Med den sidste bemærkning i overskriften sigter jeg til de tre flåter, jeg kunne pille af i aftes. En på venstre arm, en på ditto bryst (måske en han … ?) og en i venstre knæhase. Yak, det er bare SÅ ulækkert, selv om jeg snart burde være vant til det – jeg hiver næsten altid flåter af efter skovbesøg, og i går var jeg mange gange nede på knæ for at tage alle mine svampefotos, så det var vel næsten at forvente.
Jeg er dog så heldig, hvis man kan sige det sådan, at jeg reagerer på flåter, således at de begynder at klø som myggestik efter 8-12 timer, så jeg opdager dem altid inden de famøse 24 timer, jeg har hørt der går, inden de begynder på eventuel overførsel af væmmelige vira og bakterier. Jeg har aldrig hørt om andre, der kan mærke flåter; normalt er folk nødt til at kigge grundigt efter på sig selv og hinanden, når de har været ude i naturen.
Jeg ved ikke engang, om det er rigtigt, at man kan vide sig sikker, hvis man får flåterne fjernet, inden der er gået et døgn.
Er der nogen derude, der kender sandheden om det?
Der er også liv i træerne. Endnu. Det paradisæbletræ, der giver de smukkeste blomster i maj, giver også de smukkeste æbler i oktober.
Det er det rene solskin, der hænger på det træ. Det var disse æbler, jeg blandede med havtornen til en marmelade, der smager himmelsk og som ligner flydende guld.
Der er også liv i Titanic endnu, til trods for, at det er 100 år siden, hun døde.
På torsdag rejser Tim til Texas for på lørdag at indvie en Titanic-artifact exhibition, der åbner på Fort Worth Museum of Science and History.
Det synes han selvfølgelig er lidt sjovt, så da de spurgte ham, om han ville, og om han i givet fald skulle have penge for det, svarede han, at det ville han meget gerne gøre uden at få noget honorar, men han ville sætte pris på at få en flybillet derover.
Det fik han.
Og måtte derefter ringe til arrangørerne og fortælle, at han egentlig også gerne ville hjem igen til familien …
Det sagde han da ikke noget om, mente de, men de sendte ham dog endnu en enkeltbillet; denne gang fra Fort Worth til London …
Det er måske det, videnskab handler om: At alting skal tages meget bogstaveligt?
Måske findes der mere end én sandhed om flåter, for de er vel ikke alle inficerede. Min tidligere anlægsgartner har en anden version end din, for han var allerede meget syg, da han kom hjem fra arbejde med flåtbesøg. Det var hans kone, der reddede ham ved at kontakte lægen – det var han nemlig ikke selv i stand til; i dag bærer han høreapparater for at kunne udholde tinitussen. I modsætning til os andre, elsker flåter et stykke med bart!
Kommentar af Elsebeth — 8. oktober 2012 @ 17:39
Øv, stakkels fyr. De er altså virkelig nogle små sataner, er de.
Min søster fik meningitis, da hun var i femte måned; lægerne var ret sikre på, at det stammede fra en flåt. Hun var hundesyg, og vi var noget spændte på, om barnet havde tagt skade; både af selve infektionen og af den voldsomme medicinering for at redde søsters liv. Det havde han heldigvis ikke, viste det sig …
Kommentar af Ellen — 8. oktober 2012 @ 17:43
Vi er vant til flåter på hunden, men da vi var i Sverige i august, fik både Husbonden og jeg besøg af én. Jeg måtte en tur forbi skadestuen hinsidan og senere lægen her. Jeg syntes, at området omkring biddet var for stort. Heldigvis var flåten (på svensk fästing) ikke inficeret. Lægen her fjernede resterne af den. Jeg havde ellers lange bukser, strømper og støvler på! Lækker havtornmarmelade med paradisæbler. Det både smager og lyder godt. Jeg er lige blevet inviteret på endnu en havtornetur af min søde nabokone, så afsted med os i næste uge!
