Det var barske ord på en tirsdag, ikke?
De er ikke mine ord, selv om jeg måske har ry for at kunne være en barsk dame … de stammer fra Gretelise Holms bog Møgkællinger, som jeg hører lige nu.
Dette er ikke en anmeldelse af bogen som sådan – selv om den absolut er anbefalelsesværdig - men mere en videregivelse af nogle af de tanker, forfatteren sætter i gang hos læseren.
En del af handlingen er, at en kvinde lader det gå ud over en eller anden sagesløs mand, hver gang man gennem pressen hører om en kvinde, der er blevet voldtaget. Hun kastrerer faktisk ikke manden fysisk, men ‘kun’ psykisk ved at gøre ham angst, usikker og præstationsløs over for kvindekønnet som helhed.
Da der bliver voldtaget et 12-årigt barn, dræber den ukendte hævner en mand … “For hvert barn, der bliver voldtaget, dræber vi en mand”.
Det er Amazonkvindens mening at plante den allestedsnærværende frygt for voldtægt, som de fleste kvinder, i det mindste periferisk, kender til, i mænds hjerner, så de kan lære hvordan det føles.
I bogen bliver historien landsdækkende i samtlige medier på en måde, som vi alle kun alt for godt kender, allerede efter den anden kastraktion og inden det første drab. Måske ikke så underligt, kan man tænke, men set i lyset af, at forfatteren meget utvetydigt lader skinne igennem, at der hvert år bliver voldtaget ca. 500 kvinder, uden det bliver til mere end en lille notits i midten af lokalavisen, bliver tingene i højeste grad sat i perspektiv.
Der bliver sat en rekordstor politistyrke ind for at finde Amazonkvinden. Presset fra offentligheden, politikerne og politimændenes overordnede for at “få denne forfærdelige sag opklaret” bliver massivt.
Jeg synes det er en ret interessant teori, Holm sætter ord på her.
Jeg er ikke feminist og har aldrig før tænkt over, at hunkønsvæsener i alle aldre bliver voldtaget, uden det er specielt interessant for nogen; vi skænker det knapt nok en tanke, for vi ser måske ikke engang notitsen i lokalavisen. Mange – nok mest mænd, vil jeg vove at påstå – tænker, at “hun har jo nok selv været ude om det”.
Men en ‘voldtaget’ mand vækker hele familien Danmark til dåd lige pr. omgående – “Det må stoppes. NU! Det er jo uhørt, at sådan noget kan finde sted!”
Det er ikke hele plottet i bogen – parallelt kører historien om en højskolelærers fængselsdom (justitsmord) for mordet på en af eleverne på skolen, og som hovedpersonen Karin Sommer går ind i, men de to historier skulle blive kædet sammen på et tidspunkt. Jeg har ikke hørt bogen færdig, så jeg ved ikke mere, men det er også ligegyldigt; jeg ville alligevel ikke have haft afsløret slutningen her.
Det er en god og tankevækkende bog – selv om det er en kriminalroman …


Det er en god bog, jeg har også hørt den, og vil heller ikke afsløre mere..
Kommentar af Inge — 11. september 2012 @ 18:39
Aj, har du? Jamen så tak for ikke-afsløring
Jeg glæder mig til at høre den færdig.
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 18:42
En dag i rette humør er det måske også en bog for mig. Men spændende omvendt koncept.
Kommentar af overleveren — 11. september 2012 @ 18:46
Meget spændende, men du var nok ikke lige den første, jeg tænkte på som potentiel læser af denne roman.
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 19:00
Nej, tænk hvis jeg blev inspireret….
naeeeeh – jeg tror bare… at tiden skal være en anden til den slags læsestof.
Kommentar af overleveren — 11. september 2012 @ 19:01
“Nej, tænk hvis jeg blev inspireret …” HAhahaha – du er bare skøn
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 19:32
Ja, det er sandeligt skrappe ord – men et eller andet sted i mig kan jeg godt tilslutte mig den udtalelse. Ikke at jeg ved så meget om den rent medicinske følge; men jeg kan ikke forstå, hvorfor det aldrig bliver debatteret (i hvert fald ikke herovre) som en mulig “behandling” af pædofiler og voldtægtsforbrydere.
Jeg får engang imellem en dansk bog (som regel køber jeg et par stykker, når jeg er i Danmark); men denne her har jeg ikke hørt om.
