Det er sjovt, som fejl kan sprede sig lynhurtigt, mens ‘rigtigheder’ (hmmmm … hvad pokker skal man ellers kalde det, når noget er korrekt?) får lov at forblive fuldstændig ubemærkede.
Den så udmærkede og humoristiske Bro-Blog, som jeg linker til i min blogroll, skriver om det samme, som jeg serverer herunder.
Inden for det seneste halve til hele år er fejlen eskaleret på det voldsommeste: jeg ser flere og flere helt konsekvent sætte komma foran at, hvilket er forkert!
Der skal aldrig komma foran at, når ordet efter at er et udsagnsord, som står i infinitiv (navneform).
Selv ellers gode sprogbrugere er begyndt at at sætte komma foran at, når der følger en infinitiv efter – også nogle, som ikke har gjort det tidligere, men som åbenbart er kommet i tvivl; sikkert fordi de ser fejlen oftere og oftere og hopper på den med, at 10000 fluer kan ikke tage fejl osv.
Eksempler på rigtig brug af at-komma:
Jeg fortalte ham, at det ville være spild af tid at forklare mig de videnskabelige sammenhænge.
Hun gættede på, at vinderen ville blive verdensberømt.
I begge sætninger er der to udsagnsled og to grundled, hvilket berettiger et komma.
Ordet, der kommer lige efter at, er ikke et udsagnsord i infinitiv.
Eksempler på forkert brug af at-komma:
Jeg bryder mig ikke om, at være til grin.
Jeg er begyndt, at svømme.
I disse to sætninger er der kun ét udsagnsled og ét grundled, hvorfor der rent grammatisk aldrig har været hjemmel for at sætte et komma.
Hvis man siger sætningerne for sig selv, er der ingen nok så lillebitte naturlig pause.
Ordene, der kommer efter at, er udsagnsord i infinitiv; derfor skal der ikke være komma.
Tror I ikke helt på mig? Så se her – eller lidt mere uddybet her 
– ingen af videoerne varer mere end et minuts tid.
Vær beredt! Der kommer på et tidspunkt nok også et indlæg om ligge og lægge (på opfording fra Fruen i Midten, som er lige så irriteret som jeg over, at folk ikke kan bruge disse ord korrekt. Ikke engang journalister …)
Hvad angår det korrekte nutids-r har jeg næsten opgivet håbet om, at det vil vende stærkt tilbage – har dog endnu ikke opgivet håbet om, at der kommer nogle lærere til, der kan få folkeskoleelever til at forstå det, vi andre godt kunne forstå, da vi gik i folkeskole.
Mail fra en ung kollega i dag:
”Det køre bare! Godt du kan styrer dette her!!
Vi håber det kommer helt iorden en dag men det er jo ikke til advide.”
Dybt og inderligt suk. “Advide” er i øvrigt ny – havde indtil i dag kun oplevet “afvide”, som såmænd var slem nok … man har næsten lyst til at kaste sig ud fra et eller andet – dog ikke uden sikkerhedsnet – SÅ slemt er det trods alt heller ikke …
Den hammerirriterende Ellen vil, med alle sine to pegefingre løftede, ønske jer en god, at-komma-korrekt weekend 
(Bemærk venligst, at jer ikke skal skrives med stort begyndelsesbogstav … det skal jeres heller ikke; kun I, De og Deres.)
Samme Ellen vil tage en tur til Sverige og glæde sig over, at det endelig er blevet weekend.
Er der noget, jeg har check på, så er det nutids-r. Jeg kom en gang til at sætte røde ringe på en hel seddel fra sønnens dansklærer. Hun ville gerne vide, om de unge mennesker måtte kører med privatbiler til at teaterarrangement.
