Når dette indlæg går i luften, er vi formentlig på vej rundt på Den Store Sørundtur sammen med Overleveren og kæresten. De kommer her for første gang; vi glæder os begge meget til at møde dem og jeg er glad for den tillid, der hermed bliver vist os.
Hun har ønsket at komme lidt rundt i noget svensk natur, hvorfor denne rundtur er oplagt at tage.
Vi ankom hertil i aftes og kunne konstatere, at efteråret er indtrådt. Plus et tordenvejr, som havde slået HFI-relæet fra. Vores nabo opdagede det et par dage efter, fordi der pludselig var afslørende spor efter vildsvin i haven. De er godt nok hurtige ved havelågen, de små bæster! Heldigvis var det ikke så slemt … de er formentlig ikke voldsomt sultne endnu.
Birketræerne er snart mere gule end grønne, humlen blomstrer, sommerfuglen på lathyrusblomsten var mere død end levende, det blæser og der er bid i luften.
Det er efterår … mit sidste efterår som arbejdstager. Åh forresten … har jeg nævnt, at jeg jobstopper til næste år?
De to sigter på havebordet ligger normalt nede i kælderen og hører til blandt de mange gamle ting, vi ikke nænner at kassere, fordi de fortæller en historie.
Det må have været melsigter – jeg kan ikke se andet formål med dem, da de er temmelig fintmaskede, og meget apropos mit indlæg fra forleden om ‘the green thing’, smed man ikke noget ud; man reparerede og lappede, hvilket ses et par steder i bunden af den ene sigte.
Det er da helt rørende, ikke?
Hvorfor brugte de melsigter? Kværnede de virkelig selv deres korn? Eller fik de det grovkværnet fra møllen for så selv at sigte det til de forskellige slags brød, man brugte at bage dengang? Hvor gamle er disse sigter mon?
De er historie; de fortæller en historie – men ikke hele historien, og det sikkert svært at finde nogen, der kan fortælle mig resten af den.
Det er da en nyhed at du jobstopper næste år.
Hvorfor skulle de være melsigter, de gamle dørslag. De kan vel også være brugt til at passere kogte æbler igennem så der kom en fin æblegrød ud af det?
Kommentar af Jørgen — 8. september 2012 @ 15:15
Næh, jeg mente nok ikke, at jeg havde fortalt det før
Jeg tror ikke, det er dørslag – dertil er metalnettet alt for tyndt. Hvis man begynder at mase noget igennem, er jeg sikker på, at det vil gå i stykker – også dengang det var nyt. Billedet viser mindst den dobbelte naturlige størrelse.
Kommentar af Ellen — 8. september 2012 @ 21:09
Nej for pokker da.. holder du virkelig op med at arbejde.. sikke en nyhed at smide her midt i lørdagskaffen..
Det ser godt ud med bordet der på terrassen.. Er i øvrigt sikker på I nyder eftermiddagens besøg.. alle 4.
Vi har Emil og hans forældre her i dag, det nyder vi i den grad.
Kommentar af Inge — 8. september 2012 @ 15:46
Jeg håber ikke, du fik kaffen galt i halsen over den overraskende nyhed
Vi har nydt eftermiddagen og aftenen meget. Rigtig meget, faktisk, hvilket jeg tror gælder for os alle fire. Plus en sød hund
Selvfølgelig har I nydt den små Emil – med påhæng …
Kommentar af Ellen — 8. september 2012 @ 21:12
Ja det er blevet efterår, det kan ses på en del træer og vinden er også blevet køligere. God weekend til dig og dine gæster..;-)
Kommentar af rejen — 8. september 2012 @ 17:16
I dag har vi ikke været i tvivl om årstiden – det har blæst en del, men heldigvis ikke regnet.
Tak og i lige måde til jer
Kommentar af Ellen — 8. september 2012 @ 21:14
Ja, det er sjovt og undertiden rørende med gamle ting. Nogen gange funderer man over, hvad de mon har været brugt til i en ikke så fjern fortid, som alligevel var meget forskellig fra nutiden.
Vi har taget ekstra tøj og et tæppe på, og nyder det på terrassen. Det blæser voldsk, men her er læ. God weekend!
Kommentar af bentzen — 8. september 2012 @ 17:24
Ja, tænk, hvis ting kunne tale. Den floskel er vist sagt til bevidstløshed, men det bliver den ikke mindre rigtig af.
vi opgav terrassen pga. blæst, men vejret har nu været ganske flot. Dejligt, at I kunne nyde det siddestillende ude – vi var nødt til at bevæge os
God weekend herfra også.
Kommentar af Ellen — 8. september 2012 @ 21:17
Hvor er havebordet blevet flot, efter du har behandlet det, det passer super godt på terrassen.
Jo du har nævnt, at du stopper med at arbejde eller også har man kunnet læse det mellem linjerne i lang tid. Hvor bliver det skønt for jer.
Den store søtur er en dejlig tur; jeg håber også, at Overleveren og kæresten sætter pris på den.
God weekend til jer alle sammen!
Kommentar af Stegemüller — 8. september 2012 @ 17:36
Ja, det pyntede lidt på bordet …
Nå, har jeg nævnt det? Det var pokkers … det mente jeg da ellers ikke
Jeg tror de nød turen begge to – og god weekend til dig også.
Kommentar af Ellen — 8. september 2012 @ 21:20
Sigterne har været til tørre ting som f.eks. mel. Våde ting, måske endda med frugtsyre, har man brugt et klæde til at si. Jernet ville jo ellers ruste op på ingen tid.
