Grumpy old woman

Det er mig. Jeg blev knotten i dag. Mens jeg holdt i kø på benzintanken.
Det er en lille by, så det er en lille tank med ikke så mange standere. Det var åbenbart myldretid, for vi holdt i kø og ventede på, at et par andre skulle blive færdige og få betalt.
Det mest ideelle i en sådan køsituation er, at man kører bilen væk fra standeren, inden man går ind og betaler.

Det mest irriterende i en sådan køsituation kan fx være en kvinde et pænt stykke oppe i trediverne, der, når hun kommer tilbage til sin bil efter betaling, bliver holdende og sætter sig til at sms’e. Grrrrr.
Efter en rum tid steg jeg ud af min bil og spurgte, om ikke hun kunne flytte sig selv og sin bil – der var folk bag hende, der ventede på at komme til.
Hun sendte mig et surt blik og erklærede, at hun da altså var nødt til at svare på denne sms!
Jeg sendte et lige så surt blik tilbage og spurgte, om det virkelig var så livsvigtigt, at det ikke kunne have ventet de 30 sekunder, det ville have taget hende at køre bilen hen til siden, hvor der var rigeligt med parkeringsplads.

Hun flyttede sig ikke – blev bare endnu mere sur. Jeg signalerede med et skuldertræk til de andre i køen, at dette var et håbløst tilfælde.

En anden i køen sendte hende en meget tydelig fuckfinger, da hun endelig kørte. Det er jeg, trods alt, for pæn til at gøre i fuld offentlighed, men ih, hvor havde jeg selv lyst til det og ih, hvor var jeg glad for, at der var en anden, der gjorde det for mig …

Nå. Man skal ikke lade solen gå ned over sin vrede.
Det vil jeg heller ikke gøre, og alle, der også læser med hos Inge, vil vide, at aftenen i går lod en sådan tanke fuldstændig utænkelig – det var så totalt spektakulært, at det nærmest gjorde ondt indeni. Der var en hel halvcirkel af en regnbue mod øst og den smukkeste solnedgang mod vest. Hele regnbuen kunne ikke være i mit kamera, men da jeg forsøgte mig med panorama stitching blev den i stedet til en fysisk umulighed … så gik det lidt bedre at stitche solnedgangen.

Den regnvåde cykel- og gangsti lignede to floder af flydende guld.
Det lys, der var overalt, var så specielt – det var det lys, der gjorde, at vi opdagede det inde fra huset, som ikke har vinduer mod vest, men kameraet kunne desværre ikke helt indfange det – kun selve himlen blev god i gengivelsen.

About these ads