Fortsat god læsning ahmm… fortælling
Kommentar af Salix-Lene — 11. september 2012 @ 18:57
ja, selvfølgeligt ikke en tilfældig mand…
Kommentar af Salix-Lene — 11. september 2012 @ 18:59
Hehe, ja, der sidder en sort mand på vores skuldre og gnægger hævntørstigt i skægget, selv om vi ikke vil indrømme, at det er sådan.
Jeg går 100 % ind for medicinsk kastraktion af pædofile! Men nej, selvfølgelig ikke tilfældigt udvalgte mænd – jeg ville også have svært ved at opstille kriterierne for denne ’tilfældige’ mand
Du må kunne downloade de gratis, danske lydbøger – har du undersøgt det? Sommetider er der nogle gode tilbud.
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 19:03
God ide med at downloade bøger – det var jeg slet ikke klar over, at man kunne
Det må jeg lige undersøge nærmere. Tak for tippet.
Kommentar af Salix-Lene — 11. september 2012 @ 19:24
Så lidt … nogle af bøgerne koster – men det gør det jo også, hvis du køber bøgerne i DK
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 19:40
Tankevækkende. Helt uden sammenligning og dog: Forleden dag kom jeg forbi en blog, der beskrev mammografi og hvor ondt det gjorde. Blogskribenten mente, at havde det været mænd, der skulle lægge de ædlere dele til den behandling, havde man forlængst fundet en anden metode. Måske? Hvem ved?
Jeg har aldrig læst noget af Gretelise Holm, måske skulle jeg det?
Kommentar af Lene — 11. september 2012 @ 19:15
Ja, det var hos Fruen i Midten, og den lille sorte mand på min skulder hævder hårdnakket, at hun godt kunne have ret i sin påstand (kom igen, mænd! Forsvar jer
)
Det er kun den tredje bog, jeg læser af Gretelise Holm, men det bliver der rådet bod på herefter – hun er faktisk virkelig god.
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 19:38
Jeg synes godt om Gretelise Holms bøger om Karin Sommer – Møgkællinger har jeg ikke læst, men det vil jeg da bestemt gøre.
Kommentar af bedstesblog — 11. september 2012 @ 19:38
Jada … det må du absolut gøre … det er kun den tredje bog, jeg stifter bekendtskab med fra GHs side, men det er den, der forårsager, at jeg nu vil gå i gang med de bøger, jeg mangler
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 19:45
Ja tankevækkende og nok en bog jeg vil læse, har aldrig læst nogen af hendes bøger, men hun lyder som en spændende forfatter, jeg elsker jo krimier og det gør ikke noget at de giver lidt stof til eftertanke…
Kommentar af rejen — 11. september 2012 @ 19:40
Som inkarneret krimibogslæser må du simpelthen bare i gang med Gretelise Holm
Jeg kender kun Karin Sommer-bøgerne fra hendes side, men det bliver snart ændret – hun er kanongod.
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 19:47
Hei igjen, Ellen.
Nå er ikke kriminalromaner av mine favoritter, men tenker at også slike kan gi mange tanker om innholdet har den “riktige” brodden. Kos deg fortsatt med boken, å få ut av den det du måtte ønske.
Tenk på det du! 
Nå er det snart helg igjen, og enda ei uke mindre til du kan få enda mer tid til bøker.
NB. Jeg vet det er tirsdag. Fin uke.
Kommentar af karlhalvorsen — 11. september 2012 @ 19:40
Hehe Karl – du forholder dig på fineste måde neutral
Kriminalromaner kan i mine øjne være lige så både tankevækkende og ‘højlitterære’ som enhver anden litteraturgenre.
JA – du har ret – en uge mindre til ‘touchdown’ – eller hvad man nu har lyst til at kalde det
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 19:51
Det kan være fantastisk at høre/læse en kriminalroman og jeg synes især at svensker er gode til de intelligent kriminalromaner, der sætter tanker i gang, men nu har du altså fundet en dansker. Voldtægt er i den grad et overset problem, og skønt det går ud over så mange, er der ikke meget omtale af det; du har ret i, at mange nok tænker, at ‘hun var selv ude om det’. Jeg ved ikke, hvordan vi får skabt en passende debat om det, men det er interessant, at en kriminalroman tager emnet op. Jeg har heller ikke læst noget af Gretelise Holm, men nu har du givet et godt tip.
