Jeg kom vist nok til at love at levere opskriften på den pastasalat, jeg aldeles fantasiløst kommer med hver gang, jeg skal levere et bidrag til en buffet eller lignende på gården.
Den er populær – jeg ville nok prøve at finde noget andet, hvis den aldrig blev rørt …
Man skal kunne lide hvidløg. Den er meget stærk af hvidløg, men det skal den være; ellers er det ikke min specielle pastasalat og ønsker i givet fald ikke at lægge navn til den.
Skær 500 g frisk tagliatelle-pasta i stykker på 3-6 cm – spiller ikke den store rolle med størrelsen, men det er meget nemmere at skære inden kogning. Det skal være frisk pasta! Kog efter anvisningen, hæld i en sigte og skyl med det samme med masser af koldt vand. Ned med hånden og ‘rør rundt’ – sørg for, at alt bliver skyllet godt, så klistrer den nemlig ikke i salaten.
Lav dressingen:
1½ dl. mayonnaise røres med et par spsk koldt vand, 4-6 fed knust hvidløg (der er stor forskel i fedstørrelser, men som sagt skal der meget hvidløg i), 1 spsk hakket basilikum, 3 spsk hakket persille, lidt salt og peber.
Heri kommes:
(Alt på glas skal selvfølgelig drænes inden brug.)
Et stort bundt (eller to små) forårsløg i tynde skiver, to glas soltørrede tomater i olie, grofthakkede.
Et glas kalamataoliven uden sten, grofthakkede; to glas (mellemstørrelse, det tynde, høje, I ved nok) kapers; to glas syltede pimento, hakkede.
Til sidst pastaen.
Vend hele molevittten godt rundt – et voila: en herlig pastasalat, som kan bruges til meget forskelligt.
Jeg har ikke noget billede, men det er faktisk heller ikke særlig fotogent … smager bedre, end det ser ud … vil I ikke hellere se et billede af min olieplante og dens frø- og blomsterstande?
Det tænkte jeg nok. Kommer her. Jeg er altså helt pjattet med den plante – nu er den vokset mig over hovedet og har hele 11 frøstande. Der er belæg for en mindre plantage næste år. Den kan blive flere meter høj – men nok ikke i krukke på disse breddegrader.
Svirrefluerne holder meget af den. Frøene er hamrende giftige … hvilket måske forklarer, hvorfor amerikansk olie, som også hedder ricinusolie, er så upopulært – giften hedder ricin. Der er en fin artikel her. Planten er dog vist ikke giftig i sig selv (oplysningerne er modstridende), og når man presser olien ud af frøene, forbliver giften i frøskallerne. Jeg vil under alle omstændigheder afholde mig fra at indtage amerikansk olie …
Jeg holder meget af mine olieplanter trods deres giftighed, men hvad pokker, jeg kan også være giftig, og planterne er jo næsten mine børn – har selv sået de frø, jeg fik af svenske Gun – nu regner jeg med at være blevet selvforsynende. Plus leveringsdygtig, hvis det skulle have interesse.
Tak Ellen for opskriften … den er nu skrevet bag øret, for jeg ved ikke lige hvor jeg skal ligge den … kogebøgerne er pakket ned
Og det er en utrolig smuk plante … og så selv om den er er giftig
Kommentar af Tove — 8. august 2012 @ 17:27
Du behøver heller ikke at lægge den nogen steder – den er jo lige her i pc’en
Den er en rigtig flot plante.
Kommentar af Ellen — 8. august 2012 @ 18:53
Den er super flot, din olieplante..
Hvis man kan skifte de soltørrede tomater og oliven ud med noget andet, så er jeg med på pastasalaten..
.. Og det blev ikke en Saab.. Men en af de andre biler derude.. Sløret løftes når vi henter den inden vi kører til Sverige..
Kommentar af Inge — 8. august 2012 @ 18:16
Inge, din kræsenpind
Tillykke med den nye firhjulede, hvad det så end blev for en – glæder mig til afsløringen
Kommentar af Ellen — 8. august 2012 @ 18:54
Ved nærlæsning ser jeg også til min skræk, at der er kapers i.. det er vist ikke en Inge-salat
Kommentar af Inge — 8. august 2012 @ 19:05
Næh, det er det tydeligvis ikke … pyt, du får lidt amerikansk olie i stedet for
Kommentar af Ellen — 8. august 2012 @ 19:36
Tak for en dejlig opskrift på pastasalat – den vil jeg da bestemt prøve ved lejlighed.