Rigtig god weekend i det svenske. Jeg har hørt, at selskabet bliver godt
Kommentar af Susanne — 7. september 2012 @ 17:04
For hunde da – dér ville jeg helt sikkert også have været faret i det røde blækhus. Det er simpelthen ikke godt nok – jeg stødte på nutids-r-fejl hos min nieces dansklærer, hvilket jeg vist har nævnt ved en tidligere lejlighed … en dansklærer SKAL dæleme have styr på det danske sprog og den danske grammatik!
Tak – så det har du hørt? Men det er rigtigt, det glæder vi os til
Kommentar af Ellen — 7. september 2012 @ 21:04
Det er det såkaldte “BRIAN-komma”, der omtales.
For år tilbage var vi på vej til Helnæs, da 16-radioavisen tonede ud fra højttaleren:” Det såkaldte Nye Komma er afskaffet, hvad mener du om det, herr kulturminister Brian?” ” Ja, nu kan jeg da finde ud af det igen, især er jeg tilfreds med situationen omkring at-kommaet!” “At-kommaet, herr kulturminister?” “Ja, lad mig give dig et eksempel: Jeg ved, at jeg er klog!”
Interviewet er gengivet efter hukommelsen, men det sidste del er 100% korrekt gengivet, Ama’r! Og min første sætning derefter var noget i retning af :” Det sagde han sgu da vel ikke? For fremtiden vil alle journalister s’gu da sætte komma foran at!” Og jeg fik jo desværre ret.
Kommentar af AagePK — 7. september 2012 @ 17:51
Jeg har nu lidt svært ved at forestille mig, at landets journalister laver deres kommatering om pga. en kulturministers udtalelser
– og lige i det eksempel, du gav her, skal der jo komma foran det at, så jeg forstår nok ikke rigtig pointen?
Kommentar af Ellen — 7. september 2012 @ 21:07
Brian indikerede, at han var klog, OG at der skal komma foran at. Ikke noget med at differentiere, vel? Og helt ærligt: hvilket fag udi sprogbehandlingen er mestre indenfor radbrækning af selvsamme? Hhmmnn?
Kommentar af AagePK — 7. september 2012 @ 21:39
Aage, du vrøvler altså
Kommentar af Ellen — 7. september 2012 @ 21:51
Næhh, jeg prøver såmænd bare at finde kilden til fejl, det er der, de skal stoppes, ikk’?
For øvrigt, lige som I, De og Deres skal I, Eder og Eders også med stort. Men det bruges måske ikke så meget på dine kanter?
Min datters gudfar var amtssekretær for de konservative, Henning Andersen var en god ven af huset, og vi græmmede os tit sammen over forfaldet blandt de unge KU’ere, når vi havde overværet Dronningens nytårstale sammen. Bare så du forstår, at både kan være venner med og stemme på konservative. Men at jeg måske netop derfor kan være kritisk overfor dem, der føler sig hævet over os andre, især når dette ikke bunder i kunnen.
Kommentar af AagePK — 8. september 2012 @ 11:18
Næh, det er et par år siden, jeg stoppede med brugen af Eder med stort – men jeg er rigtig god til at bruge dem med småt
Selvfølgelig kan man være venner på tværs af politisk overbevisning, men sproglig kritik har ikke noget med politik at gøre i mine øjne – men du sigter måske til, at man er tilbøjelig til at være mere kritisk over for ens politiske modstandere, kunne jeg forestille mig
Kommentar af Ellen — 8. september 2012 @ 11:36
Absolutely not. Altså, når jeg direkte skriver, at jeg har stemt konservativt, og flere af dem er tæt på famlien…Det er “vore egne”, jeg er mest kritisk overfor; de gør jo resten af firmaet til grin, og det er utilgiveligt! Man kan ikke hævde at være conservativ, og så ikke kunne tale eller skrive et ordentligt dansk.
Dixi!
Kommentar af AagePK — 10. september 2012 @ 20:21
Uha en øm tå du træder på her. For jeg kan altså ikke finde ud af de der grammatiske regler omkring et komma. Har aldrig forstået grammatik og kommer formodentlig heller aldrig til det. Jeg skriver bare og somme tider så hurtigt, at fejlene kommer af sig selv. Skriver nemlig ca lige så hurtigt som jeg tænker ordene.