Kommentar af Stegemüller — 11. september 2012 @ 19:47
Svenskerne er helt sikkert gode, men vi har så sandelig også en god portion gode, danske krimiforfattere, som i høj grad sætter tanker i gang – og/eller ‘bare’ er i stand til at holden én fangen fra sådan cirka linje 10: Jussi Adler Olsen, Elsebeth Egholm, Leif Davidsen, Susanne Staun og Anna Grue hører til blandt dem, jeg kender og synes om, og der er stadig mange, jeg mangler at ‘afprøve’.
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 20:02
Den lyder rigtig uhyggelig. Jeg kan ikke blive fanget af krimier. Her i foråret købte jeg en krimi-novellesamling, for at få hul på genren på en let måde. Tror du, jeg har fået læst så meget som en eneste novelle? Det har jeg ikke. Og jeg har accepteret, at jeg ikke kan snakke med ved det bord. Din bog lyder ikke fristende for mig. Men god fornøjelse med resten.
Kommentar af betty — 11. september 2012 @ 21:18
Vi har selvfølgelig ikke alle samme litteratursmag, og ‘uhyggelig’ er sjovt nok ikke et ord, der falder mig ind i forbindelse med denne bog …
Det er måske et definitionsspørgsmål, for på sin vis er dagspressen langt mere uhyggelig, fordi det er virkeligheden, hvorimod krimien er fiktion, men sådan ser du nok ikke på det
Og det var egentlig ikke ment som en boganmeldelse, men mere som et forsøg på at få os til at se visse ting i et andet perspektiv – du skrev netop om den skræk, du følte for nylig – tror du, en mand ville have reageret på samme måde, hvis en kvinde var hoppet af cyklen foran ham?
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 21:52
Det lyder som en bog lige for mig … med spænding og intriger i rigelige mængder … så den vil jeg bestemt sætte på “must” listen
… dog må den lige på standby for der er andet som lige nu presser sig på
Kommentar af Tove — 11. september 2012 @ 22:40
Hvis du har det sådan, tror jeg du med succes kan afprøve Gretelise Holm
… når du får tid igen …
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 22:51
Som knægt slugte jeg alt, også krimi’er: la Cour havde nogle moppedrenge af antologier, der var ALLE Dorothy L. Sayers, Agatha Christies, Maria Langs, Ove Høgh Guldbergs….. nu gider jeg dem ikke mere. Jeg vil selv opleve, og læse om opdigtede voldtægter, når man har haft dem tæt på i sit professionelle liv, gider jeg heller ikke. For øvrigt er det lige så ofte kvinder, der fyrer den af med: ” Hun har jo nok selv været ude om det!”, prøv at se domfældelserne omkring æresdrab o. lign., hvor kvinder ofte har orkestreret drabet, fordi en yngre kvinde har tilladt sig at være til fare for deres egen position, selv om der var tale om voldtægt.
Mht kemisk kastrering: findes ikke! Du kan bortoperere hvad du vil, når først hjernen har slået kludder, evt ved at “forbryderen” selv er blevet misbrugt, så er det også hjernen, der styrer processerne. Det er så nemt at bruge kniven/kemien til at fjerne noget med, så evnen til at gennemføre et evt samleje er fjernet: trangen til at gøre fortræd, eller rettere til tilfredstillelse er ikke fjernet. Så kastration er bare en hævn, ikke en kur: der skal helt andre midler til. Meget besværligt, fordi en vigtig del af hjernen skal “vaskes ren” og omkalfatres. I den sidste ende er en kugle måske den nemmeste løsning.
Men du har på en måde ret: Jyllands-Posten hævder jo, at hvis Helle Thorning-Schmidt havde udleveret SKATs 9 sider lange redegørelse, var hun nok sluppet for afsløringen af, at hendes mand skulle være bøsse, altså: hun er jo selv ude om, at “nogen” begår ulovligheder såsom at lække private oplysninger om dem. Hun skulle have ladet sig tage i al offentlighed, så var hun blevet fri for at blive voldtaget, ikk’?
Kommentar af AagePK — 11. september 2012 @ 22:42
Jeg har haft mange ting tæt på i mit professionelle liv, hvilket ikke er ensbetydende med, at jeg ikke gider læse romaner om emnerne – det er lidt det samme som at sige, at man ikke kan/vil skelne mellem virkelighed og fiktion
Jeg har overhovedet ikke nævnt kemisk kastrering – jeg brugte ordet psykisk, for det var det, det var i bogen. Jeg har slet ingen forstand på kemisk kastration og vil derfor ikke gå ind i en debat om dens virkninger eller mangel på samme.