Det er en meget flot olieplante du har; den skal vist passes med megen omhu for at blive så flot. Det var også et godt link, du lagde om olieplanten; så blev jeg så meget klogere. Samlet set virker den til at være vældig giftig.
Kommentar af Stegemüller — 8. august 2012 @ 21:35
Du skal være velkommen
Den er flot, og pyt med giftigheden – det er ikke noget problem hos os
Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 07:23
Desværre er jeg vist næsten lige så kræsen som Inge; oliven og kapers er ikke lige mig. Øv, også nej tak til amerikansk olie, selv om din plante er utrolig flot
Kommentar af Fruen i Midten — 8. august 2012 @ 21:57
I er da nogle værre nogen
– men I skal nok slippe for olien … gad vide om man overhovedet kan købe det mere? Jeg har altid kun hørt om det …
Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 07:25
Nu har jeg jo ikke min kanin med herinde på kontoret, så salater skal jeg nok lade være med at kommentere
.
Olieplanten er en kratigtvoksende plante. -Og ganske betagende, sin giftighed til trods.
Den ville vist ikke være sjov at have som ukrudtsplante; men den breder sig vel næppe i hele haven selvom den ser ud til at sætte godt med frø.
Kommentar af Farmer — 9. august 2012 @ 04:30
Arh, come on, Farmer, nu må du ikke lyde lige som min gamle far
Den kan i hvert fald ikke brede sig i vores gårdhave, men i en ‘rigtig’ have? Plantens ulempe er, at selv de spædeste kimblade er lyserøde, store og meget let genkendelige – og jeg tror ikke, at den vil kunne spire i kold jord. Damen i Sverige, jeg fik frøene af, sagde, at hun ikke havde haft held med at så på friland; hun havde den kun i potter, så den er nok ikke så ‘farlig’ endda.
Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 07:29
Nej, den bliver næppe, i overskuelig fremtid, en ukrudtsplante i lighed med bjørneklo.
-Og det med salat: Jeg spiser faktisk sjældent blandede salater. Råvarerne smager mig bedre i ublandet stand. Et halvt salathoved eller en pose gulerødder i traktoren er at foretrække. Men selvfølgelig var kommentaren på det punkt en overdrivelse.
Kommentar af Farmer — 10. august 2012 @ 07:31
Hehe … lidt var der altså om det
min far var længe om at lære at spise salat, men det lykkedes da … lidt pudsigt, at du ikke bryder dig om en blanding.
Nej, jeg tror ikke, vi behøver at være bange for olieplanten.
Kommentar af Ellen — 10. august 2012 @ 07:43
Jeg fik godt nok tagliatelle i går; men det var i selskab med oksesmåkød, KarlJohan-svampe og en rest økologisk blåskimmelost. Til pastasalat foretrækker jeg skruer eller muslinger, det giver lidt mindre arbejde.
Amerikansk olie, Castor Oil, kan stadig fåes, men: man foretrækker andre afføringsmidler, fordi olien kan fremkalde “unpredictable, unvoluntary bowel movements at inconvenient locations”!
Men ellers er den uhyre vigtig: Castrol leverede mængder af olien som smøremiddel i de allieredes flyvemaskiner, tyskerne måtte finde på Ersatzöl. Verdensmarkedet er pt på 600.000 tons, og kraftigt stigende, både til biodiesel og bio-plaststoffer, f.eks. polyamide-11 til garn. Engelsk og tysk wiki har meget mere. Vi havde et par planter af frø købt hos Weibull i Hammenhög: der skal du altså ind og se deres blomstermarker, Ellen, der er fri adgang: kun hvis du vil se deres prøvehaver og drivhuse skal man slippe en slant. Blomsterne må stå i fuldt flor lige nu!!!
