Efteråret fås ikke flottere

Efteråret fås ikke flottere, end det har været i dag. Da vi så vejrudsigten i aftes, blev vi enige om, at hvis den holdt, så ville vi i dag køre en tur til Gisselfeld slot – ikke for slottets, men for parkens skyld. Vi har selvfølgelig været her før, så vi ved, at det er en spændende og smuk park, men vi har aldrig set den klædt i efterårsfarverne.

I anledning af efterårsferien havde man hyret en ekspert i græskarskæring til at udøve sin gerning og samtidig vejlede børn i den ædle kunst.
Han var bestemt ikke uden evner.

Men åh, hvor var væksterne i parken dog smukke. Foråret er skønt, fordi det har været vinter – jeg elsker foråret og selvfølgelig også sommeren, men i farvepragt er der ikke noget, der overgår efteråret.

Farverne nærmest eksploderer i hovedet på én.

Jeg gik helt amok med kameraet – også inde i det kæmpestore orangeri, men hvis ikke det skulle blive alt for billedtungt et indlæg, måtte jeg nøjes med en collage af billederne herfra.

Det er et orangeri i bogstaveligste forstand; med masser af appelsintræer i den ene længe.
Det er en meget smuk og statelig bygning … lige en anelse større end vores nye drivhus …

Jeg kom hjem med 132 billeder, som jeg ryddede ud i med hård hånd, da jeg har leget meget med de manuelle indstillinger. Automatikken er ikke altid optimal på Lumix – slet ikke når det gælder de gyldne og røde farver.
Jeg, som så ofte har været en smule irriteret på John, fordi han var 100 år om at få taget et enkelt motiv, skulle nu se ham stå og vente på mig mange gange, mens der blev indstillet og skudt, indstillet og skudt fra min side. Nu er han et meget mere tålmodigt menneske end jeg er, så han sendte kun et skævt smil til mig og verden på grund af min langsommelighed.

About these ads