Lige i øjeblikket er det ikke specielt morsomt at gå på arbejde, men det gider jeg ikke engang at skrive om. Endnu.
Men oven på ‘en af de dage’, driller Brugsen mig, hvilket var lige hvad der manglede.
Jeg er medlem og dermed også med i deres såkaldte bonusordning, hvor jeg både optjener bonuspoint, hvis størrelse er afhængig af størrelsen af mine indkøb pr. måned, og hver uge modtager en mail med mine “personlige tilbud – kun til dig!” Det betyder, at jeg, udover den officielle tilbudspris, får en ekstraordinær rabat, der vist nok er tilpasset mine indkøbsvaner, som de jo også har styr på.
Dette er der nogen, der har ondt af, men jeg er helt ligeglad – lad dog bare Brugsen vide, hvad jeg køber … hvis det kan udløse nogle gode og ellendedikerede specialtilbud, så fint nok med mig.
I denne uge er der (blandt andet – de rammer ikke altid helt plet) personrettede tilbud på Ariel vaskemiddel, Kærgården, Savanha BIB-vine og oksefars 8-12%.
Efter en 10-timers totalt problemfyldt arbejdsdag (det er NU, I gerne må have ondt af mig), var jeg i Brugsen og hev bl.a. fire pakker oksefars, to pakker Kærgården, en dunk Ariel (fordi de kun havde én tilbage!) og to bokse vin i indkøbsvognen.
Brugsens fine system (som har virket fint indtil i dag) gav mig den lovede rabat på Ariel: Normalpris 35 kr – min pris 15 kr. Så langt, så godt.
Oksefarsen var på tilbud til to pakker for 65 kroner. Jeg købte som sagt fire og gav 130 kr., hvor jeg var blevet lovet at skulle betale 20 kroner pr. pakke.
Kærgården koster normalt 19 kroner, så jeg kom af med 2 x 19 kroner, men i emailen stod der, at jeg skulle betale 13 kroner.
Savanha koster 155 kroner. Tilbud: 129 kroner; min pris: 99 kr. Bonen lød på 129 kroner for hver boks.
Suk.
Mig hen i kiosken og klage min nød.
Den unge mand her havde tydeligvis aldrig mødt dette problem før og vidste ikke helt, hvad han skulle stille op med mig … “Det skulle da have været indkodet i systemet”.
Jahhh – men det var det jo så ikke …
Den stakkels unge mand fik min vinboks, skannede barkoden, kiggede på min bon og spurgte: “Hvad var det nu, du skulle betale?”
“99 kroner. Den koster 155; jeg har allerede fået 26 kroner i rabat og har derfor betalt 129, så I skylder mig 30 kroner. Pr. boks. Det bliver 60 kroner for to.”
Han blev fuldstændig blank og tom i blikket, hev en lommeregner frem, tastede, kiggede på skærm og på bon, tastede igen og kom frem til, at jeg skulle have 30 kroner tilbage.
”Ja. Pr. boks, men jeg købte to bokse, så det bliver 60 kroner.”
Han trykkede lidt igen på lommeregneren: “Ja, det er rigtigt!”
Suk igen. Indvendigt. Pokerfjæset på. Han gør bare sit job, som han ikke engang er blevet ordentligt oplært i, og jeg tillader mig at laste hans skole for, at han aldrig har lært hovedregning.
Han skannede, udskrev ny bon, signerede den og gav mig 60 kroner.
“Hvad var det mere, du ikke fik rabatten på?”
Suk for tredje gang. Det kommer til at tage sin tid med hele tre ting, der er smuttet.
Vi kom dog igennem det hele, mens køen til kioskvarer voksede og voksede … jeg endte med at gå hjem med 123 kroner i lovede, men ikke opnåede rabatter.
Det gælder om at være om sig og at være stædig, for 123 kroner er også en slags penge.
Forvirret? Det er forståeligt, og det var den unge kioskmand også. Vi skulle alle holde tungen lige i munden, da vi regnede og regnede, men jeg behøvede ikke lommeregner … så hvis I opdager en regnefejl, må I gerne grine – det er blevet sent – jeg skulle jo også lige nå at se September, baseret på Rosamunde Pilchers glimrende roman. En rigtig Aga-Saga. Nogle af os elsker Aga-Sagaer.
Undskyld. Altså.
Jeg sagde det jo: Det har bare været en af disse dage. Dem kommer der desværre rigtig mange af gennem de næste tre måneder.
Holddaop, hvor jeg lige pludselig glæder mig endnu mere til at blive efterlønner …
Uha Ellen, du fik ihvertfald luft – jeg har netop – og det kan du så også – på fakta.dk (inden 29. september) udfyldt et spørgeskema og MÅSKE vinde en apple iphone – egentlig meget sjovt fordi mange af tilbuddene i superbrugsen og fakta følges ad i bedste coop-stil – sov godt:)
Kommentar af Søren — 3. september 2012 @ 23:45
Det er altid rart at få luft
Fakta er jo ejet af Coop, så det er ikke så underligt, at de kører lidt parallelt.