Folk, der går ind for de såkaldte æresdrab, vil jeg ikke sættes i bås med – deres kvindesyn (fra mændenes, men desværre også lidt fra kvindernes side) er SÅ langt fra den kultur, jeg tilhører. Det seneste, vi skulle høre i den forbindelse er, at voldtagne kvinder er i stand til at blokere for evnen til at blive gravide, så hvis de bliver gravide, har der ikke været tale om en voldtægt!
Det er simpelthen for langt ude, og i min kultur har jeg kun hørt mænd, der påstår, at voldtagne kvinder selv er ude om det. Jeg har ikke oplevet en eneste kvinde, der har så meget som antydet noget i den retning.
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 23:13
Hos Salix-Lene skriver du:”Jeg går 100% ind for medicinsk kastration af pædofile!”
Jeg sammenligner dig heller ikke med nogen, men minder om, at vi altså har kvinder, der giver udtryk for den opfattelse, at voldtagne kvinder selv er ude om det; desuden: Simon Paullis første lig til offentlig dissektion var en kvinde, der var hængt for utroskab, og Struensee blev halshugget for en forbrydelse, der gjorde henrettelsen til et æresdrab. Så længe er det altså ikke siden, vi officielt havde det i Danmark.
Det er jo ikke så længe siden heller, at vi havde en langvarig diskussion om pigers og kvinders udfordrende påklædning og kosmetikforbrug: dengang var der mange danske kvinder, der mente, at nedringede bluser og korte skørter var en opfordring til mænd, og derfor var pigerne selv ude om konsekvenserne.
Kommentar af AagePK — 12. september 2012 @ 08:18
Det gjorde jeg da også
). Vi taler stadig om pædofili … og det er rendyrket hævn fra min side – det er i mine øjne den værste forbrydelse af dem alle – men det er jo en anden diskussion.
Du har sikkert ret i den manglende virkning, men kan jeg så ikke få lov til at skære den af med en sløv kniv? (Altså ikke virkningen …
Du har desværre også ret i det sidste – at nogle kvinder mente sådan (jeg håber virkelig, at datidsformen er den rigtige at bruge), men der er altså ikke nogen nogen som helst undskyldning for voldtægt, og i øvrigt er det vel næppe kun de såkaldt udfordrende påklædte, der bliver/blev voldtaget.
Kommentar af Ellen — 12. september 2012 @ 09:11
Fruen i Midten har jo den med lipgloss med, så.. Det er så komplekst, så det gør ondt, og det er nok baggrunden for, at jeg ikke kan se nogle “roman-qualities” her.
Hvad gør vi forresten med de kvinder, der voldtager? Og jo, nogle gør: i mange pædofilisager er der også involveret kvinder, andre gange, f.eks under jagten på tyskertøser, var det kvinder, der fuldførte de grusomste ting, mens mændene kiggede på. Derudover er der jo også den verbale voldtægt, som når kvinder “stalker” mænd; i Tyskland får man samme straf for verbal vold og forfølgelse som for regulær vold: verbal vold kan nemlig provokere fysisk vold, og bør derfor stoppes, inden det eskalerer.
Der er dog stadig INGEN undskyldning for hverken pædofili eller voldtægt, vil jeg lige understrege.
Kommentar af AagePK — 12. september 2012 @ 16:28
Der er mange former for voldtægt; den er bestemt ikke nem, hele den problematik, og hvis jeg havde en løsning, havde jeg nok også et andet job. Og en eller anden nobelpris
Det sidste kan vi naturligvis aldrig blive uenige om … -
Kommentar af Ellen — 12. september 2012 @ 18:56
Interessant historie. Jeg kan sagtens følge tankegangen om, at hvis alle kvinder skal gå rundt og være angste for at blive voldtaget, så skal mændende (fandengalemig) også. Men sådan hænger det jo ikke sammen i virkeligheden; kvinderne får det ikke bedre af, at mændene får det værre. Det er vel snarere omvendt? Men emnet er jo desværre altid interessant. Mænd og store drenge skal forstå, at nej er nej, og at pigers udfordrende påklædning ikke giver ret til at voldtage dem. Sagde hun, mens hun samtidig sagde nej til Donnaens plagerier om flere huller i ørerne, leopardmønstrede toppe og lipgloss, fordi ‘det sender nogle forkerte signaler’. Ak ja.