Nutids-r har jeg dog helt styr på. Og ligge og lægge. Men det er noget andet, for det handler om at stave, og der er jeg nu altså god nok. Hvis fingrene ellers kunne tænke sig at ramme de rigtige bogstaver i farten.
Men tak for opsang – kunne være man skulle prøve at lære det en gang til. Men tror, at jeg ville få samme resultat. At jeg ikke fatter en bønne af det.
Kommentar af overleveren — 7. september 2012 @ 19:05
Hehe – vi kan jo tage den i morgen
Der er stor forskel på stave- og trykfejl – og det er ikke spor svært at se denne forskel. Mine små, tykke fingre har det også med at ramme flere taster på én gang, hvilket der kommer nogle sjove ord ud af en gang imellem
Ligge/lægge er vist desværre ikke kun et stavespørgsmål, men i høj grad et forståelsesspørgsmål, for det bliver mindst lige så tit sagt forkert, som det bliver skrevet forkert. Hvor tit har man ikke hørt en tv-vært sige: “Jeg ligger den lige her, mens du …”?
Kommentar af Ellen — 7. september 2012 @ 21:14
Ej heller skal Du og Dig! Æv, hvor bliver jeg irriteret, når jeg bliver tilskrevet med Du. Jeg er heller ikke god til kommaer. Derimod ved jeg, at man går omkring et juletræ og man taler om juletræet. Min kæphest
Kommentar af Lone — 7. september 2012 @ 19:43
Nemlig! Gælder også alle: “Kære Alle” i starten af en mail har jeg set mange gange
Englænderne kan heller ikke finde ud af, at det kun er I, der staves med stort; ikke you og your, så vi er ikke alene. Hvis det ellers er en trøst …
‘Om’- og ‘omkring’-fælden har jeg selv været faldet i. Pinligt. Men nu har jeg lært det
Kommentar af Ellen — 7. september 2012 @ 21:19
Ja, det ved jeg. Jeg har jo med vanlig takt kommenteret det tidligere
Glæder mig til dit indlæg om lægge/ligge – det er mit nemesis! Kan ikke høre forskel og kan ikke huske huskereglerne. Derfor ser jeg frem til en endelig løsning. Nu skal du endelig ikke føle dig presset ……
God weekend!
Kommentar af Lone — 8. september 2012 @ 01:45
Åh var det dig?!
Jajada, men så må jeg jo prøve om jeg til gengæld kan lære dig lidt om forskellen på ligge og lægge på et tidspunkt 
Kommentar af Ellen — 8. september 2012 @ 08:34
Jeg er ikke 100 meter mester i gramatik ej heller i at sætte kommaer, men jeg kan dog som regel finde ud af at teste med kdryds og bolle.. Dog ikke når jeg som her kommenterer fra iPad..
Ligger og lægger er en af mine få kæpheste, det generer mit øje, når de ord bruges forkert.
God weekend i det svenske, håber I fik plads til det hele, og også fik det bundet godt fast, så alt.er nået godt frem…
Kommentar af Inge — 7. september 2012 @ 19:53
Sådan en iPad er alt for svær at skrive med
Jeg er lidt ligeglad med, om folk har styr på startkomma (det er noget med ledsætninger) eller ej, men det forkerte at-komma generer mine øjne meget … men indrømmet: ikke så meget som nutids-r-fejl og ligge/lægge-fejl
Tak i lige måde og god golftur til jer. Både trailer og havemøbler nåede frem i perfekt stand. Det var en god snor, I gav os med
Kommentar af Ellen — 7. september 2012 @ 21:25
Tak for endnu et dejligt sprogindlæg. Dem kan jeg så godt lide.