Kommentar af Nonna — 8. oktober 2012 @ 17:49
Det er heldigvis ikke overalt, der er de ‘farlige’ flåter, og vores område deroppe er et af de mere fredelige – men der er naturligvis ingen garantier … jeg er nu glad for, at jeg selv kan pille dem af – tænk hvis jeg skulle til lægen hver gang!
Rigtig god havtornetur – denne gang må du prøve at koge æblestykker i havtornsaft – liter til liter, og det smager supergodt
Kommentar af Ellen — 8. oktober 2012 @ 17:58
Føj, ja, flåter er virkelig ubehagelige og ‘grænseoverskridende’ (bogstaveligt talt). Men det er da godt at du får kløe i tide…
Man kan undre sig over at museet ikke automatisk sørger for en returbillet; måske regner de med at ‘landet der flyder med mælk og honning’ er umuligt at forlade igen?
Og så lige en tak for sidst; det var så hyggeligt! Og nu er der omsider læst op på alle dine blogindlæg! Jeg havde sådan set masser af kommentarer jeg gerne ville ‘fyre af’, men jeg styrer mig ;o) Næste skridt bliver at kaste blikket på egen blog igen; der skal tages tilløb…
Kommentar af fiberfryd — 8. oktober 2012 @ 17:49
Ja, det var en fræk lille fætter.
Vi morede os en del over texanernes tankeløshed.
Selv tusind tak! Det var nemlig superhyggeligt.
Imponerende, hvis du har læst alle de indlæg … håber du selv får lidt gang i bloggen igen
Hvad sagde manden til, at I skal til at have campingvogn?
Kommentar af Ellen — 8. oktober 2012 @ 18:01
Ikke meget, der blev faktisk stille… I bedste fald fordi han tænker, men mere realistisk nok fordi han tror det ‘går væk’ hvis han er helt stille
Kommentar af fiberfryd — 9. oktober 2012 @ 23:46
Hehe
En klog kvinde som du får det nok maget således, at han på et tidsunkt kommer frem med det som sin egen geniale ide 
Kommentar af Ellen — 10. oktober 2012 @ 10:25
Skal ikke kunne udtale mig om flåter, men det er vigtigt at komme af med dem. Prægtige billeder af pardisets æbler.
Griner højt af historien om flybilletterne – der er forskel på konkret og abstrakt tænkning! Eller dobbeltkonkret.
Kommentar af Jørgen — 8. oktober 2012 @ 17:56
Meget vigtigt, ja – og tak
Vi undrede os såre over, at de ikke kunne forestille sig, at han ville hjem igen
Kommentar af Ellen — 8. oktober 2012 @ 18:02
Addrrr jeg hader flåter, heldigvis er det yderst sjældent jeg har været beriget med den slags fast bidende besøg.
Hahahaaaaaa Tim fik præcis hvad han bad om.. Det er kravspecifikation når det er bedst..
Kommentar af Inge — 8. oktober 2012 @ 18:08
Jeg vil heller ikke påstå, at jeg elsker dem, men jeg er vel efterhånden et pænt stykke over de 100 …
Ja, det må man sige, at han gjorde – men det er jo bare sådan noget, man fyrer af, ikke? Man regner ikke med at blive taget bogstaveligt
Kommentar af Ellen — 8. oktober 2012 @ 18:16
Har googlet det, fordi jeg ikke havde hørt om de 24 timer
Det er så rigtigt at smitterisikoen øges efter 24 timer, men det er kun 2% af alle flåtbid, som giver en Borreliainfektion. Det er kun nogle af flåterne, der er bærer af Borreliavirus. Jeg har haft en Borreliainfektion i første stadie, dvs ingen symptomer fra nervesystemet.Med rette behandling gav det ingen symptomer, og mit udslet var meget atypisk i starten, så jeg nåede at være i behandling for helvedesild først og dermed 5 sygedage for at beskytte patienterne. Det er så årsagen til at min samlede sum af sygedage på de 12½ års ansættelse er omkring de 12 dage 
her er et link:. http://patienthaandbogen.dk/infektioner/sygdomme/borreliose-efter-flatbid-1737.html
Og vi har meget få æbler og ingen blommer i år, men hyldebær har vi mange af.