Kommentar af Fruen i Midten — 12. september 2012 @ 10:35
Det er ikke sådan, og det skal selvfølgelig heller ikke være sådan, men det fik tankerne i gang, og det var vel i bund og grund forfatterens mening, kunne jeg tænke mig.
Jeg forstår dig godt – har selv haft en datter. Ehhh, har jo endnu, men nu er hun 35
Moral er godt – dobbeltmoral er dobbelt så godt. Eller hvad?
Kommentar af Ellen — 12. september 2012 @ 12:38
Den må jeg få tak i. etter 1. oktober
Ha en flott dag og takk for lesetips.
Kommentar af Mormor — 12. september 2012 @ 12:38
Det bestemmer du selv
I lige måde, tak, og velbekomme …
Kommentar af Ellen — 12. september 2012 @ 15:54
Man ved, at i krig voldtager mange soldater som et våben fjendens kvinder for at tilsøle dem og muliggøre, at de og eventuelle børn af voldtægten bliver set ned på og udstødt af kvindens familie/samfundet, og at deres mænd bliver latterliggjorte og ydmygede. Det er vel ganske naturligt, at enhver kvinde vil opfatte sin voldtægtsmand som en fjende.
Den pågældende amerikanske politiker tydeliggjorde, at hans uvidenhed er uden huller. Desværre er der mange amerikanere (mænd), der sluger den slags og andre slags nonsens råt. Tænk, at være gift med sådan en idiot. Somme tider løber det bare som skidt fra en spædkalv.
Elsebeth
Kommentar af Elsebeth — 12. september 2012 @ 14:11
Det er rigtigt, og jeg bryder mig ikke om tanken om, at det stadig er sådan – vi burde være kommet videre i civilisationen.
Hehe “hans uvidenhed er uden huller” – den skal jeg huske. Han er for slem, men der er nok en del, der gerne vil tro, at det er rigtigt, desværre.
Kommentar af Ellen — 12. september 2012 @ 16:32
Om “huller i uvidenheden”: svigerfader læste på Den kgl. Veterinær- og Landsbyhøjskole. Ifølge ham var en kandidat ved eksamen så elendigt forberedt, at en af professorerne udråbte:” Er der da ingen oaser i denne ørken?”, hvortil kandidaten skulle have svaret:”Jo, det gælder blot for kamelerne at finde dem…”
Kommentar af AagePK — 12. september 2012 @ 23:13
Sandsynligvis rent opdigt, men anekdoten er meget god alligevel
Kommentar af Ellen — 13. september 2012 @ 08:12
Meget interesant tanke. Og jeg kan faktisk også godt følge Amazonekvinden et stykke af vejen. Synes tit voldtægt blive behandlet lidt lige som hustruvold…der er rabat når det er i familien. Voldtægt bør mindst straffes som vold og i virkelighedn hårdere for som offer har man sikkert de smme følger som et voldsoffer plus man oveni får det rigtig svært med intimitet.
Desværre har der været så mange sager med falske voldtægtsanklager hvilket jeg også synes er at kaste vand i ansigtet på dem der reelt er voldtaget, for det er kun med til at puste til “hun var nok selv ude om det “- tanken
Kommentar af Duckysrapping — 12. september 2012 @ 17:37
Velkommen til – og så til sådant et alvorligt emne
Jeg kan såmænd også godt følge den tankegang, selv om den ikke holder en meter i virkeligheden.
Falske voldtægtsanmeldelser ødelægger det alt for meget for de mange, mange flere af den ægte slags – der skal bare en enkelt til om året for at mistænkeliggøre de 499 andre, som er ægte nok, hvilket jeg ærlig talt finder ret utroligt, men ikke desto mindre er det en kendsgerning.
