Hos Mommer

26. oktober 2012

Nedtælling

Arkiveret i: Uncategorized — Ellen @ 17:10
Tags: , , , ,

Så gider jeg ikke skænke arbejdet så meget som en enkelt lille tanke i de næste ni dage.
Min chef rejser til Idaho, og jeg rejser til Djursland … men han skal arbejde.
Det skal jeg ikke – jeg skal bo her:

e5032_j[1]e5032c[2]

og det skal jeg frem til næste lørdag, sammen med med min mand (hele tiden), med Pernille (noget af tiden) og med disse fire (til fredag morgen):

P1000747

Det fremgår tydeligt af den måde, de ser op på feriehuset på, at de glæder sig … se bare, hvor Charlotte smiler Winking smile
De kørte hjemmefra i morges – de har lidt længere end vi har, men vi regner med at mødes til aftensmaden i morgen aften.

Vi skal besøge Lene – hende glæder jeg mig meget til at hilse på.
Hvad vi ellers skal se og opleve, er ikke helt fastlagt endnu – bortset fra glasmuseet i Ebeltoft og en tur til Glatved strand, hvor vi iflg. pålidelig kilde har stor chance for at finde forsteninger.
Ruth, som jeg lige linkede til, har komponeret det flotte muslingesjal, som ses her, og som jeg købte opskriften (og garnet) til på strikkefestivallen. Jeg bytter om på blåt og hvidt … det bliver superflot, gør det.

Det er altså fedt at have ferie, når de fleste andre er på arbejde …

About these ads

34 kommentarer

  1. Det ser ud til at være et godt sted at holde ferie. En god en ønskes jer alle.

    Kommentar af Jørgen — 26. oktober 2012 @ 17:14

    • Det tror vi bestemt, det er … tak skal du have :-)

      Kommentar af Ellen — 26. oktober 2012 @ 17:26

  2. Sådan et fint stråtækt hus ville jeg også gerne holde ferie i!
    Var lige ved at tro jeg fik besøg, men det var en anden Lene ;-)
    God ferie!

    Kommentar af Lene (nyt herfra) — 26. oktober 2012 @ 17:23

    • Hehe, ja, det var en anden Lene – jeg vil meget gerne hilse på dig også, men det kan ikke blive før til maj :-)
      Tak!

      Kommentar af Ellen — 26. oktober 2012 @ 17:27

  3. Dejligt hus! Hvis er det?

    Også dejligt muslingemønster. Det må kunne bruges til noget mere anvendeligt end et sjal. Kan man mon tale om sjalfobi? Jeg mener naturligvis ikke, at jeg ikke kan tåle at se sjaler på andre; jeg har jo heller ikke det fjerneste imod, at andre jonglerer i et køkken, bare jeg bliver fri. Jeg kan bare ikke fordrage at have sådan et på, fordi det ikke bliver siddende, og fordi det er i vejen.

    Til trods for din skadefryd – for det er det vel, når man synes, det er fedt at have fri når andre skal arbejde – vil jeg gerne ønske dig og for den sags skyld også alle de andre den rigtig god ferie ;-)

    Kommentar af Rasmine — 26. oktober 2012 @ 17:24

    • Det er Dansommers!
      Man kunne jo lave sjalet om til et tæppe?
      Skadefryd er så voldsomt et ord. Det bedste ved det er faktisk, at jeg kørte på arbejde i uge 42 i næsten ingen trafik, og nu slipper jeg for den slemme myldretidstrafik i hele uge 44 – men tak for gode ønsker :-)

      Kommentar af Ellen — 26. oktober 2012 @ 17:30

      • Godt ord igen :-)

        Kommentar af Rasmine — 26. oktober 2012 @ 20:50

        • Helt i orden – jeg blev skam ikke fornærmet :-D

          Kommentar af Ellen — 26. oktober 2012 @ 21:35

  4. Feriehuset ser hyggeligt ud. Så skal den nye GPS vel i brug? Allan opdaterede vores i går, der er nemlig også evighedsopdatering inkluderet, selvom nogen i omgangskredsen påstår at den ikke holder, og altså mener at vi skal betale efter et par år. Vi får se, hvem der får ret ;-)
    Rigtig god ferie til jer allesammen.

