Min sindsstemning i går var vist temmelig meget i bund … beklager … stakkels John måtte lægge øre til alle mine fortrædeligheder i en stiv klokketime, tror jeg, men hvor er det dejligt at have en at læsse det af på. Han kan ikke råde mig, men han skal også bare lytte, have ondt af mig og komme med de rigtige lyde på de rigtige tidspunkter. Sådan noget er han virkelig god til.
I og med, at det tog en hel time i går med alle mine jeremiader, vil jeg ikke engang forsøge at beskrive detaljerne her … for det første vil de være jer komplet ligegyldige, og for det andet er det begrænset, hvad jeg kan tillade mig at hælde af her.
Men. Kender I periodiske fejl? Det er bare det VÆRSTE!
Vi har en superdygtig studerende siddende og flytte filer/dokumenter fra det ene system til det andet. Det lyder meget enkelt, men fordi vi er en farmaceutisk virksomhed, er det ikke bare en kopier-og-sæt-ind-funktion, vi har gang i; der er flere velbeskrevne rutiner og workflows, der skal følges. Vi har også elektronisk signatur inde i billedet her … noget meget styret og meget kontrolleret – alt bliver logget i systemet inde bag det, som slutbrugeren aldrig ser. Man kan ikke pille ved noget og tro, at der ingen vil være, der kan se, hvad man har leget med.
Disse rutiner virker for hende i 95 ud af 100 gange, men de sidste fem gange går der noget galt. Noget forskelligt galt. Noget ulogisk galt, og det er ikke pigen, der har begået fejl, desværre. Det der ‘noget’ kan man bruge timer på – og den der ‘man’ er mig.
Vi har – bare i udviklingsområdet – 130 slutbrugere. Vi har uddannet 9 superbrugere og én såkaldt DBA.
Slutbrugeren rapporterer til superbrugeren, og hvis ikke denne kan finde en løsning, går aben videre til DBA’en. Mig. Som har en del, men ikke alle, administratorrettigheder (A’et). Hvis ikke jeg kan løse problemet, må jeg i it-afdelingen til et specielt supportteam, der er etableret udelukkende til denne proces. Det lyder altsammen vældig godt, gennemarbejdet og gennemtænkt, hvilket det såmænd også er, men der sker en del ting, vi ikke lige havde forudset, så 80 % af min tid lige nu går med at forsøge mig med at være snedig og klartskuende.
Det trækker altså lidt tænder ud. Især når det afprøvede virker hos mig, men ikke hos brugeren, hvilket jeg ikke kan se, fordi jeg har nogle rettigheder, som brugeren ikke har …
At få den DBA-tjans var noget, jeg ihærdigt prøvede at krybe udenom, fordi jeg stopper til foråret – omkring den tid, hvor jeg sandsynligvis er ved at have rigtig godt styr på tingene og er nået helt ud i krogene med meget, men hvad hjælper det? Jeg syntes det havde været så uendelig meget smartere at lade en anden få det ærefulde hverv, men deri var min ellers så søde chef ikke enig.
Okay – det er da meget sjovt, når tingene lykkes, og man ind imellem får en aha-oplevelse. Jeg lærer også meget, men altså … er det ikke lidt spild?
Beklager dette yderst kedelige indlæg, men jeg tror desværre, at jeg i går fik givet det indtryk, at jeg havde nogle personlige eller på anden måde direkte ubehagelige problemer på mit arbejde. Dette er på ingen måde tilfældet, men derfor kan det dæleme godt være træls en gang imellem …
´
Dramatik på arbejdet – dramatisk himmel i søndags – og et meget specielt lys. Sådan noget er ofte svært at få kameraer til at fange, men på billedet af drivhuset lykkedes det faktisk meget godt.
Jeg vil nødig kloge mig offentligt mht jeres systemfejl, bortset fra at det lidt du fortæller ligner multipel fejl, og det er det mest frustrerende. Periodiske fejl findes pr def kun i hardwaren i et system.
Fantastisk billede af drivhuseffekt, men fortæl mig lige om det gardin bag johns stol, hænger det ikke op af et stakit? Der er der vel ingen der kigger ind…
Kommentar af overleveren — 4. september 2012 @ 19:29
HA – dér kan du bare se, hvor ‘klog’ jeg er
– det er helt klart ikke periodiske fejl, vi er ude i …
Stakittet går kun lidt forbi gardinet, og hækken er lidt åben lige der, men det, der bekymrede ham var de 7 cm, der er mellem døren og hækken, og som du ikke kan se på billedet. Men nu er han glad
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 20:00
PUHA, min søster er superbruger som lægesekretær, hun var ved at gå ned med flaget, da hendes region partout skulle overgå til andre systemer, bl.a patientjournaler, samtidig med at hele telefonsystemet også blev omorganiseret. Jeg kan godt forstå at du er træt, og din John har da forstået hvad man skal. Min mand tror stadig at han skal løse det hele, så jeg fortæller ikke noget
Og så er dine billeder bare så fantastisk smukke.
