Solen stod op i morges på nydeligste vis.

Den går ned igen om ikke særlig længe; måske viser den det samme fine farvespil som i går.

Det var så nogenlunde hvad jeg kunne sige om dagen i dag.
Mellem dagens solop- og nedgang har der nemlig ikke været meget andet end arbejde. Sådan er det selvfølgelig tit, men for tiden er det ikke på den helt så go’e måde, som én kunne have ønsket sig.
Sådan er det heldigvis ikke så tit, og det er stadig ikke personlige problemer, jeg taler om – bare så I kun får lidt og ikke meget ondt af mig – det fylder bare temmelig meget, så jeg er mere brændt ud, end jeg plejer, når jeg kommer hjem.
Nu er det heldigvis accepteret fra de højere sfærer, at der skal uddannes to DBA’ere til i mit område – det er et stort, positivt og dejligt skridt på vejen, og man skal altid huske at se på de lyse sider.


Ja det så godt ud i morges.. Og du fangede det på smukkeste vis..
God nyhed med en ekstra DBA.
Kommentar af Inge — 10. september 2012 @ 18:39
Tak … og ja, god nyhed – TO nye af slagsen oven i købet
Kommentar af Ellen — 10. september 2012 @ 19:46
Endnu bedre med to..
Kommentar af Inge — 11. september 2012 @ 07:38
Det kan vi ikke blive uenige om
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 09:06
Ja, det arbejde kan trække tænder ud en gang imellem, og det er næsten symbolsk for tiden, vi går i møde, at man skal have lys på cyklen. Vi køber lidt sommerforlængelse, og i Grækenland, som vi tager til i morgen, går solen både op og ned ved syvtiden. Til gengæld er den yderst gavmild.
Kommentar af Eric — 10. september 2012 @ 19:18
Jeg er da overHOvedet ikke misundelig … det er i orden med mig, at solen har en 12-timers arbejdsdag, men jeg har ikke meget lyst til det!
Kan I have en rigtig god ferie
Kommentar af Ellen — 10. september 2012 @ 19:53
Tak Ellen, jeg er heller ikke misundelig og deler helt dit syn på 12-timers arbejdsdage.
Kommentar af Eric — 10. september 2012 @ 20:00
Selv
Kommentar af Ellen — 10. september 2012 @ 21:33
Stakkels dig. Godt at det snart er weekend igen
Med sådan en travlhed går dagene stærkere
Kommentar af Lene — 10. september 2012 @ 19:57
Njah … jeg synes godt nok det er lange dage – uanset reel længde
Kommentar af Ellen — 10. september 2012 @ 21:34
Sikke nogle skønne farver. Det giver da en god start på dagen. Jeg håber ikke, at din sidste jobtilbud helt tager pusten fra dig.
Kommentar af Susanne — 10. september 2012 @ 20:26
Starten er der intet at udsætte på
… men jeg er ikke så nem at slå ud. Bare nem at få op og ringe …
Kommentar af Ellen — 10. september 2012 @ 21:35
Vakkert i bilder og ord. Øyeblikk med soloppgang og solnedgang og kloke ord å ta vare på de lyse sider. Det blir lettere det også, når en har sett de mørke. Tenker jeg.
Fortsatt fin kveld, Ellen.
Kommentar af karlhalvorsen — 10. september 2012 @ 21:15
Tak, Karl – man må se på de lyse sider af mørkningen
Kommentar af Ellen — 10. september 2012 @ 21:36
Det er smukke billeder af en dejlig solopgang, du præsenterer, og det er dejligt at der kommer hele to DAer til i din afdeling. Du skal jo ikke slides helt op af arbejde, inden du går til dit velfortjente otium. Jeg synes, det er hurtigt jeres ledelse har ageret på en uholdbar situation. Selv har jeg tit slidt i det helt uholdbare situationer, og ledelsen har bare vendt det døve øre til, og jeg har bare været så dum at pukle videre. Jeg skulle selvfølgelig have råbt vagt i gevær. Det har jeg lært meget af, og jeg sætter ikke mig selv i den slags dumme situationer igen. Kommer der to DBAer mere, fordi du har gjort opmærksom på den uholdbare situation?
Kommentar af Stegemüller — 10. september 2012 @ 21:18
