Hvad pokker giver man en værtinde, der er så husmoderflittig, som Pia er? Og hvad giver man Allan?
Tænke, tænke, tænke …
Nu havde Pia heldigvis talt om, at hun gerne ville smage mine havtornmarmelader, så hun får både med og uden æble – plus et glas æblegele.
Allan får en prøve på Johns netop igangsatte havtornsnaps. (Jeg har sagt undskyld, ikke, Rimkoger?
)
Den skal godt nok trække i to måneder, men Allan er en tålmodig sjæl. Tror jeg.
De får det leveret i en hjemmesyet taske/et indkøbsnet, der fint matcher farverne på produkterne – og på ‘hattene’, jeg fandt til glassene.
Det er da lidt sjovt, ikke? Jeg glæder mig til at give tingene til dem.
Selv om Pia er vildt dygtig til at sy, så har jeg ikke rigtig set hende gøre i lige præcis denne form for taske, så jeg krydser fingre for, at den falder i god jord. Den har en indvendig lynlåslomme og fire udvendige, men åbne lommer – og er mere rummelig, end det synes på billedet.
Med i tasken er også en flaske vin og et estisk sjal til Pia. Det er strikket i akryl, så jeg ved, at hun kan tåle at have det på.
Når dette indlæg udgives, er vi formentlig ved at fise rundt på de lollandske landeveje alle fire, så ingen af dem ser det, før tingene er overrakt.
Vi ved ikke, hvad de har fundet på at vise os, men vi glæder os uanset hvad og satser på et pragtfuldt vejr til sightseeingen og svampeturen i morgen – samt selvfølgelig årets rekordhøst.


Uuuhm det ser delikat ud, da.
Kommentar af Lavendels — 22. september 2012 @ 15:58
Det syntes værtsparret vist heldigvis også
Kommentar af Ellen — 23. september 2012 @ 16:54
Jeg gad godt at være Pia
Kommentar af Kisser — 22. september 2012 @ 16:35
Tak, Kisser
Kommentar af Ellen — 23. september 2012 @ 16:54
Det er jo skræmmende!
I forvejen har jeg det ikke godt med vært/indegaver nogen af vejene. Hvorfor kan folk ikke bare besøge hinanden uden videre? Der er jo ingen, der siger, at man ikke er glad for en invitation, selv om man ikke tropper op med et eller andet imponerende eller opfindsomt. For mig er det der gaveri en belastning, både som gæst og som værtinde.
Jeg går nu en fremtid i møde, hvor jeg ikke tør tage imod en eneste invitation!
Kommentar af Rasmine — 22. september 2012 @ 16:51
Pjat med dig, Rasmine
Jeg troede da ikke du sådan lod dig skræmme …
Der er lidt mere i det end en ren værtindegave … du kan se forklaringen i søndagens indlæg.
Kommentar af Ellen — 23. september 2012 @ 16:57
God svampejagt!
Kommentar af Jørgen — 22. september 2012 @ 19:17
Håber I finder masser af svampe, hvis de ellers er kommet op.
Kommentar af Jørgen — 22. september 2012 @ 19:21
De er kun lige så småt begyndt, så om 14 dage …
Kommentar af Ellen — 23. september 2012 @ 16:58
Lækre hjemmelavede ting fra den ene husmoderflittige til den anden..
Hyg og nyd.. arhhhh det behøver jeg jo slet ikke sige, det ved jeg I gør..
Kommentar af Inge — 22. september 2012 @ 20:30
Vi har nemlig hygget og nydt
Kommentar af Ellen — 23. september 2012 @ 16:58
Sikke en flot værtindegave. Det kan ikke præsenteres mere indbydende i den superflotte taske. Jeg sidder og får helt dårlig samvittighed over at jeg ikke medbragte en gave til Pia, da jeg besøgte dem; det er vist sådan noget man skal gøre, den første gang man besøger nogen. Jeg håber, jeg er tilgivet.
Kommentar af Stegemüller — 22. september 2012 @ 23:18
Du er helt sikkert tilgivet, men ja: jeg ville nok altid have noget med, første gang jeg er hos nogen for første gang
Det behøver jo ikke at være det helt store.
