Skov- og granhonning

Så bliver det vist ikke mere svensk. Den smager anderledes end blomsterhonning.

Gårsdagens gratis forsyninger betod af svampe og en squash, der havde opnået en pæn størrelse i løbet af de sidste 12 dage.
En af vore favorittilbehørsting er marinerede squash, og da der erfaringsmæssigt går rigtigt meget til, fordi squashskiver skal hårdsteges i olie og derfor svinder til under det halve, var det oplagt at bruge det meste af den til en god portion.

DET smager godt: steg squashskiver (på ca. ½ cm) ret hårdt i olie, så de bliver sprøde og brune. Lad dem køle lidt af. 
Læg dem lagvis i en skål, hvor du mellem lagene drysser en lille bitte smule salt, mere end en lille bitte smule hakket persille og masser af finthakket hvidløg. Meget af det – se blot på billedet.
Mellem hvert lag hældes en smule oliveolie og balsamicoeddike – næsten lige dele af hver; der skal mere balsamico i, end man umiddelbart vil tro, men det bliver nemt vammelt, hvis man er for nærig med det. 
Læg noget tungt ovenpå og lad det trække i mindst et par timer.
Det er godt tilbehør til al slags stegt kød … kan holde sig nogle dage i køleskab – jeg har endnu til gode at finde ud af hvor længe, for det bliver altid spist meget hurtigt.

John har fået nyt legetøj: en buskrydder med snor, klinge, hækklipper og grensav. Den er meget mere effektiv end den gamle; nu kan han slå langs elhegnet på under den halve tid i forhold til før, og det er blevet meget nemmere for os at få fjernet de nederste grene fra træer, som står i vejen for en eller anden udsigt – for slet ikke at tale om rydning af underskov. Hækklipperen har vi nok ikke lige brug for heroppe, men nu har vi da en, hvis det skulle være …
Lidt til højre for midten ses noget, der ligner et stort muldvarpeskud. Det er det på en måde også, for det er jorden fra de mindst 20 buler, der var i græsplænen, da vi kom herop, og som ses i nederste halvdel af billedet. Det er en mosegris, der har haft (og har) uhyre travlt, det lille asen.
Nu samler jeg tuerne sammen, og foreløbig har jeg plantet mynten i jorden. Mynte er nemlig totalt umulig at styre, så den er blevet forvist fra krydderbedet, hvor den kvæler alt andet.
Nu kan mynten få lov til at brede sig i græsplænen; der er det nemt at holde den i ave, og som en lille ekstragevinst dufter der herligt af mynte, når man slår den med plæneklipperen. Det var et fif vi fik af Charlotte, som praktiserer dette i haven i England.

About these ads