Der stod blæst omkring os

Som Overleveren skrev ovre hos sig selv, så blæste det ½ Gudrun i går, hvilket var en anelse irriterende, da man så ikke får det fulde udbytte af at tage rundturen til alle søerne.
Vi er dog ret sikre på, at de to damer nød turen alligevel; på trods af en truende situation for hunden, da en flok får rottede sig sammen og stimlede sig meget truende og aggressivt sammen foran den. De lignede nogen, der var betænkeligt tæt på at gå til angreb, så for at komme dette i forkøbet, var det mig, der i stedet angreb … alt håb er ikke ude for mig endnu – en flok får kan jeg da åbenbart træde i karakter over for, og det så effektivt, at de opgav at følge efter os, som de gjorde i starten: da lidt flere af flokken, end det fremgår at billedet med John på (det er John længst til venstre …) var samlet sammen, begyndte de at optræde truende over for hunden. Som det vist i øvrigt ikke gik op for, at den havde været i fare …

Da vi var tilbage, var det tid for mig at gå i køkkenet, mens John fik sig en god og lang sludder med Overleveren om raw-billeder og deres fortræffeligheder. John lærte vist en hel masse i går, som han glæder sig til at afprøve.
Imens havde jeg det mest interesserede og årvågne publikum, jeg nogen sinde har haft i mit køkken: hunden! Hver eneste af mine bevægelser blev fulgt med en så intens og koncentreret interesse, at jeg ikke kunne lade være med at grine – jeg kunne simpelthen overhovedet ikke stå for det lille kræ, og jeg er ellers ikke hundemenneske, men her faldt jeg efterhånden så grundigt for den, at det var lige før jeg kunne have beholdt den. Men også kun lige før, og jeg er i øvrigt helt sikker på, at jeg ikke havde fået lov, selv om jeg havde spurgt …

Som sagt blæste det svært meget, hvorfor jeg var lidt spændt på, om John kunne få frembragt et ordentligt bål – eller rettere nogle ordentlige gløder – til de marinerede lammemørbrad. Det lykkedes dog. Næsten … det kom bag på John, hvor hurtigt gløderne var brændt helt ud, for da jeg efter forretten kom ned med mine lammemørbrad, var der ikke meget krudt tilbage i det bål – jeg kunne sågar lægge hånden på en kun godt og vel lunken rist og vrissede olmt op til John, at han var fyret som fyrbøder … 
Jeg fik gang i det igen, men det tog en hel del længere tid at få stegt de små stykker kød end normalt. Til gengæld gav det plads til en god og ret dybsindig bålsnak.
Hvis I vil have den bedste beskrivelse af dagen i går, vil jeg anbefale jer at kigge over til Overleveren, som har skrevet et supergodt indlæg om det. Det var en rigtig god dag og aften, som gav os endnu en bekræftelse på, hvor godt og berigende blogland kan være.

I dag vågnede vi op til den blåeste himmel og det stilleste vejr – fuldstændig som på den skønneste sommermorgen, så vi var lige så hurtigt ude, som det kunne lade sig gøre og begyndte på at kløve noget mere af alt det brænde, der stadig ligger og venter på os.
Efter to timers kløvning af nogle ordentlige moppedrenge af stammestykker, stoppede vi igen med god samvittighed og ømme arme. John slog græs og jeg gik på en succesfuld svampejagt.

En dejlig weekend er ved at gå på hæld. Alt, alt for hurtigt, ganske som de altid gør.

About these ads