Kommentar af Lene — 8. oktober 2012 @ 19:26
Okay, tak … lidt var der da om det
Du har da været heldig, trods alt, at du ikke endte med lammelser og det, der er værre. Det er vel det vi alle frygter; med Mimi Jacobsen i tankerne.
Hvad har du dog brugt de sidste syv sygedage til? Taget en pjækkedag ca. hvert andet år? Det er godt nok imponerende få sygedage at have!
Blommer har vi heller ikke så meget af, men æbler er vist ved at ligne rekordhøst i år. Underligt, at der er sådan en forskel på landsdelene, men det har vel noget at gøre med vejret, når blomsterne skal bestøves.
Kommentar af Ellen — 8. oktober 2012 @ 19:46
Hehe, måske de mente, at Titanic kun kunne være en one way ticket.
Kommentar af Eric — 8. oktober 2012 @ 19:27
Jamen selvfølgelig da, Eric – hvorfor har vi slet ikke tænkt sådan? … det vil jeg forklare Tim
Kommentar af Ellen — 8. oktober 2012 @ 19:48
Jeg er kun blevet angrebet af en flåt en gang, det var i sommer efter at have kløet en hund. Der gik ikke ret lang tid måske en halv time så begyndte det at klø som bare pokker, og da jeg kiggede sad det lille bæst fast på min arm..Så jeg reagerer åbentbart også på flåter.
Kommentar af rejen — 8. oktober 2012 @ 20:20
Hvor ulækkert det end er, så tror jeg vi skal være glade for, at vi reagerer.
Kommentar af Ellen — 8. oktober 2012 @ 21:30
Flåter har vi fjernet mange af efterhånden. Vi tjekker rutinemæssigt om aftenen – lader en hånd glide over kroppen og kigger efter i knæhaser, armhuler o.lign. Vores mellemste barn var blot 10 dage gammel da vi fjernede den første flåt fra ham, mens vi var i sommerhuset. Samme nat havde jeg 4 på den ene arm – og havde ligget i sengen og ammet ham. Storebroderen syntes at det var en sjov leg at løbe fra os og så vælte om på vores seng og transporterede dermed flåter ind i sengen. Siden da har vi været meget konsekvente med ikke at sidde/ligge i sengene med tøj vi har været udenfor i.
Vi forsøger at holde øje med om der kommer røde udslæt, men glemmer det ofte – til gengæld ligger det i baghovedet hvis vi opdager de røde cirkler.
Iøvrigt bliver min hud også irriteret og klør helt vildt så jeg opdager flåten forholdsvis hurtigt.
Der findes flere forskellige sygdomme, som kan overføres via flåter: Boreliose, Ehrlichiose og TBE (Tick Borne Encephalitis). (Den sidste har jeg først lige læst om da jeg søgte efter navnet på Ehrlichiose.
Der er mere information her: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Spindlere/Mider/Skovflaaten/fakta_om_flaater.htm
Efter min mening er flåter bestemt ikke til at spøge med.
Kommentar af Kristine — 8. oktober 2012 @ 21:13
Man må da sige, at I også er vant til at håndtere flåter – og du er nu den anden i aften, der (udover mig selv) reagerer på flåter. Godt for dig, men det er også nogle drastiske sygdomme, man risikerer at erhverve sig, hvis man er uheldig og en smule svækket i forvejen. Jeg er glad for mit meget effektive immunforsvar
Tak for link … de er lidt hårdt ramt i Tokkekøb, synes jeg, og vi er helt enige om, at man skal have respekt for flåten.