    Kommentar af Pia — 26. oktober 2012 @ 17:37

    • Den skal selvfølgelig i brug :-)
      Allan får da ret … vi har i hvert fald sort på hvidt, at vi kan opdatere, så længe dimsen er i live.
      Tusind tak :-)

      Kommentar af Ellen — 26. oktober 2012 @ 18:08

  5. Rigtig god ferie! Hvor ser huset hyggeligt ud. Jeg kan godt forstå, at I glæder jer til en uges ferie sammen med familien og håber, at i får nogenlunde vejr. Det er et superflot sjal, synes jeg. Held og lykke med det!

    Kommentar af Nonna — 26. oktober 2012 @ 18:05

    • Tusind tak, Nonna :-)
      Det bliver bare så dejligt – vi ser dem ikke for tit, kan du nok tænke.
      Ja, det er flot – hende Ruth kan noget med garn.

      Kommentar af Ellen — 26. oktober 2012 @ 18:12

  6. Rigtig god ferie i det dejlige hus – det ser superlækkert ud, med god plads til jer alle sammen. Jeg håber, I får godt vejr uden regn, men gerne koldt og klart med solskin, så I kan være ude og opleve noget. Hvor er det dejligt at du skal se børnebørnene igen, jeg er sikker på at du glæder dig meget til gensynet, for det er da ved at være længe siden, du sidst så dem.

    Jeg fulgte dit link til Lenes blog og har straks sat hende til på min SageFeed Reader, for hun ser ud til at være værd at følge også for mig.

    Det bliver et fantastisk flot sjal, og jeg kan godt lide, at du bytter rundt på farverne.

    Kommentar af Stegemüller — 26. oktober 2012 @ 18:16

    • Tusind tak, Hanne :-)
      Vi håber det bedste mht. vejret, men er forberedt på lidt af hvert … det er trods alt efterår.
      Det er to måneder siden de var her, og jeg glæder mig selvfølgelig meget til at se dem igen.
      Vi får se, hvordan sjalet kommer til at se ud med ombytningen, men det varer noget endnu – har et andet halvstort projekt i gang.

      Kommentar af Ellen — 26. oktober 2012 @ 18:39

  7. God ferie og nyd det :-)

    Kommentar af Kisser — 26. oktober 2012 @ 18:16

    • Tak, Kisser – det vil jeg gøre :-)

      Kommentar af Ellen — 26. oktober 2012 @ 18:39

  8. Hvor ser det smukt og dejligt ud; jeg kan godt forstå, at du/I glæder jer. Rigtig god ferie – ja, det er altid dejligt at holde fri, når andre arbejder. ;-)

    Kommentar af Mia Folkmann — 26. oktober 2012 @ 19:31

    • Tak Mia – og ja, det kender du jo alt til :-)

      Kommentar af Ellen — 26. oktober 2012 @ 19:57

  9. Så bliver det vidst ikke meget bedre. I må have de bedste dage og nyde det hele.

    Kommentar af Susanne — 26. oktober 2012 @ 21:46

    • Det tror jeg heller ikke, Susanne – tak for gode ønsker – god weekend og fødselsdagsfest til dig og dine :-)

      Kommentar af Ellen — 26. oktober 2012 @ 21:49

  10. Hey – du kommer over til mig ;-) eller i hvert tilfælde i nærheden …

    Det ser bare lækkert ud det hus og plads til alle … det er en rigtig god ting.

    Hvis I skulle have lyst til at lave pit-stop sådan ret hurtigt efter I tager fra Djursland (medmindre I tager færgen) så sig til ;-) så vil jeg da gerne vise noget af smilets by frem ….