Jeg kan bestemt ikke tage hele æren for det. Jeg har selv råbt vagt i gevær, men nu har andre heldigvis blandet sig i koret (ævl … jeg er jo ikke noget kor
), for jeg kan simpelthen ikke rent fysisk nå at tage alle sager i samme øjeblik, de bliver meldt, da de indløber hurtigere, end jeg kan nå at undersøge den ene sag, inden den næste er på banen – nogle af dem kan jeg selv klare; andre skal videre i systemet, men disse skal oftest omformuleres inden, hvorfor der ofte er mere arbejde tilknyttet til det, jeg ikke selv kan løse.
Jeg er bare så privilegeret at have nogle meget søde kolleger, der er klar over, at det ikke (alene) er mig som person, der ikke er hurtig nok, men at min kapacitet er begrænset.
Kommentar af Ellen — 10. september 2012 @ 21:43
Always look on the bright side of life … og det gør du bestemt også
Rigtig smukt solopgang
Kommentar af Tove — 10. september 2012 @ 22:00
Det skal man jo – for sin egen skyld
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 07:19
Flotte billeder.
Jeg håber, de passer på dig på din arbejdsplads. At de ikke presser al saft og kraft ud af dig til sidst.
Kommentar af betty — 10. september 2012 @ 22:01
Det får de ikke lov til
Det lyder måske lidt højrøvet, men jeg har jo i bund og grund ikke så meget at tabe ved at sætte hælene en smule i jorden …
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 07:20
Du kan da også altid fange de smukke solop/nedgange. Chekede lige dagslængderne her og i Danmark. I dag var dagen 13 timer og 4 minuter lang i Kastrup. Her var (er – for solen er ikke gået ned endnu) den 12 timer og 43 minuter, så vi nærmer hinanden på det område. På årets længste dag var dagen 17 timer og 17 minutter i Gedser, 18 timer og 6 minutter i Skagen og 15 timer 22 minutter og 30 sekunder i Niagara Falls, som ikke er så langt herfra. Sjovt.
Skønt at du tår det lidt lettere de sidste måneder på arbejdsmarkedet. Det ser ud til, at din arbejdsplads må ansætte 2 nye for at erstatte dig
Kommentar af Salix-Lene — 11. september 2012 @ 01:23
Haha, du har sandelig fået kigget lidt på dagslængder rundt onkring
Hvis jeg nu var meget dygtig, så kunne jeg præcis regne ud, hvilken breddegrad du bor på, men jeg er ikke meget dygtig – og det er jo heller ikke nødvendigt, fordi du oplyser, at du ikke bor så langt fra de berømte fald.
Hehe ja, sådan vælger jeg også at se på det – det ligger åbenbart til familien … da Charlotte stoppede som (eneste) piccoline efter sit sabbatår, ansatte de hele tre piccoliner bagefter. Hun havde altså også haft et hårdt år.
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 07:25
Smuk solnedgang, og fint at høre at der bliver gjort noget ved problemet, håber de når at træde til inden du jobstopper, så du ikke ender som en slatten klud..
Kommentar af rejen — 11. september 2012 @ 05:15
Ja, dejligt, at der bliver lyttet, når det er nødvendigt
Jeg ender ikke som en slatten klud – det har jeg lovet mig selv.
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 07:26
Det er en rigtig god nyhed fra dit job, og jeg tror faktisk at du trængte til at vinden blæste din vej dér.
Dejligt med ekstra øjne på alle problemerne.
Skønne himmel-billeder..
Kommentar af overleveren — 11. september 2012 @ 05:42
Jeg havde svært ved at få hænderne ned i går efter den gode nyhed. Jeg er blevet for gammel til det ræs
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 07:27
Dejligt, dejligt med to ekstra DBA’ere. Måske kan I nå at blive et rigtig godt team, så du når at få et fint sidste halvår på job.
Kommentar af Fruen i Midten — 11. september 2012 @ 09:11
Det håber jeg … begge dele
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 10:11