Jeg begriber egentlig ikke, at der kan være tvivl om, der skal komma foran at I de eksempler du giver og i eksemplerne fra videoerne; en simpel analyse med kryds og bolle viser om der er tale om to sætninger eller blot en enkelt. Jeg skal bestemt ikke sige, at jeg er fejlfri med hensyn til kommaerne, men almindelig sætningsanalyse kan jeg lave i hovedet.
Jeg glæder mig meget til dine indlæg om nutids-r og ligge/lægge, for det er fejl, man se konstant. På TVs tekster ses de også meget tit brugt forkert. Med hensyn til nutids-r forstår jeg ikke, at folk ikke bruger den gamle regel med at sætte ‘løbe’ ind i stedet for; hvis man gør det, kan man sagtens høre om der skal r på eller ej.
Det irriterer også mig, når der bliver skrevet ‘Jer’ med stort, og jeg fatter ikke hvor det kommer fra. Måske kommer det fra engelsk?
Kommentar af Stegemüller — 7. september 2012 @ 23:24
Jeg tror såmænd også, at mange kan sætte X og O, men de holder sig blindt til en eller anden at-regel, de tror, de husker rigtigt – derfor kom jeg lige med den løftede
Problemet med nutids-r er ofte, at folk tror, de har styr på det og derfor ikke prøver med fx løbe, som du siger – når man ikke er i tvivl, er der jo ingen grund til at tjekke noget …
‘Jer’ med stort kan ikke komme fra engelsk, for der skriver de endnu mindre med stort, end vi gør – det er ene og alene ‘I’, der skal med stort på engelsk – hvilket faktisk er ret ulogisk, for de har ikke noget, der hedder i med lille i …
Jeg er ret sikker på, at det er en misforståelse, der bunder i, at man tror, det har noget med høflighed og/eller tiltale at gøre, at jer/jeres skal skrives med stort, men det er såmænd bare fordi I, De og Deres kan forveksles med i, de og deres
Kommentar af Ellen — 7. september 2012 @ 23:35
Hahaha, du er sjov Ellen
Tak for den løftede pegefinger.
Jeg tror ikke helt på, at ALLE kunne nutids-r da du gik i skole, jeg synes faktisk, jeg ser en del ikke-brugere-af-nutids-r i alle generationer, ligesom der også er en del, der godt kan finde ud af det – også blandt skoleelever i dag.
Kommentar af Marianne — 8. september 2012 @ 06:54
Hehe, du har jo ikke brug for den finger, og du har selvfølgelig også ret i din udtalelse … jeg har dog et lille ‘men’: De, der ikke kunne finde ud af nutids-r i min tid (som man siger, og som får en til at føle sig lige så gammel, som man er …), var de meget svage læsere og stavere. Dem vil der naturligvis altid være, og de vil aldrig blive skydeskiver for min ironiseren og buldren.
I dag er det arrogancen ved det, der næsten irriterer mig mest – fx er de værste syndere på mit arbejde de højtuddannede akademikere, hvorfor man med rette også kan kalde dem velbegavede. Men de gider simpelthen ikke gøre sig den ulejlighed at lære de mest simple regler, fordi de anser det for spild af tid og unyttigt og hvad de ellers har af dårlige undskyldninger. Der sker først noget, når min chef på sin egen stille måde fortæller dem, at det lort kan de ikke tillade sig at servere, så om de for fremtiden vil sende samtlige deres rapporter gennem Ellen til korrektur … det plejer at hjælpe lidt
Laboranterne med deres mellemlange uddannelser er generelt langt, langt bedre stavere end akademikerne – hvorfor det er sådan, har jeg ingen forklaring på, men det er en kendsgerning, der gælder i hele mit område på 125 personer. Pudsigt, ikke?
Kommentar af Ellen — 8. september 2012 @ 08:46
Jeg er helt enig i at det må skyldes dovenskab, når folk, der skriver meget i arbejdsmæssige sammenhænge, ikke sætter sig ned og lærer de regler.