Kommentar af Ellen — 23. september 2012 @ 16:59
Lige præcis Pia er selvfølgelig en udfordring, fordi hun er lige så produktiv som du. I må hver især udvikle noget, som kun I fremstiller og så medbringe det, når I besøger hinanden. Godt, du har havtorne-produkterne. Men i det hele taget så er noget af det bedste, man kan få, da netop sådan et glas hjemmelavet syltetøj, chutney eller lign. Bare ærgerligt, hvis hele dit lager står i Sverige, og du skal på besøg hos naboen
Kommentar af Fruen i Midten — 22. september 2012 @ 23:23
Jeg havde lovet hende noget havtorn, men ellers er hun svær, ja
Det er ikke hele lageret, der er i Sverige; jeg har også altid noget hjemme i køleskabet
Kommentar af Ellen — 23. september 2012 @ 17:01
Jeg tror da absolut på at Pia og Allan bliver glad for dine gaver selvom Pia selv er særdeles produktiv, og det er jo tanken der tæller. God tur på de lollandske veje..;-D
Kommentar af rejen — 23. september 2012 @ 04:47
Det tror jeg nok, de gjorde … og tak
Kommentar af Ellen — 23. september 2012 @ 17:01
Pyh, det prikker lige til noget, der ikke er min spids-kompetance.
Det er flotte og lækre gaver, du har frembragt og medbringer. Hjemmelavede hele vejen igennem. Bortset fra vinen, som er købt.
Jeg ved, man har stor glæde af at dele det, man selv har fremstillet. Jeg har lige lavet en online fotobog til en venindes fødselsdag, og jeg glæder mig til at give hende den.
Men værtindegaver er så svære, synes jeg. Et glas hjemmelavet syltetøj. Eller en flaske vin. Eller en buket fra blomsterhandleren.
Jeg vil egentlig gerne afskaffe værtindegaver begge veje. Pga. travlhed, når det er hjemme hos mig. Pga. uopfindsomhed når jeg skal ud. Men man kan bare aftale det i sin omgangskreds. Det er noget andet, når det er hos mennesker, man ikke ser så tit .
Så nej, jeg kommer ikke hos nogen, uden jeg har noget med.
Sommetider med noget, jeg glæder mig til at give. Sommetider med den fantasiløse flaske vin.
Dine gaver bliver uden tvivl givet med glæde og modtaget med glæde.
Kommentar af betty — 23. september 2012 @ 09:28
Der er jo heldigvis ikke nogen lov, der påtvinger folk at give værtindegaver, men jeg kan nu godt lide tanken om, at ens anstrengelser bliver påskønnet på den måde – netop en flaske vin er vi altid meget glade for at få, og jeg synes bestemt ikke det er fantasiløst – det er ikke alle, der laver syltetøj og marmelade
Kommentar af Ellen — 23. september 2012 @ 17:04
Jeg kan godt lide at komme med gaver til vært/værtinden … Det behøver ikke at værre en stor gave, men det kan sagtens være en lille gave, som er valgt med omhu.
Og lige netop disse gaver er valgt med omhu og hjertesjæl … Og de er hjemmelavet, så det gør det endnu mere personlige ;–) det er også sådan noget jeg ville gøre …
Jeg håber, de faldt i modtagerernes smag … De ville i hvert tilfælde falde i min
Kommentar af Tove — 23. september 2012 @ 10:25
Jeg er jo helt enig med dig – for det meste er det et par hjemmelavede patchwork-grydelapper; måske fire dækkeservietter; det kommer an på …
Men ja, jeg tænker selvfølgelig over, hvem jeg giver hvad; det er en del af det – og jeg tror nok, at dette faldt i modtagernes smag
Kommentar af Ellen — 23. september 2012 @ 17:06
Heldige Pia (og Alan, som formentligt også får glæde af indholdet i sylteglassene), skønne hjemmelavede ting altsammen + vin. Som også andre har nævnt, er det lige så dejligt for giveren, når noget hjemmelavet bliver påskyndet som gave. Jeg er sikker på, at det var gevinst for jer alle.
Kommentar af Salix-Lene — 26. september 2012 @ 04:11
Ja: jeg synes det er så hyggeligt at kunne give noget hjemmelavet. og det tror jeg nok, at der var – gevinst altså
Kommentar af Ellen — 26. september 2012 @ 09:35