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 07:46
Altså, når en af varerne er Kærgården, så er du da også selv ude om det, ikk’?
Her til aften stod den på rester fra i går, lammelår med spidskål, og datterens kæreste havde medbragt 2 flasker malbec fra Malbeck i Istedgade, de har også en afdeling på Nørrebro: Familia Mayol, Mendoza, Argentina, 2010 Bonarda, Vista Flores,Pircas Vinyards. Det var sager! Og lamsebenet var smurt godt ind i hvidløgsmør, smørret er fra Thise. Ikke noget med blandingsprodukter her.
Kommentar af AagePK — 3. september 2012 @ 23:52
Mit madlavningssmør er også fra Thiese, men Kærgården er okay til at komme på morgenmadsbrød, hvor jegt har lidt svært ved at undvære smørret som på frokostbrødet – kan dog fornemme lidt – også på en senere kommentar – at det er meget ukorrekt af mig
Lyder godt med menuen …
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 07:51
Arghhh… jeg foeler med dig. Kaemper med mit eget i tiden, men har heldigvis bare 63 arbejdstimer tilbage, inden jeg slipper fri.
Poej poej – pludselig er du efterloenner! (“,)
Kommentar af Tina - omme i London — 4. september 2012 @ 00:24
Du ved på forhånd, at det kun varer 63 timer endnu? Heldige dig!
Det er lidt sejt en gang imellem – vi er ved at indføre et nyt dokumentationssystem. DET trækker tænder ud
Ja – tiden går jo hurtigt, ved vi godt
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 07:53
Hvad i al verden skal du med kærgården? tsk tsk tsk
Stakkels unge mand der har så svært ved at gange med to, og så er det endda pæne lige tal. Du må da ikke forlange så meget af ham, han er jo vokset op i en tid med systemer og at alt hvad computerne (hvad enten det så er et kasseapparat eller en lommeregner) fortæller ham er livets sandhed. Og når de så er uenige, er det jo klart at det går galt for staklen.
Kommentar af overleveren — 4. september 2012 @ 05:31
Hehe – se mit svar til Aage
Der er forbløffende mange, der ikke kan regne selv de mest simple regnestykker ud i hovedet. Normalt må de jo heller ikke ved kasserne; det gør systemet for dem, men ja: ikke at kunne gange 30 med 2 virker lidt … tilbagestående
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 07:55
Trods genvordighederne med rabatterne på dine varer så håber jeg de trods alt kommer til at smage dig…;-D
Kommentar af rejen — 4. september 2012 @ 06:07
Det er jeg sikker på, det kommer til
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 07:56
Jeg fik også tilbud om billig vin ;o) Måske jeg skulle teste systemet….
Jeg fornemmer i den grad nedtælling. Jeg kan godt forstå, hvis det er svært at holde gejsten, når tiden nærmer sig.
Kommentar af Susanne — 4. september 2012 @ 06:21
Prøv det, Susanne!
Ja. Jeg tæller nemlig ned, selv om jeg godt ved, jeg ikke burde allerede nu, og når det så oven i købet driller på jobbet, ville jeg ønske, jeg kunne tælle lidt hurtigere
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 07:57
Øv hvor træls at arbejdet driller, det er ikke godt. Det er så hård, når der er noget, der ikke fungerer der, hvor man tilbringer en stor og vigtig del af sit vågne liv. Håber det løser sig for dig.
Kommentar af Marianne — 4. september 2012 @ 06:47
Det bliver nogle seje måneder, fordi vi er ved at indføre et nyt dokumentationssystem, som har vist sig at have en masse irriterende fejl, som vi ikke så i testmiljøet, men som slår hårdt til nu i driftsituationen, så det er ikke ‘personlige’ problemer, men bestemt irriterende nok alligevel
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 08:00
Problemer med IT-systemer er noget af det mest irriterende og tidskrævende, synes jeg. Ofte kan man sidde med det i helt urimeligt lang tid og ikke være nået en smule videre end da man startede – og det hjælper ikke en gang at bande!
Kommentar af Marianne — 4. september 2012 @ 08:38
Du kender det kun alt for godt, kan jeg læse
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 09:47
Åh åh, den slags dage er ikke til at holde ud
Har også lidt ondt af den unge fyr; en ukendt problematik og så at skulle regne i hovedet foran tilskuere. Pyh, man kan jo blive helt svedt. Donnaen kan også få sådan et helt blankt udtryk i øjnene, hvis hun skal regne et eller andet ud. Det foruroliger mig lidt, især da hun har meldt sig til at stå i skolebod. Jeg håber, at hun ikke kan blive stillet økonomisk ansvarlig for eventuelle tab …
Kommentar af Fruen i Midten — 4. september 2012 @ 09:05
Jeg fik såmænd også helt ondt af ham og viste mig bestemt ikke som ‘den sure kunde’ – bare som en, der på høflig vis krævede, hvad hun var blevet lovet.