Kommentar af Ellen — 8. oktober 2012 @ 21:39
Åh altså flåter er forfærdelige! Jeg har før rendt kasernen rundt, højt råbende, med en glad ubekymret babyprinsesse på armen, som havde en flåt på sin lille runde mave, på jagt efter nogen som havde æter så flåten kunne komme af med hovedet på! First Man var naturligvis ikke hjemme!!
Eller prøv at flå en flåt ud af øret på en toårig. Jammer! Godt du kom af med alle dine!
Kommentar af Kong Mor — 8. oktober 2012 @ 21:15
Hehe, kan se det for mig
Du må lære at trække dem forsigtigt af med en pincet, hvilket jeg synes er det mest effektive. Og hurtigste.
Ud af øret! Stakkels unge – og lige så slemt, som da der havde sat sig en i øjenvippekanten på Aubrey. Hverken sjovt eller nemt …
Kommentar af Ellen — 8. oktober 2012 @ 21:42
Bwadr, hader altså flåter! Jeg er ikke selv blevet angrebet ret tit, men har gennem tiderne hevet cirka en million ud af både hunde og katte. Virkelig ulækkert. I Sverige er man mere obs på flåter end herhjemme. Således SKAL orienteringsløbere være iklædt lange ærmer og ditto bukser under konkurrencer derovre. Tror, du er ret heldig, at du lynhurtigt reagerer allergisk på dem, så du kan få dem fjernet.
Kommentar af Fruen i Midten — 8. oktober 2012 @ 21:45
Jeg elsker dem bestemt heller ikke, men de følger desværre ofte med, når man godt kan lide at færdes ude i naturen … men ja, jeg tror det er rigtig godt, at jeg (og et par andre) reagerer så hurtigt på deres ‘indtrængen’.
Kommentar af Ellen — 8. oktober 2012 @ 21:53
Godt, du kom af med dine flåter. Jeg har haft en flåt-logerende 4 gange.
I modsætning til dig, mærker jeg ingenting, før det lille insekt har suget så meget blod, så det er blevet sådan en lille tyksak, man kan nappe af med tommel og pegefinger. Det er ikke alle flåt, der bærer borelia eller andre bakterier. De to gange fik jeg ingen udslæt og søgte ikke læge. De andre gange fik jeg ret hurtigt en stor cirkelrund, rød plamage og kom i antibiotikabehandling. I min tid som sygehus-ansat, har jeg set patienter med alvorlige sygdomsforløb efter borelia, så jeg har stor respekt for flåtbid.
Kan de slet ikke tænke derover i USA? At han skulle hjem igen, din svigersøn?
Kommentar af betty — 8. oktober 2012 @ 21:53
Addr – jeg kan næsten ikke bære tanken om, at de skulle blive så store, inden jeg opdagede dem
Det er da godt, at et antibiotikum stadig kan klare det, hvis man bliver sløj af det, for ja, som du siger, skal man have respekt for det lille møgdyr.
Nej, de kan åbenbart ikke tænke derovre … medmindre Eric har ret
Kommentar af Ellen — 8. oktober 2012 @ 21:57
Altså, Tim må lære at få det hele med: de har sikkert tænkt:” Går den, så går den!2 Jeg solgte selv nogle æsler på den måde engang:” Hvad skal du have for dem?” “1000 kr” “Billigt, det er så ok!” “Jamen, det er pr stk.!” “Fint nok!” Og dér var jeg så lige ved at sige:” Pr.ben!”, men frækheden/modet svigtede.
Men jeg fik ham til at betale færgen!
