Det er en lang vej frem til målet …

… også når det gælder havtornmarmelade.
Jeg ‘plukkede’ en god portion i dag, hvilket gøres ved at have medbragt en beskærersaks til at klippe hele grene af med.

Jeg kom hjem med dette her.
Sagde til John, at der ikke blev begyndt på noget som helst aftensmad, før bærrene var hevet af grenene, skyllet og lagt i fryseren.
For første gang i hans og min meget lange karriere sammen assisterede han mig i denne slags sager og satte sig over for mig for at hjælpe med at få bærrene hevet af de tornede grene ved hjælp af en gaffel.
Det var IKKE sjovt. Men vi gjorde det. Sammen. Og det var da lidt hyggeligt – selv om jeg har lidt på fornemmelsen, at det kun var mig, der syntes det …
Det skal saftsusemig også blive godt, før vi vil gøre dette til en tradition og lave havtornmarmelade/syltetøj/saft/whatever hvert år, men det skal helt sikkert afprøves, for alene duften, eller aromaen, om man vil bruge et fint ord, da vi møjsommeligt sad med hver vores gaffel og hev bærrene af, hvoraf mange knustes, var skøn.

Jeg ved godt, at man kan proppe grenene direkte i fryseren for derefter bare lige ryste bærrene af. Det må selvfølgelig også afprøves ved lejlighed, men jeg havde ikke så meget plads i fryseren, at det kunne lade sig gøre i dag.

Efter godt en times hårdt arbejde var dette resultatet:

1438 gram havtornebær. Der er derfor rigeligt til at afprøve både med og uden iblanding af æbler.
Er der nogen af jer der har prøvet begge dele og har en mening om, hvad der er bedst?
Skal jeg lave saft og koge den op med æblestykker?
Skal jeg koge bærrene og mase dem gennem en sigte?
Skal jeg prøve begge dele for variationens skyld?

Der skal eksperimenteres, men det kan man også tillade sig med næsten 1½ kilo bær.

About these ads