Kommentar af AagePK — 9. august 2012 @ 08:37
Det lyder voldsomt – minder mig om vitsen med den rasende patient, der fik sådant et middel hos lægen med besked om at skynde sig hjem. Der var bare ikke taget højde for det røde lys henne på hjørnet …
Øv. Havde vi bare kendt til Hammenhög og Weibull, da vi var i Ystad alligevel. Det vil tage to timer hver vej at køre dertil. Men når vi får mere tid i Sverige …
Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 09:06
Jamen, det er da ikke noget problem: du arrangerer da “bare” en heldagstur til Wibull’s og Kiviks Äpplets Hus samme dag: Mosteriet har nogle fantastiske frugthaver, udstillinger, guidede ture i mosteriet og “smaksprovningar”, også god mad og æblesnapser. Så ved du, hvilke søjleæbletræer og blomster du skal have bestilt hjem. Har man brug for overnatning, er der fine vandrehjem begge steder, endda 2 i Kivik. Men pas på: Äpplets dager er Kivik oversvømmet, ligeså til Kiviks Marknad.
http://www.applemarknaden.se
Kommentar af AagePK — 10. august 2012 @ 08:06
Okay … vi skal faktisk have investeret i nogle æbletræer til ødegården …
Kommentar af Ellen — 10. august 2012 @ 08:40
Castoroil?? Usj. Løpe på toalettetolje. Gubban, Men flott plante. Det skal den ha.
Snuppet din oppskrift (som vanlig) og nu er den forvart under Ellen og nydelig mat.
Tilhører den skolen hvor bokstaver og slikt helst skal på papir.I alle fall oppskrifter.
Et lite tips. Om man gjør som meg (skriver ut aktuelle oppskrifter etter å snuppet dem) kan det være lurt å laminere arkene, så blir de ikke skitne og tilsmusset om man har dem på kjøkkenbenken.
Ha en vakker dag
Kommentar af Mormor — 9. august 2012 @ 09:11
Hehe … “løbe på toilet-olie”
det skal nok passe …
Det er en god ide at laminere arkene – efter man har fundet ud af, om det er en opskrift, man har lyst til at gemme
God dag herfra også ….
Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 12:34
Takk for oppskriften Ellen.
Nå vekket du apetitten min. Det er ikke ofte jeg blir sulten så tidlig på dagen.
Og nå stuper jeg inn i kjøleskapet.
Ha en fin dag.
Kommentar af mirapisani — 9. august 2012 @ 09:17
Velbekomme – Bon appetit og en god dag til dig også
Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 12:34
Uh, god timing med den opskrift, da jeg skal have besøg i morgen, og lillebror dekreterede i telefonen: “plain food”, altså ikke gøre noget stort ud af det.
Men det bestemmer han jo ikke, så nu vil jeg nok prøve Ellens pastasalat. Så må jeg finde noget kød til. Jeg så faktisk, at slagteren havde noget farseret kylling, så måske jeg skulle hoppe over et lavt gærde arbejdsmæssigt og så købe mig til gæstemaden og selv – forhåbentlig – brillere med god pastasalat.
Jeg er ikke så organiseret med mine webopskrifter som “Mormor” ovenfor, men ideen er da fantastisk!
Kommentar af conny — 9. august 2012 @ 10:42
Det bliver spændende, om I kan lide pastasalaten, så
– der skal helst være noget ‘gods’ i den til en kylling.
Det er en god ide med den farserede kylling – hvis du ellers kan stole på din slagter, så ikke farsen smager som at række tungen ud gennem vinduet
Jeg printer opskriften til brug i køkkenet og gemmer den, hvis den viser sig værd at gentage. Favoritopskrifterne er dog også gemt som … favoritter, såmænd, i mit opskriftskatalog på pc’en. Printet gemmer jeg i en plastlomme.
Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 12:41
Lækker pastasalat -og dramatisk historie om stakkels Johns ryg. Håber han er helt frisk igen!
Det med gaverne ved du at jeg kender alt for godt!! John fik det lært på den hårde måde..
Kommentar af Kong Mor — 9. august 2012 @ 18:05
Han er ikke helt frisk, men nu tror vi på, at han bliver det
Ja … det har vi jo ‘talt’ om, men John lærte helt klart af sin lektion
Kommentar af Ellen — 9. august 2012 @ 19:36