TBE er den værste af flåtens overførte sygdomme, der er 3 underarter. Man skal være vaccineret på forhånd. Der er 2 % dødelighed, men en hel del smittede skal trækkes med meningitis, som din søster, foruden lammelser med respirator. Østrig har været hårdt ramt, men gratis vaccination der, i Schweiz og det sydlige Tyskland har inddæmmet det noget. På http://www.zecken.de er der interaktive kort, gennemgang af sygdomme og 3D-film om flåter og en masse andet interessant. Det mest interessante er kortet over udbredelsen, hvor Danmark er helt gået fri: på trods af, at den altså er fundet på Sjælland og Bornholm, hvor 25 % af skovarbejderne har været inficeret, dog uden sygdomstegn. Og spredningen foregår tydeligtvis via motorveje og færger, se Norge og Sverige, hvor Simrishamn og Malmø er med. Turisthunde, der skal ud at luftes, er mit bud.
Udover linket er engelsk wiki godt med om TBE. I Tyskland hedder det FSME, og udover smitte via stik fra flåter, er man også opmærksom på muligheden via især gedemælk, både i Alperne såvel som i Rusland og Baltikum.
Kommentar af AagePK — 8. oktober 2012 @ 22:50
Du er da en værre hestehandler
TBE lyder ikke rart … må lige have tjekket ‘mit’ område i Sverige; din teori om hundene er nok ikke helt ved siden af, men i så tilfælde virker det totalt pjattet at være så hysterisk med, at hundene skal have alle de ormekure, men det krav har de vist også slækket lidt på.
Kommentar af Ellen — 9. oktober 2012 @ 07:26
Av, og så fangede du ikke engang, at både ikke hører til i Alperne: i Alperne, såvel som i Rusland og Baltikum. Jaja.
Vi bruger et lille plastikkort med en slids, som vi skubber langs huden, så vi kommer under hovedet: ved et langsomt stædigt tryk slipper flåten, uden at vi med pincetten kommer til at klemme flåtens maveindhold, med evt vira, bakterier eller zoonoser, ind i såret. Fåes på apoteket.
Farmers køer har en meget lang raspetunge, flåterne bliver vel nærmest slebet af. Man har hørt om enkelte tilfælde, hvor upasteuriseret komælk har været årsag til smitte med TBE, men det er mest gedemælk, der er i søgelyset. På mit link kan du se, at hele Alpeområdet og en bue over til Rusland, helt op til Nord-Norge, er risikoområde. Overlever man første infektion er man immun for livet. Det er nok derfor, de bornholmske skovarbejdere kan påvise antistoffer uden at have haft mærkbare sygdomstegn.
Desværre er der nu i Tyskland en hel industri om “kronisk TBE”: dette har dog, ifølge en dybdeborende udsendelse i tysk tv, intet på sig.
Man har i det hele taget været mere obs på flåter syd end nord for grænsen, hvor man hellere vil bruge tv til at sende krimier: wienerbrød og skuespil! Vi skulle jo nødigt blive mindre lykkelige end det Verdens lykkeligste folk, vi er.
Kommentar af AagePK — 9. oktober 2012 @ 09:46
Det er en god tanke, at man kan opnå immunitet.
Der mangler såmænd blot et Mimi Jacobsen-eksempel til, så skal du bare se medierne … men jeg synes nu nok, at der har været en del advarsler hist og pist … de kan jo heller ikke bruge hele sendefladen på det
Kommentar af Ellen — 9. oktober 2012 @ 16:27
Så lige her til morgen en udsendelse, X-enius, på arte-tv, om myg: ved at genmanipulere den ægyptiske tiger-mosquito med et selvdestruktivt gen har et Oxfordbaseret firma forsøg igang i Bahia, Brasilien, med at udrydde dengue-feberen. Resultaterne er foreløbigt lovende.
Den europæiske Atomenergikommision har steriliseret hanner af tse-tse-fluen og fordelt dem over Zansibar: her har man så fået udryddet fluen, stort set, og dermed sovesygen.
Nu kan man jo så håbe på, at man forsøger noget lignende med flåter, ikk’?
Kanalen arte-tv, plus en del flere, holder “ånderholdning”-s-programmer nede på et acceptabelt minimum: max 1 krimi om dagen! Og ikke som den såkaldte “kulturkanal” DR2, der kan sende 3-4 i rap på en almindelig onsdag formiddag: 2 x De flyvende læger (drama), 2 x Spooks, Hun så et mord, plus fjollerier som Quiz i en hornlygte og Hotel Zimmerfrei.
