Det talte sprog – kommunikation er ikke nemt

Hvem lægger stemme til ‘Danmarks smukkeste hus’? Til DRHDs naturprogrammer?
Det kunne jeg måske finde ud af, men har ikke gjort noget for det; bare kastet spørgsmålet i luften.

Lidt voyeur er man vel … John og jeg elsker at se ‘Danmarks smukkeste hus’, fordi vi helt legalt kan kigge ind til andre og se hvordan de bor. Nogle af hjemmene bliver vi dybt betagede af; andre af husene er vi lige så dybt forundrede over, at nogen kan være vild med – men sådan skal det også være … tænk, hvis vi alle havde samme smag. Visse ting ville selvfølgelig blive en hel del lettere … til gengæld ville alle rende efter samme type mand, hhv. kvinde, hvilket jeg anser for at ville være ret uheldigt og med kedelige konsekvenser.

Det er en udsendelse, som vi hygger os med at følge; der er kun den lille hage, at oplæseren/kommentatoren/speakeren (hvad hedder sådan en ‘baggrundstaler’ egentlig?) siger ‘ynglings-‘ mindst tre gange i hver udsendelse, og jeg krummer tæer hver gang. Jeg kan høre, at han staver det med g. Grrr.
Ligeledes til DRHDs fantastisk flot filmede naturprogrammer: oplæseren siger ‘none’, hvilket ikke udtales på engelsk, men på særdeles dansk, hvor alle bogstaverne tydeligt høres: “Der vil altid være none, der kommer for sent …” Han sagde ‘none’ flere gange i den udsendelse, vi så forleden dag. Grrr. 
Ikke et ord om ligge og lægge – den har vi haft for nylig.

Selv en chefredaktør kan ikke dansk. 
Ekstrabladets chefredaktør, godt nok, men han er trods alt uddannet journalist.
Kommakommunikation (link til højre) har et særdeles festligt indslag gående på, at Poul Madsen ikke er klar over, at to gange minus giver plus.
Eksemplet er: ”…fuldstændig absurd at vi er nået dertil at landets statsminister skal ud og dementere at hendes mand ikke er bøsse”.
Læs selv indlægget – der er et eksemplel til.
Den slags sprogbrug fra en såkaldt professionel er dybt kritisabel – så den slags vil jeg meget nødigt have mig frabedt at blive skånet for at undgå … 
Ja, hvad sagde jeg egentlig der?

Magasinet Mål & Mæle har i sit seneste nummer en artikel om mediesprog og mundtlighed, hvori artiklens forfatter, Julie Fabricius, hævder, at faget mundtlighed praktisk taget er ikke-eksisterende på Journalisthøjskolen. Eleverne lærer ikke at formidle sig mundtligt – faktisk er det kun få af dem, der er i stand til at formidle selv egne tekster. De springer ud som journalister, og dermed for nogles vedkommende radio- og tv-værter, men som så dårlige formidlere, at vi som lyttere ofte går glip af hvad der bliver sagt, fordi vi mister overblikket og koncentrationen.
Eksempel:
”… ‘premiæreministeren’ kommer til BYEN om FÅ dage og så skal han have en SNAK med UDVALGTE medlemmer AF regeringen …” 
Jeg ville også skulle lytte ekstra godt efter, hvis trykkene bliver lagt således.

Man skal ikke bare lære at skrive og læse – man skal også lære at læse op.

Jeg modtager med største fornøjelse kommentarer med flere eksempler på ringe mundtlig kommunikation.