Kommentar af Marianne — 8. september 2012 @ 08:52
Ja, det kan ikke være andet … jeg spurgte engang en fyr, hvordan han havde kunnet lære hele Krebs’ cyklus og 117 matematikformler udenad, når han ikke var i stand til at huske to enkle regelsæt, der ville gøre hans skriverier læsbare. Han tog det pænt, kunne godt se pointen – og lærte reglerne.
Kommentar af Ellen — 8. september 2012 @ 09:33
Kommentar af Marianne — 8. september 2012 @ 11:17
På mit arbejde har jeg nu set det forkerte “at-komma” i stort set alle 19 år. Det er dog heldigvis ikke blevet mere korrekt af den grund
Hos os er det ikke så meget nutids-r, der er problemet, som participierne (tror jeg, de hedder). Og det er efter min jyske ydmyge mening, fordi vi befinder os på Sjælland og ikke i Jylland. Jeg har fx altid sagt “løbeT” og ikke “løbeD” og har måske derfor ikke set det som noget problem. Men den der d-udtale sætter sig altså skræmmende spor i nogle af de tekster, jeg bliver præsenteret for.
Og så er der rigtig rart at læse om din chefs indstilling til, at ikke kun det faglige indhold, men også sproget skal være i orden!
Kommentar af conny — 8. september 2012 @ 09:41
Nej, her har DSN for en gangs skyld ikke rettet sig efter en tendens
– men pudsigt, at der er denne forskel.
Det er sjovt, at du ser den slags fejl – dem ser jeg ikke … og det er altså ikke fordi jeg overser dem
Ja, det er dejligt – han har en helt klar holdning til den slags og sætter en ære i, at skrevne sager er korrekte, inden de går ud af huset. Han er bestemt ikke for fin til at bede mig om at læse korrektur på sine ting; selv visse mails, som han ikke ønsker skal kunne misforstås.
Kommentar af Ellen — 8. september 2012 @ 11:28
Godt indlæg. Det undrer mig tit, at professionelle mennesker ikke kan stave. Og især når der bliver byttet om på ligge og lægge. Og når I bliver skrevet med lille i. Irriterende! Så bliv endelig ved med dine lektioner.
Og god weekend i Sverige.
Kommentar af betty — 8. september 2012 @ 09:43
Herligt med jeres ’tilladelser’ til at fortsætte med revseriet – jeg skal nok blive ved
Enig! Det er da også specielt de såkaldt professionelle (af enhver art), mine pile retter sig imod.
Tak
Kommentar af Ellen — 8. september 2012 @ 11:32
Spændende indlæg om sprogets forandringer. Under læsningen om det kommende indlæg om lægge- eller liggehøns, får jeg den association, at faget brolægger (brolæggeren lægger sten, som, når de er lagt, ligger, hvor han lagde dem) sikkert snart kommer til at hedde broligger!
Livet er lettere for dem, der ikke forstyrres af sprogopmærksomhed.
Kommentar af Jørgen — 8. september 2012 @ 11:44
Haha – god sætning
… broligger … mon ikke det er forbudt? 
Det sidste har du så ganske ret i!
Kommentar af Ellen — 8. september 2012 @ 12:09
Hvornår hedder det “udenfor”, og hvornår hedder det “uden for” – jow, det er let, at huske, synes jeg. “Udenfor” er et biord som i “han var udenfor” (hvor var han henne?), og “uden for” er et forholdsord som i “han stod uden for kredsen” (“uden for kredsen” er et forholdsordsled) – er det efterfulgt af et navneord eller et navneagtigt ord, skal det ALTID skrives i to ord.
Pudsigt nok har jeg i to tv-aviser hørt prins Henrik tiltale journalister med “I”. Han blev fornærmet, da en journalist tiltalte ham med “du” – måske mener han også, at “I” er høflig tiltale, fordi det skrives med stort!!! En borgmester, som har samme sproglige uddannelse som jeg, byder kongeparret velkommen til Graasten og har de sidste to år i sine velkomsttaler konsekvent sagt “I” og “jer” (hun skriver sikkert også “jer” med stort!). Der er mange, der har glemt det, de lærte i underskolen!