Kommentar af Lene — 4. september 2012 @ 19:50
Åh ja – jeg føler med søster. Det kan virkelig være en hård overgangsperiode, og to nye systemer på én gang efterlader nærmest en skov af lig …
John har den helt rette forståelse, men jeg kender godt de mænd, der altid går i ‘løsningsmode’
Tak for billedroser.
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 20:02
Træls med den slags fejl, men når man får hul på bylden og løser problemet er det SÅ fedt..
Sikke et fantastisk lys du har fanget sammen med driverhuset.. som i øvrigt ser super godt ud.
Kommentar af Inge — 4. september 2012 @ 20:59
Ja … jeg håber bare vi når så vidt engang
Tak – det var virkelig et specielt lys, og jeg var forbavset over, at det kunne indfanges.
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 21:02
Flotte driv(e)husbilleder!
Det med periodiske fejl kender vi alt for godt til i en procesvirksomhed som vores (Danmarks one and only cementfabrik). Det er som regel i en af de mange PLC’er, men det er i princippet hip som hap. Når fejlen er væk, er årsagen umulig at spore, og hvis det er noget, som gentager sig igen og igen, laver man en “musefælde”. Det bruger jeg også selv, når jeg har genstridige bugs i VBA-programmer (makroer) til Excel. “Musefælden” er et program, som fanger, hvad der sker umiddelbart forinden, hvad der “kalder” samt eventuelle konditioner, så man kan pejle sig ind på fejlkilden.
Det går jeg ud fra, at jeres IT-eksperter også har styr på, og derfor er det mærkeligt, at det skal tage så lang tid at lokalisere problemet, når det åbenbart forekommer så hyppigt. Medmindre det selvfølgelig er periodisk hardwarefejl eller problemer à la elektrisk støj, men det lyder det ikke til at være.
Du har virkelig min dybeste medfølelse. Det er op ad bakke!
Kommentar af bentzen — 4. september 2012 @ 21:12
Musefælden lyder som noget meget smart, og du har ret i, at i hvert fald nogen i vores i øvrigt meget kompetente it-afdeling burde kende til den slags fælder – jeg vil dog lige høre dem ad ved nærmest kommende lejlighed.
Problemet er, at det ikke forekommer hyppigt. De fem fejl (det er ikke en solid statistik, men hvad jeg umiddelbart gætter på), er fem forskellige fejl, hvilket var hvad jeg prøvede at sige med “noget forskelligt galt”, og det er ikke fejl-40, desværre. Vi har set den samme fejl flere gange, men den opstår ikke på samme sted i et workflow, fx. Nu bliver jeg teknisk uden at være klog på teknikken, men det illustrerer dine ord: det er lidt op ad bakke lige nu, men forhåbentlig når vi toppen snart, så det kan gå nedad igen.
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 21:52
Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvilken en slags fejl, det er I har i jeres nye system, men for mig lyder det som det, jeg ville kalde periodiske fejl: altså nogle fejl, der forekommer ind i mellem, men ikke altid… og det er bare de værste at finde, fordi der simpelthen ikke er er nogen logik knyttet til det. Det er et mareridt i alle niveauer af den ellers fine organisation I har opbygget til at få systemet op at køre. Jeg undrer mig over, at din chef har udpeget dig til at være DBA, når du nu snart forlader virksomheden, men han har sikkert ment, at du var den mest kompetente – og det skal du tage som en stor ros.
Fantastiske billeder af et smukt lys på drivhuset og i omegnen.
Kommentar af Stegemüller — 4. september 2012 @ 21:23
Der er bare ingen, der kan se nogen logik i noget som helst af det der sker …
Tak – det er faktisk rigtigt, at man mente, jeg var et oplagt emne som DBA, og at jeg bør (og såmænd også gjorde) tage det som et skulderklap – det er også noget med at undervise slut- og superbrugere, som ‘nogen’ syntes, jeg er smaddergod til, så jo, jeg bør være glad, men det er jeg ikke helt, for jeg mener stadig, det er spild af alles tid at lade mig erhverve den kompetence for så at smutte, når jeg har fået den.
Og tak for billedroser
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 21:58
Aldri kjedelige innlegg her hos deg, Ellen! Heller ikke denne gangen. Må vel si at jeg føler meg svært så lite kompetent til å komme med noen gode råd angående systemfeil eller mer eller mindre ulogiske feil. Tanken slo meg, hadde bare alle feil vært logiske! Det var vel det mest fornuftige jeg kan komme med angående denne delen.