Hvad med noget åndelig føde fremfor ånderholdning?
Kommentar af AagePK — 10. oktober 2012 @ 09:22
Ja, lad os få udryddet flåterne. Snarest.
Kommentar af Ellen — 10. oktober 2012 @ 10:26
Sandheden er vel, at det er farligt at leve. Der kan nok ikke sættes et præcist timetal på; men mon ikke også at “hurtig hjælp er dobbelt hjælp” i forhold til flåter.
Da jeg færdes en del i det fri, har jeg haft utallige flåter på mig, og tænker ikke over sygdomsrisikoen til hverdag. Jeg klør ikke af dem; men jeg synes, at jeg i de fleste tilfælde kan fornemme deres tilstedeværelse.
Jeg må på en eller anden måde være heldig, immun eller lidt af begge dele, for jeg har stadig et sygdomstilfælde til gode.
De bliver godt nok også pillet af, så snart jeg finder dem. Det der er vigtigt, er at få hele dyret med. Jeg gnider en vatpind med sprit rundt på stedet, så dyret til sidst er bedøvet og slipper grebet lettere.
Køerne i engene er ofte helt sat til med flåter på steder, hvor de ikke kan slikke sig rene. Det er hjulpet, at jeg de senere år har lagt foldene i engen, så der altid er mindst ét stort træ, de kan gnubbe flåterne af på; men boven er stadig et udsat sted.
Kommentar af Farmer — 9. oktober 2012 @ 05:19
Jeg kender godt det med ‘fornemmelsen’ for dem – et år, hvor det var særlig slemt i Sverige, var jeg ganske enkelt klar over det, hver gang der var en på vej ‘på plads’, og det var der tit … John kiggede underligt på mig, da jeg sagde det, men den var god nok.
Jeg kunne sådan set godt forestille mig, at du/vi kan oparbejde immunitet for, hvad de end måtte komme med, når vi nu bliver angrebet så mange gange på et år. Det er i hvert fald en rar tanke …
Kan køerne virkelig slikke flåterne af? Det er nyt for mig. Stakkels dyr … jeg har læst et sted, at det kan blive så slemt, at de kommer til at lide af blodmangel, hvilket lyder som en vandrehistorie – kan du be- eller afkræfte?
Kommentar af Ellen — 9. oktober 2012 @ 07:32
Den med blodmangel har jeg ikke fantasi til. Det er trods alt ikke mange ml. en færdigudviklet tæge indeholder. Og selv om et plaget dyr måske har op til et par hundrede på sig, er tægerne trods alt flere dage om at fylde sig.
Om køerne slikker flåterne af, eller om tungens sekreter kan holde tægerne væk, kan jeg ikke sige. Men sikkert er det, at tægerne næsten altid sidder, hvor køerne har svært ved at slikke sig.
Kommentar af Farmer — 9. oktober 2012 @ 22:08
Næh, vi må være helt nede i µl, så der skal mange flåter til at dræne en ko … det hjælper selvfølgelig også, at de ikke kan komme til at slå sig ned overalt på den
Kommentar af Ellen — 10. oktober 2012 @ 10:29
Opfatter nu altså Tims billet-oplevelse som god humor og ikke andet. Men det bliver da en spændende tur for ham, og det er da godt han kommer hjem igen også.
Flåter fjerner jeg jo rutinemæssigt fra hunden, og nu vi er ved skræmmehistorierne er den værste en der havde sat sig mellem tæerne på hunden – OG gravet sig helt ind under huden. Der måtte jeg nærmest operere den ud, og for en gangs skyld satte jeg altså mundkurv på dyret. Det må have gjort ondt og jeg kunne se panikken i øjnene på den.