Kommentar af Elsebeth — 8. september 2012 @ 13:35
Det var en god regel, som jeg vil bestræbe mig på at huske … jeg har det ikke altid helt nemt med ‘indimellem’ og ‘ind imellem’, men din regel kan også bruges her – tak for det
Jeg går normalt ikke ind for at sige ‘De’ til folk, men til de royale personer ville jeg godt nok ikke tøve et sekund med at bruge ‘De’-formen. Alt andet er respektløst, synes jeg. Selv Troels Kløvedal sagde De til dronningen, bemærkede jeg i en tv-udsendelse engang, hvilket faktisk kom lidt bag på mig.
Og velkommen hertil, i øvrigt
Kommentar af Ellen — 8. september 2012 @ 21:02
Velbekomme! De to ord, du nævner, har jo forskellige betydninger! “Indimellem” = af og til (biord), som i “indimellem kan jeg godt blive sur”. “Ind imellem” (forholdsord) beskriver, at der kommer/er noget, der adskiller mindst to ting, som i “ind (i)mellem os masede en stor hund sig frem – inde (i)mellem os havde vi barnevognen stående. Regler er slet ikke så tossede – især når der ikke er undtagelser.
Mange glemmer, at “I” er flertalsformen af “du” – åbenbart også prins Henrik – og at “jer” er genstandsled, og “I” er grundled.
Kommentar af Elsebeth — 9. september 2012 @ 13:20
Jo, men derfor er det i princippet også det samme som med udenfor og uden for … hhv. biord og forholdsled
Det er rigtigt – lige som mange ikke tror det er ‘pænt’ eller at det er babysprog at sige ‘mig’, men det er jo det korrekte i fx “vil du købe en billet til Peter og mig”, hvor de fleste efterhånden siger “til Peter og jeg”. Jeg siger gerne til folk, at de skal bruge det samme ord, som hvis de var alene – ikke mange ville sige “en billet til jeg”.
Kommentar af Ellen — 9. september 2012 @ 13:42
Ja, du har ret. Mine eksempler på “indimellem” og “ind imellem” er bare en anden måde at huske lige det på. Selv mange journalister og mange, der har været en omvej ad universitetet, ynder, som du skriver, det “pæne” men ukorrekte sprog og skriver “til de”. Vi har jo ellers lært remsen i skolen: jeg/mig, du/dig, han hun den det/ham hende den det, vi/os, I/jer, de/dem og De/Dem. Man kan i hvert fald ikke lære f.eks. det tyske sprog, hvis man ikke kan grammatikken og kan analysere. Derfor er det så underligt, at mange har glemt, at der også er noget, der hedder dansk grammatik.
Det irriterer mig også, at man har måttet lave “patetisk” til et pendul-ord, fordi visse universitetsuddannede vil imponere ved at vise, at de skam taler engelsk men – fejlagtigt – tror, at “pathetic” betyder patetisk. “Pathetic” betyder sølle, ynkeligt, og “patetisk” kommer af “patos”, som betyder gribende, højtidelig, følelsesfuld. Det er godt gjort, at man har taget det hensyn, for at “de fine” ikke skal få røde øren – og vi andre ofte må langt ned i en tekst, før vi af konteksten kan se, hvilket af de to ord, det skal betyde. Jow, fint og pænt sprog = ukorrekt sprog i dag!
Kommentar af Elsebeth — 10. september 2012 @ 02:00
Enig … og nu er jeg jo efterhånden lidt nysgerrig efter at få at vide, om du er professionel inden for sprog eller ‘bare’ rigtig god til det?
Kommentar af Ellen — 10. september 2012 @ 08:01
Det undrer mig da lidt, at folk konsekvent wil sætte komma foran at! Lige bortset fra pausekommaer og “ogkommaer” sætter man vist kun komma mellem to sætninger?