Kommentar af Ellen — 12. september 2012 @ 19:01
Vi kvinder kan ligeså godt belave os på, at det vil tage tid. Dette drejer sig ikke om voldtægt – men om en anden idiots syn på danske kvinder. For flere år siden kom jeg til at sidde ved siden af en mand under en lang flyvetur i USA. Han spurgte, “Hvor er du fra?”, og jeg (torsk!) sagde Danmark. Det skulle jeg aldrig have indrømmet, for så fik jeg at vide, at i Danmark er der jo fri pornografi, og de danske kvinder derfor er meget løse på tråden. Jeg forsøgte at forklare ham, at det sikkert ikke var kvinder, som havde ønsket at frigive pornografi i Danmark, men mænd. Så let skulle jeg dog ikke slippe. Til sidst fyrede jeg dødsstødet af: “Jeg mener, seksualitet er noget smukt, og derfor har jeg også fortalt mine børn det, de har behov for at vide, og mine børn ved, at hjemme hos os kan det foregå under trygge former, hvor de kan beskytte sig, i stedet for at det skal foregå et tilfældigt sted bag en busk!”. Han blev selvfølgelig meget forarget, men han var ikke helt død endnu. Så stødte jeg: “Er det da bedre, som det foregår her i Amerika, hvor en stor del af befolkningen er undfanget på bagsædet af en bil og med risikoen for, at en politibetjent pludselig ville lyse ind i bilen til dem!” Så sluttede samtalen. Sådan en #%&§# – det var alligevel for galt – bare den måde hun har opdraget sine børn til utugt – hvad skal det ikke ende med!!!
Jeg vil dog stadig råde til, at man varer sin mund derovre.
Vi skal væk fra det der, at mænd siger, kvinder er løse på tråden, og selv synes, de er nogle fandens karle.
Kommentar af Elsebeth — 12. september 2012 @ 18:47
Sikke en historie, men den er nok meget typisk for den amerikanske holdning og store dobbeltmoral. Jeg skal heller ikke nyde noget af at diskutere ‘den slags’ med en amerikaner. Selvfølgelig er de ikke alle sådan – kun omkring halvdelen
– men det står jo ikke skrevet på ryggen af dem …
Det skal vi væk fra, ja, men det eksisterer desværre i bedste velgående endnu, også i en anden form: datteren bliver der passet overdrevent på, mens sønnike helst skal nedlægge så mange damer som muligt. Og jeg overdriver kun en anelse.
Kommentar af Ellen — 12. september 2012 @ 19:06
Ja, hvem ved, om det kun er en anelse. For det er jo “kun” pigerne, der kan blive gravide; hvordan mon fædrene ville stille sig, hvis også sønnerne kunne komme i “ulykke”! Så længe der finder en friskfyragtig samtale mellem en far og en søn sted, så bliver det ikke bedre. Måske er grunden, at mange mænd er forlegne ved at tale som sex med deres sønner og derfor slår den tone an for at distancere sig. Det, der skal til, er, at alle mænd har udviklet sig til at kunne klare at have en sober og åbenhjertig samtale med sønnerne og med døtrene og mødrene til stede. Mødrene er de eneste, der kan forklare deres sønner om kvinders følelser, og at sådan nogle bette unge piger slet ikke har tænkt tanken til ende, og sønnerne skal have at vide, at de skal lytte til pigerne og ikke til testosteronet, som buldrer løs og vil til udtryk.
Og så er det ikke kun “den slags”, du ikke skal diskutere med amerikanerne. Jeg var dum nok til engang at sige i en politisk diskussion,
at de var heldige, fordi Vorherre holdt hånden over dem, og kineserne holdt hånden under dem. “When will you ever learn, Elsebeth …..
Kommentar af Elsebeth — 12. september 2012 @ 21:22
Vi lærer det nok aldrig helt – måske også fordi vi i virkeligheden godt kan lide at provokere lidt … bare lidt? Eller måske et naivt forsøg på at prikke hul på deres dobbeltmoral. Jeg kender dog heldigvis ikke-dobbeltmoralske amerikanere – tror det kommer lidt an på, hvor i USA man bor.
Kommentar af Ellen — 13. september 2012 @ 08:08
Jeg har altid kunne li’ tanken om, at voldtægtsforbrydere skulle straffes med kastration fordi de jo nærmest kasterer deres offer… har kendt voldtagne kvinder (kollegaer etc) og set hvordan livet har ændret sig og i nogle tilfælde næsten ikke har kunnet blive normalt igen.
Jeg tror jeg vil læse bogen! Allerhelst når jeg har PMS…
Kommentar af Mai-Britt — 13. september 2012 @ 00:24
Tanken er god nok, men det er naturligvis for primitivt at føre den ud i livet – nogle gange må jeg indrømme, at jeg også kan finde på at svælge lidt i tanken om ‘øje for øje og tand for tand’
) – Holm er god til at sætte tanker i gang, og man mærker, at hun har en solid research bag sig i forfatterskabet.
Uanset hvad, er det en god bog, synes jeg (men tag den bare under PMS
Kommentar af Ellen — 13. september 2012 @ 08:11