Man lavede selv mel efter at det blev bønder tilladt at have en kværn. Kværne var tidligere et skatteobjekt, og derfor var der “mølletvang” så der var styr på opkrævningen. Mølleren betalte nemlig for retten til at stemme vandet op.
Du kan sikkert også huske, at I malede grut til dyrene derhjemme. Det var blot at hælde hveden i kværnen og derefter si grutten, så havde man den fineste friskmalede melkvalitet.
Kommentar af Farmer — 9. september 2012 @ 05:52
Tak, Farmer – jeg burde jo have vidst, at jeg altid kan regne med dig
Det glæder mig, at jeg gættede rigtigt, og jo: jeg kan huske møllebesøg fra min tidligste barndom og hans egen kværn fra jeg var vel en 5-6 år. Vi har aldrig selv sigtet melet, fordi far kun kværnede byg til grisene.
Kommentar af Ellen — 9. september 2012 @ 09:21
Jeg kan også kun huske byggen; men min mormor fortalte om dette med at male (det ord brugte vi for “kværne”) hvede under krigen og siden sigte mel fra.
Kommentar af Farmer — 10. september 2012 @ 16:45
Ja okay – men under krigen havde min farfar så ikke sin egen kværn.
Kommentar af Ellen — 10. september 2012 @ 17:46
Tusind tak for en dejlig, udbytterig og lærerig dag hos jer. Det var skønt at lære jer at kende og få sat ansigt og adfærd på alle ordene.
Det er noget jeg håber vi kan gøre igen, og gerne flere gange, da vi nød dagen rigtigt meget. Det er dog et vidunderligt sted I har der i det svenske, og jeg kan godt forstå at I tilbringer mest muligt tid deroppe. Jeg glæder mig til at smage kantarellerne du så venligt donerede
I skrivende stund sover kæresten og hunden endnu – dødtrætte efter alle de indtryk.
Glæder mig til at se mine billeder igennem, selvom der jo faktisk ikke blev taget så voldsomt mange.
ps – tak for at du kalder min hund for en sød hund.. selvom den var så stærkt tilstede i dit køkken.
Kommentar af overleveren — 9. september 2012 @ 08:35
Selv tusind tak – glæden var så absolut gensidig; det er helt sikkert en ommer af den gode slags
Jeg håber jeg finder flere kantareller i dag … og at de donerede vil smage jer, men det tror jeg nok de vil.
Jeg sov til 8:30, hvilket jeg ellers aldrig gør/kan, så jeg har åbenbart også været lettere udmattet – men at hunden er totalt færdig, forbavser mig overhovedet ikke, med den energi den lagde for dagen i går. Og den er virkelig sød … aldrig har jeg da haft så interesseret en tilskuer til mine køkkenudfoldelser.
Kommentar af Ellen — 9. september 2012 @ 09:27
Jeg tror også, at sigterne er melsigter. En hurtig tur på Google har dog oplyst mig om, at de også kan bruges til tørring af svampe og bær. Vil man tørre svampe i sigterne, får man nok brug for nogle stykker – i hvert fald hvis man er lige så god til at finde svampe som en vis Ellen
Jeg synes under alle omstændigheder, at sigterne er bevaringsværdige.
Kommentar af Randi — 9. september 2012 @ 09:17
Ja … Farmere bekræftede lige, at det er melsigter, men det kunne da være, at jeg skulle lade dem komme til ære og værdighed igen i form af svampetørrere. Det fine net er dog måske blevet for skrøbeligt med årene, men det kunne ellers være lidt sjovt at kunne genbruge de gamle ting.
Kommentar af Ellen — 9. september 2012 @ 09:31
Keramikere bruger sådanne sigter, bl.a. til de pulveriserede farver. Sidstnævnte omrøres efterfølgende i vand, og resultatet bliver en klumpfri glasur
Kommentar af anjoe — 9. september 2012 @ 10:56
Gør de det? De har en del anvendelser, de gamle sigter
Kommentar af Ellen — 9. september 2012 @ 13:44
Jobstopper du? Er det et nyt Ellenord eller et nyt dansk ord? Jeg kan godt forstå, at du glæder dig til det. Du, som har så mange jern i ilden hele tiden.
Kommentar af Salix-Lene — 10. september 2012 @ 05:33
Ordet står helt for egen regning og kommer sandsynligvis aldrig ind i nogen ordbog – jeg synes bare det var sådan et godt ord lige der
Planer har vi i hvert fald nok af …
Kommentar af Ellen — 10. september 2012 @ 08:12
Jeg har godt læst Farmers beskrivelse, og har også selv lavet sigtemel på den måde; men fint mel bliver det ikke, dertil skal du bruge en hårsigte, vævet af hestehår, men også i træramme. Min mormor brugte sigterne, især de grovere men også med hestehår, til at skylle og rense hyldebær o.lign, der var plads til at arbejde .
På apoteket brugte konen fine trådsigter til pulvere og granulater, der skulle i en bestemt kornstørrelse, før de kom i tabletmaskinen. Da man afskaffede apotekernes ret til selv at slå tabletter, arvede vi et sæt med sigter i flere finheder.
Kommentar af AagePK — 10. september 2012 @ 20:32
Jeg kan godt se, at der stadig er plads til, at der kommer en smule fuldkorn over det, men de er nu utrolig fine, mine sigter; billedet viser ca. 3 gange naturlig størrelse – men hestehår vil selvfølgelig kunne gøre maskerne endnu finere.
Smart med apotekerarvestykker – især hvis de både har historisk interesse og kan bruges til praktiske formål.
Kommentar af Ellen — 10. september 2012 @ 21:51