Selv slipper jeg som regel men er forholdsvis omhyggelig med kontrol da jeg også gerne færdes i naturen. Men det simple kneb er jo altså det grimme. Lange bukser og sokkerne op om buksebenene, og så kigge regelmæssigt ned af benene om der er sorte “sesamfrø” der kravler..
Kommentar af overleveren — 9. oktober 2012 @ 05:22
Det er god humor. For os, for han er stensikker på, at det ikke var ment som sådan fra arrangørernes side
Nu er det ikke så aktuelt for din hund længere, men der findes et godt forebyggende middel, der holder flåterne væk – de smider sig simpelthen af igen pga. ‘the hot foot effect’, de får af midlet.
Jeg får flere flåter på overkroppen end på benene, fordi jeg samler svampe, er mit bud. Hvis jeg bare går i skoven, er det oftest nok med de forholdsregler, du nævner.
Kommentar af Ellen — 9. oktober 2012 @ 07:37
YUK………..de forfærdelige flåter. ØV!
Kattene kommer nogle gange ind med nogle på, de fjernes med en speciel flåttang. De har aldrig men af dem, måske smitter de ikke dyr? eller måske kan dyr tåle smittet? Jeg ved det faktisk ikke, men det er da “dejligt” at du kan mærke besøget af de små væmmelige, så du ved hvilke forholdsregler du skal træffe. Gemalen fik engang en på sig, han puttede ethanol på stedet, efter den var fjernet, mon ikke det mindsker risikoen for infektioner?
Og tillykke med campingvognen, det er da utrolig dejligt for jer at I nu har total frihed til at se Norge og andre smukke steder.
Kommentar af havehyrden — 9. oktober 2012 @ 07:00
Ja. Jeg har umådelig svært ved at se nytten ved deres tilstedeværelse i det store kredsløb!
Sådan en flåttang har jeg også, men er dårlig til at anvende den – kan meget bedre bruge en pincet, men pyt, bare kræene kommer af.
Jeg ved heller ikke, om dyrene kan blive syge.
Den med ethanolen virker ikke – bakterier og vira bliver jo overført via biddet og dermed direkte til blodbanen, så spritten svarer til at kaste brønden til, når barnet er druknet
Tak, Havehyrde – vi glæder os bare også rigtig meget til at kunne bruge campingvognen fra næste forår.
Kommentar af Ellen — 9. oktober 2012 @ 07:41
Jeg har haft mange flåter på i min tid, for jeg elskede at plukke bær og gå på bare fødder i naturen, og begge dele er selvfølgelig en åben invitation. Men jeg har nu altid opdaget dem – ikke så meget fordi det er begyndt at klø, men fordi jeg kan mærke en “stramning” i huden. Nogle af flåterne har været ganske bittesmå, men derfor kan de sikkert godt overføre ting og sager; før i tiden kendte man bare ikke så meget til det.
Uhm, hvor lyder det skønt med dit “flydende guld”…
Kommentar af Mia Folkmann — 9. oktober 2012 @ 19:41
Det er rigtigt, at der bestemt ingen garantier er for ikke at blive syg, uanset hvor hurtigt man opdager dem, men jeg holder meget af tanken om, at man langsomt kan blive immun selv over for de værste af alternativerne
Jeg kan absolut anbefale mit ‘flydende guld’ – det smager himmelsk
Kommentar af Ellen — 9. oktober 2012 @ 19:49
Vi kan vist alle blive enige om, at flåter er meget, meget ulækre. Jeg bliver nærmest hysterisk, når jeg finder en på mig. Det kan min mand ikke forstå, synes nærmest det er som at få et myggestik. Lige her hvor vi bor, er der hvert år flere og flere tilfælde af hunde, som har fået overført en borreliainfektion (lyme disease) via “ticks”. Vi behandler vores hunde med et loppe og flåte middel en gang om måneden, og selv om det måske er noget giftigt stads, vi behandler dem med, så er det nødvendigt. Hvis jeg kommer i nærheden af en loppeinficeret hund eller kat, bliver jeg straks angrebet, og loppebid ud vikler sig meget ækelt på mig.