Kommentar af Salix-Lene — 10. september 2012 @ 05:24
Det har du nemlig helt ret i – det var dette, jeg forsøgte at udtrykke med mine bemærkninger om ét, hhv. to udsagnsled og grundled.
Kommentar af Ellen — 10. september 2012 @ 08:06
Ha, jeg er “bare” – Min far sagde, “Man skal røgte sit sprog”, og det har jeg gjort, samtidig med at jeg også altid har været god til dansk. Jeg er engelsk-tysk korrespondent og har en søn, som fra begyndelsen læste så djævelsk hurtigt, at han ikke lagde mærke til stavemåden. Ham har jeg trænet stavning og grammatik med, f.eks. at putte ordene i munden og smage på dem, som man gør med en småkage, og genkende et stykke nød, et stykke chokolade, rosiner osv. (Vi artikulerede en hel del her!). Da jeg ikke har lært at undervise, har jeg brugt de “metoder”, der forekom mig naturlige og lette for et barn at forstå. Virke gjorde de, sørme, og han blev skrap til at smage bogstavernes rækkefølge, f.eks. i “stræk” og “stærk”. “Hvorfor siger du kaRtofler med så tydelig r-lyd?”, spurgte jeg ham, da han var en 16-17 år. “Jo, ellers staver jeg katofler!” Ja ja, sig ikke, at det ikke gav bonus! Hvis jeg ikke havde trænet stavning og grammatik med ham, ville jeg sikkert aldrig have kunnet oversætte en ordblind teknikumingeniørs rapport til tysk. Gang på gang måtte jeg lægge den væk, for jeg kunne ikke regne ud, hvad en “hjulende” var – et hjul har da ingen ende! En dag stærkt koncentreret om noget helt andet grinede jeg højt og befriet til min kollegas store undren. “Lynet er lige slået ned, og nu har jeg det – Ser du, “hjulENE kom trillENDE!” Det ene er et navneord og det andet er et udsagnsord, og endelserne “ene” og “ende” lyder jo ens – MEN DE STAVES IKKE ENS. Manden mener “hjulENE”, god damn it!!!”
Så det er ikke kun fysser, der kan have det hårdt af og til, hvis patienten er vanskelig at kurere!!!
Selvom jeg har lært min søn at stave, er jeg åbenbart ikke så god til det selv – i min kommentar af 9. sept. kom jeg til at skrive “I er gundled” – så hermed sender jeg det manglende “r” – sæt lige selv ind, tak, så jeg kan få sjælefred!
Kommentar af Elsebeth — 10. september 2012 @ 13:23
Gid vi havde mange flere ‘barer’ som dig
Nej … den fejl har jeg også set utallige gange – det er åbenbart meget svært at kende forskel på navne- og udsagnsord – og samtidig holde det op mod en svær huskeregel med noget med ‘ene’ til det ene og ‘ende’ til det andet …
Og nogle flere forældre, der godt gider supplere skolen, i stedet for at bare at laade stå til, hvis ikke man synes, den er helt god nok.
Har du aldrig hørt om enden på et rundt hjul?
Jeg har proppet r’et på plads i ‘grundled’, men husk, at der er forskel på stave- og trykfejl, og oftest er det slet ikke svært at se forskel. ‘Gundled’ ville jeg aldrig forveksle med en stavefejl, og jeg ved desværre alt om, hvor svært det er at læse korrektur på sig selv – man ved jo hvad der skal stå
Kommentar af Ellen — 10. september 2012 @ 17:44
Tak, hvor er du dog en vidunderlig kvinde! Fejlen er for det meste, at det går for rask, og at man er bedst til at læse korrektur på andres tekster – du har ret, der ved man heller ikke på forhånd, hvad der skal stå.