Hopper over til drivhuset jeg, som jo kan være utgangspunktet for mange tanker. Det skal jeg spare deg for nå.
En av de inspirasjonene dette bildet ga meg, var igjen at dette skulle jeg gjerne også ha. Har vært inne på tanken tidligere også, det får bli med det. 
Jeg får i alle fall veldig lyst til å sette meg ned i en av stolene, akkurat en slik kveld og med det lyset. Da hadde nok tankene fått fart på seg og i alle retninger, tror jeg bestemt.
Ha en fin dag i morgen, uten feil og problemer av noe slag. Problemer finnes jo heller ikke, bare store og små oppgaver. Tenker jeg. Og de er jo en vesentlig del av et interessant liv.
Kommentar af karlhalvorsen — 4. september 2012 @ 22:12
Tak, tak
Jeg havde nok heller ikke forventet en løsning ud fra de meget uklare ‘fejlmeddelelser’, jeg har givet i indlægget …
Et drivhus er skønt – tænk, at jeg skulle blive næsten 60 år, inden jeg fik øje for det. Man kan passe og pleje det i det tempo, man har kræfter til, hvilket må være den optimale måde at give sig selv et pensionistsarbejde på.
Jo, der findes altså problemer, selv om man ikke må bruge ordet. Og uanset hvad man kalder det, tager det laaaang tid at finde en løsning på problemet. Undskyld … opgaven
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 22:27
Hvor er det guld værd med sådan en mand som John, der forstår, det handler om at lytte, når du læsser problemer af.
Jeg kan huske, da du skulle i gang med jobbet, og jeg mente, det var et skulderklap, og noget der ville gøre dit sidste arbejdsår mere spændende. Efter det du beskriver, vil jeg trække mine ord i mig igen. Det er da irriterende, du skal bøvle så meget nu, du snart slutter. Måske skal du til at sætte en anden ind i det?
Flotte billeder. Det ser hyggeligt ud med drivhuset.
Kommentar af betty — 4. september 2012 @ 22:28
John er ofte guld værd – i mange sammenhænge
Det burde også have været, som du troede, men lige nu er det alt andet. Vi håber på bedre tider …
Jeg må ikke sætte en anden ind i det. Der er for det første ikke nogen, jeg eller nogen anden bare lige kan hive ud og bruge næsten al vedkommendes tid på at sætte ind i problematikkerne, og for det andet må jeg hverken direkte eller indirekte give andre adgang til mine administratorrettigheder; det hele er som sagt yderst restriktivt, når man har at gøre med noget, man propper i patienter som veldokumenteret medicin. Det kan lyde som langt ude, men det giver nu alligevel mening.
Jeg har ‘udpeget’ min afløser, og min chef ved godt, hvem det er, men vedkommende har også en chef, der skal give grønt lys, for der bliver dermed noget andet, der ikke kan udføres, og hvem skal så lave det arbejde? Der bliver desværre nok ikke tale om en overdragelsesproces før en måneds tid eller to før jeg stopper.
Og tak … det er så hyggeligt. Vi sidder og spiser derude næsten hver aften
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 22:42
Helt vildt flot lys på jeres flotte glashus!
Det gør ikke spor med disse arbejdsindlæg. De er blot med til at give et helt og fuldt indblik i dit liv, og vores arbejde er jo nu engang en pænt stor del af vores liv, nogle gange heldigvis, andre gange desværre. Jeg har selv sneget mig uden om – og til tider ud af – lignende tjanser. Heldigvis har vores it-mand fundet ud af, at jeg har den der “Jørn Hjorting”-klap, der går ned, når it bliver sværere end at få top- og bundtekster i word til at fungere før og efter et sektionsskift fx.
Kommentar af conny — 5. september 2012 @ 10:03
Ja, ikke? Det var et helt specielt lys den aften med sol i vest og uvejr i sydøst.
– det handler nok mere om, hvad ‘arbejdet’ siger til mine udgydelser, hvis de skulle finde ud af, at jeg blogger … men det gør de forhåbentlig først, når jeg er stoppet.
Hehe, taak
Jeg ville ønske, jeg havde haft sådan en klap. Nu. Ikke for bare to-tre år siden, hvor jeg elskede den slags opgaver, og det er lige præcis derfor, jeg ikke fik lov til at krybe udenom … ‘nogen’ mente, jeg var det eneste oplagte emne i området – det er både godt og skidt
Kommentar af Ellen — 5. september 2012 @ 10:55
Ellen, det er altid os gamle, drevne sekretærer der får loppetjansen.
Hvor er jeres drivhus blevet fint!
Kommentar af Marianne Kruse — 5. september 2012 @ 16:12
Hmmm – ja, det er det vel
Tak – vi er også meget glade for det.
Kommentar af Ellen — 5. september 2012 @ 16:34