Han lærte forhåbentlig også af det … bare ikke hovedregning …
Haha – du må hellere tjekke jeres forsikringsforhold, inden du sender Donnaen ud i et potentielt økonomisk uføre
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 09:51
Det er altid bedst at se på det som dage, der driller – og ikke uger eller måneder
Hovedregning er vist et talent, der er uddødt. Jeg er rystet over, hvor mange, der må lommeregneren frem til de mest elementære hovedregninger. Eller rettere sagt – der er ingen, der regner i hovedet længere. Jeg kan forstå, at man måske vil tjekke en ekstra gang, hvis man er bange for at snyde kunden eller sine arbejdsgiver – men 2 x 30 på en lommeregner???? Men man kan jo heller ikke tillade sig at kommentere det; men hvor må livet være besværligt, hvis man skal ty til hjælp til den slags!
Kommentar af Nille — 4. september 2012 @ 09:13
Du har ret – jeg må bare tage det én dag af gangen …
Hovedregning er dødt, og det har det været længe … det må være sket på et eller andet tidspunkt efter, at C gik ud af skolen for 22 år siden, for hun har lært det
Og nej: det skal man nok ikke kommentere
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 09:54
Uha en møgdag.. blide tanker pustes til dig, med håb om at dagen i dag bliver lidt bedre..
Kommentar af Inge — 4. september 2012 @ 11:31
Tak … det har også hjulpet. Lidt
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 14:12
Hvis der er noget, de IKKE har styr på i Brugsen/Kvickly, så er det deres egne priser/rabatter. Morale = altid kontrollere kvitteringen … det betaler sig med garanti
Manglende tilbudsvarer på rigtige dag er et andet stort problem for dem
Kommentar af Per Teilmann — 4. september 2012 @ 12:36
Her taler en erfaren mand, kan jeg se. Du har helt ret – jeg kontrollerer altid min bon, for det er meget tit, at tilbuddene ikke er registreret i kassen.
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 14:13
Stakkels dig, håber at serien var god, jeg har fået den optaget, for inkarnerede Pilcherelsker skal da se sådan en serie
( og må man skrive selvklart i et ord?)
Angående den unge mands evner, så bliver jeg nødt til at sige, at havde det været min datter, havde hun også haft brug for lommeregneren, og hendes lærere knoklede, det gjorde hun også selv, og så sandelig også hendes mor, men tal ville ikke sætte sig i hendes hoved. Hun ville godt kunne gange 30 med to i hovedet, men ikke på arbejde og slet ikke med en kunde, der selvklart er utilfreds
Håber arbejdsdagen i dag var bedre.
Kommentar af Lene — 4. september 2012 @ 16:06
Det skal vi da, og den var god – det var rigtig gode skuespillere alle sammen. Jeg nød den, selv om det viste sig, at jeg rent faktisk ikke kunne huske bogen og dermed heller ikke handlingen … det må være mange år siden, jeg læste den – men det gjorde slet ikke noget, at jeg ikke kunne huske noget – nok nærmere tværtimod
Nu er alle jo ikke til tal, og din datter er jo også gået designvejen, så det er helt i orden, at hun skulle have brugt lommeregner
Må? Du skal skrive selvklart i et ord
Den var lidt bedre, tak. Lidt
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 17:15
Jeg rystes i min grundvold over, at der findes mennesker, der ikke kan gange 2 med 30 i hovedet. Hvad er der dog sket med skolen, med forældrene og med børnene? Jeg kunne forstå det, hvis det var noget med kommatal, der skulle ganges med hinanden i hovedet; det kan godt være lidt bøvlet, men to så runde tal som 30 og 2 burde ikke give problemer.
Det er godt, at du tjekker bonen, for du har ret i at 123 kroner også er en slags penge. Selv tjekker jeg aldrig bonen, men dit indlæg får mig til at tænke, at det burde jeg nok.
Nye IT-systemer, der opfører sig anderledes i produktionsmiljøet end i testen er et mareridt for alle, også for os udviklere. Lad os håbe, det er børnesygdomme og at I får fanget det værste her i starten.
Kommentar af Stegemüller — 4. september 2012 @ 21:10
Det skal nok siges til den unge mands forsvar, at han var nervøs og derfor bare blindt brugte sin lommeregner, for selv Anna ville vist kunne gange 30 med 2
Du bør tjekke din bon, hvis du har købt noget på tilbud – det sker meget ofte, at tilbuddene kun når til avisen og ikke til kassen …
Lige præcis: der skete det, der bare ikke må ske! Vi tror dog, at det for nogle af problemernes vedkommende er børnesygdomme – vi får en ny version af alle kildekoderne i løbet af oktober, og leverandøren siger, at det vil løse mange af problemerne. At han overhovedet kan påstå det, kan nu også bekymre mig lidt: Har han kendt til dem hele tiden?
Sådan skal jeg nok slet ikke tænke … og jeg kan heller ikke bruge det til noget.
Kommentar af Ellen — 4. september 2012 @ 22:04