Det er vigtigt for børn, at de udvikler et rigt sprog og kan lege med sproget og genkende stemmer. Der var Erhard Jacobsen en gave til mine to børn. Ham fik de hurtigt færten af! Eller Frode Jacobsen – han lød altid så sølle. Og Glistrup da, ikke at forglemme. Før i tiden var der flere karakteristiske stemmer end i dag, synes jeg. Vi legede også “hvad gør de – de lægger æg”, når personer i radio og tv sagde “lægger”, hvor det hed “ligger”. Man kan begynde ret tidligt, når børnene synes, det er en sjov leg, f.eks. “hvad fik kannibalen til middag, da han kom sent hjem?” “En kold skulder!”, og så forklare dem, at det har to betydninger, og vise dem, hvordan man giver én en kold skulder – ikke for at de skulle gøre det mod nogen, men for at de skulle kende betydningen. Jeg elsker det danske sprog, og det gør mig ondt, at mange afvikler det ved at bruge engelske ord, som de ofte hverken kan stave til endsige udtale. Desuden har engelsk mange grimme eder, som nu flyder i Danmark i en lind strøm; måske fordi mange føler, de distancerer sig ved at sige ordene på engelsk. Så kommer de til USA og siger “fuck” hele tiden – OG dér bliver det ikke vel modtaget – så har man stemplet sig selv som tarvelig og vulgær (hvilket man jo også er!!!).
Kommentar af Elsebeth — 10. september 2012 @ 19:00
Jamen du godeste dog
Jeg er – igen – enig langt hen ad vejen, men det med ‘karakteristiske stemmer’ er jeg ikke sikker på har ændret sig; John kan genkende imponerende mange stemmer – mange, mange flere, end jeg kan, men han er også mindre visuelt orienteret end jeg er – han har altid lært bedst ved at lytte.
Jeg har flere gange causeret over den voksende brug af engelske ord – jeg synes det er fint at gøre det, hvis der ikke allerede findes et dansk ord, der dækker. Det hedder sprogudvikling. Når man derimod begynder at skrive ‘Sale’ for ‘Udsalg’, er det ikke i orden for mit vedkommende.
Det er ikke kun i USA, men bestemt også i det konservative England, at der bliver set endog meget skævt til vores overforbrug af F-ordet. Faktisk er det nok nærmere udelukkende i DK, man opfatter det som et okay og meget smart ord at anvende.
Jeg er helt enig i, at ungerne bliver interesserede vha. eksempler, der fanger deres interesse.
Kommentar af Ellen — 10. september 2012 @ 19:44
…… som vi dog er enige! Med karakteristiske stemmer mente jeg nogle, som er gode og nemme “begynder-stemmer” for børn. Som voksen har jeg ofte leget “Kan du høre, hvem det er?” med min far. Det er sikkert ham, jeg har det fra.
Tak for den gode samtale!
Kommentar af Elsebeth — 10. september 2012 @ 20:48
Kommentar af Ellen — 10. september 2012 @ 21:32
Elsker dine sprogforvirringsindlæg. Jeg er bestemt ikke fejlfri mht. sproget, og skal altid tænke mig om ved ligger/lægger. Ja jeg omformulerer en gang imellem sætninger, som måske ikke er korrekte.
Hvad forstår du ved denne sætning, som står på et skema på mit arbejde: “Skolen giver ikke optagne ansøgere besked”. Giver skolen besked til dem der ikke er optaget, eller giver de ikke besked til dem der er optaget?
Kommentar af Tina — 11. september 2012 @ 11:19
Tak, Tina, og velkommen hertil
Det er i orden at tænke sig om, for hvis man kan huske (tommelfinger)reglerne, skal det nok blive rigtigt.
Det der står på skemaet er, at skolen ikke giver besked til de elever, der er optaget. Om det så er det, de mener, ved jeg jo ikke … hvis de optagne elever får besked, mens de ikke-optagne ikke gør, skulle der have været en bindestreg, som jeg lige skrev det her
Jeg ville nok vælge at omformulere sætningen, så den ikke kan misforstås.
Kommentar af Ellen — 11. september 2012 @ 17:15