Tims billet: Min erfaring er, at hvis man ikke har enten en returbillet eller en varig opholdstilladelse, så vil det være meget svært (umuligt) at komme om bord på flyveren til USA. Bortset fra det, så var det da meget fedtet af dem kun i første omgang at give ham enkeltbillet.
Kommentar af Salix - Lene — 11. oktober 2012 @ 15:43
Jeg er nu heller ikke helt enig med din mand … bortset fra malariamyggen, er det noget mere alvorlige sygdomme, flåterne kan levere.
Og nu fik vi svar på spørgsmålet, om hundene bliver syge – det gør de altså.
Kender du midlet, der giver flåterne the hot foot effect? Det skulle være virkelig effektivt på hundene. Den aktive ingrediens hedder flumethrin; du kan læse om det her: http://www.bayeranimal.com.au/default.aspx?Page=50&ItemId=36
Jeg ved ikke, hvad de havde tænkt på, for nej, han var helt sikkert ikke kommet ind i landet, og de havde vel ikke forestillet sig, at de skulle slå halv skade, så han selv købte billetten hjem?
Anyway; han er derovre nu, og jeg glæder mig til at høre om det – han skulle holde nogle foredrag og vist også sidde med i et panel, som folk kan spørge om alt muligt vedr. Titanic.
Kommentar af Ellen — 11. oktober 2012 @ 15:54
Nej, jeg tror mere, at han sammenligner selve stikket/biddet med myggen. Men der er jeg altså ikke enig – flåten bliver siddende med det halve hoved begravet under skindet, puuuhha!
Det produkt vi bruger kan vi ikke købe i Canada; men i USA så der får vi det fra. Det hedder Frontline Plus, og vores erfaring er, at det virker meget bedre end for eksempel Advantix (som var i linket, som du nærner) Hvis du er interesseret, så er her en link til sammenligning af forskellige produkter mod lopper og flåter på hunde: http://www.drsfostersmith.com/pic/article.cfm?dept_id=0&siteid=12&acatid=176&aid=281
Kommentar af Salix - Lene — 11. oktober 2012 @ 17:26
Jeg får nu altid hovedet med ud, men det klør værre og længere end mine myggestik gør!
Jeg kigger på linket … jeg har godt nok hverken hund eller kat, men når jeg ved, at jeg kan risikere at komme hjem med op til 11 flåter (= rekorden!), så har jeg lyst til at pudre mig selv med et eller andet effektivt, kan jeg godt sige dig
Kommentar af Ellen — 11. oktober 2012 @ 17:33
ja, jeg mener, at munddelene er under huden, hvis den altså kommer så langt som til at sætte sig fast. I de fleste tilfælde har jeg heldigvis opdaget dem, før de bider. Det middel, som vi bruger til hundene, er flydende, og en lille ampul skal kun tømmes på hundens ryg een gang månedligt. Stærke sager, som du nu nok ikke ville bruge. 11 på en gang? kvalmende!
Kommentar af Salix - Lene — 11. oktober 2012 @ 19:03
Nej, det bruger man selvfølgelig ikke, fordi man skal en tur i skoven, men fristende er det.
Ja, 11 var lige mange nok!
Kommentar af Ellen — 11. oktober 2012 @ 19:09
Heldigvis (og bank under bordet) har jeg ikke haft flåtangreb – kun på familien. Måske løber jeg for hurtigt :-O
Men de er samtidig min største frygt ude i naturen, men som nogle også skrev ovenfor, så er det lidt farligt at leve, og flåterne må vi nok bare lære at leve med.
Kommentar af conny — 18. oktober 2012 @ 13:05
Du har da været utrolig heldig, at du har kunnet undgå dem!
De er ulækre, ja, men det er jo også farligt at køre bil
Kommentar af Ellen — 18. oktober 2012 @ 13:11