    Kommentar af Tove — 26. oktober 2012 @ 22:50

    • Det er nemlig rart at have plads nok, og eftersom det kostede det samme til 8, 10 og 12 personer, kunne vi lige så godt tage det største :-)
      Vi har faktisk færgebilletter, men tusind tak for tilbuddet … måske en anden gang :-)

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2012 @ 08:50

  11. Glasmuseet er jo fint nok——-til de voksne. Glatved strand er mere børnevenligt; og tager i op til Meilgård og går ud i skoven til køkkenmøddingen, fra Ertebølletid, skal du bare se A&As øjne, når det går op for dem, at her sad folk for 6000 år siden og proppede sig med østers, og dyngerne er rester heraf. Jeg var vel på Aubreys alder, første gang jeg var der. Vi holdt altid ferie på pensionat hos Grethe og Egon i Fjellerup Strand.
    Kattegatcenteret med levende hajer er vel et must nutildags, og så mangler I kun Landbrugsmuseet i Auning. Med levende heste, grise, køer og får, plus deres unger. Og æblesorterne, ikke at forglemme.
    Har ungerne set Jul på Slottet, med Mia-Majas julekalender? Så slå et smut forbi Rosenholm, hvor Pilkentavlet var prinsessens klasseværelse.

    Kommentar af AagePK — 26. oktober 2012 @ 23:09

    • Omtalte Ruths børnebørn er nogenlunde på alder med A&A, og de elsker kaleidoskoprummet, men tak for tip med Meilgård.
      Kattegatcentret og Randers Regnskov tog vi sidste år, men måske tager vi det igen, hvem ved?
      Englænderne bor godt nok i en landsby, men det er langt ude på landet, så de er omgivet af heste, køer og grise til hverdag, men derfor kunne landbrugsmuseet bestemt være interessant alligevel.
      Rosenholm har C set, men ungerne har ikke. Endnu … de skal først se Jul på Slottet denne jul :-)

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2012 @ 08:55

      • Hvordan tror du så Anna vil opleve Julekalenderen, hvis hun først, uden introduktion til samme, har gået tur i parken, omkring slottet og Pirkentavl, og fået slottets historie, og så i December opdager:” Oh, Mummy, we’ve been there, havn’t we? It was such a nice place! And that little schoolhouse in the park!”

        Kommentar af AagePK — 27. oktober 2012 @ 09:24

        • Det var jo sådan set en meget god pointe, du lige leverede der :-)

          Kommentar af Ellen — 27. oktober 2012 @ 09:47

  12. Rigtig god ferie til dig og familien :-) .
    Jeg er meget spændt på at se dit omvendte muslingesjal. Mit er ikke nået langt, der er lidt for mange projekter i gang. Det bliver vist til et ‘ind imellem’ projekt…

    Et forsinket indspark: Det gamle videosystem (der hed Video 2000) var af virkelig god kvalitet, men tabte, som du sagde, ret hurtigt kampen. Vi havde nemlig en Video 2000 og jeg ærgrede mig længe over at det ikke var kvaliteten der afgjorde kampen.

    Kommentar af fiberfryd — 27. oktober 2012 @ 00:45

    • Tusind tak, Ditte :-) – og tak for garnet, som kom i går. Kan du huske løbelængden? Et sted mellem 800 og 1000 meter? Men hvis du har den præcise, ville det være fint.
      Muslingerne er jeg heller ikke begyndt på endnu, men måske i løbet af denne ferie.
      Video2000, okay … jeg har andre hørt sige, at det rent faktisk var det bedste af de tre systemer.

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2012 @ 08:58

  13. Ihh hvor herligt! Og så i NI dage! Skønt. Det bliver nydelse med nyd på! God tur, hils vaserne på Glasmuseet fra mig!

    Kommentar af Kong Mor — 27. oktober 2012 @ 00:54

    • Tak, det skal jeg nok … men på nettet stod der noget om, at det var lukket pga. ombygning! Jeg må undersøge det, når vi er derovre.

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2012 @ 08:59

  14. Ajj hvor ser der lækkert ud. Rigtig god ferie til jer alle. :-)

    Kommentar af Inge — 27. oktober 2012 @ 08:33

    • Tusind tak, Inge – det synes vi også og vi glæder os meget :-)

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2012 @ 09:00

  15. Det ser sørme dejligt ud. Rigtig god ferie til jer.

    Kommentar af Marianne — 27. oktober 2012 @ 15:07

    • Tusind tak, Marianne :-)

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2012 @ 16:55


RSS feed til kommentarer til dette indlæg.

Theme: Rubric. Blog på WordPress.com.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 25, der følger denne blog