Når man har lange arbejdsdage, er det ikke det helt vilde, der sker med drivhuset, men små skridt er også skridt, og jeg tror faktisk det er helt fint, at John ikke kan arbejde intensivt på det hver dag. Han bliver nemlig altid både meget grebet af et hvilket som helst projekt og utålmodig efter at få det færdigt, så han knokler så meget på, at han er helt smadret bagefter. Jeg har set det 100 gange, og jeg vil få det at se igen …
Han har i dette tilfælde valgt at hygge sig med det – jeg hygger mig ved at se ham nusle og pusle med de mange stænger.
Herunder ses en parkering, som denne med-rækkehusbeboer er ekspert i. Jeg er simpelthen så irriteret på ham … de er nogle af de senest tilflyttede, og de må komme fra et sted med masser af plads til bilen, eller også har han bare aldrig lært at parkere. Eller også har han bare ikke opdaget, at der er andre mennesker omkring ham. Det bør måske nævnes, at han er et sted i trediverne og på alle måder fører sig frem som Karl Smart, der har styr på det hele. Man aner måske, at han absolut ikke er min yndlingstype …
Da han havde lavet dette parkerings-glansnummer et par gange, skrev jeg en seddel og lagde i hans postkasse: “Kære nye beboer. Velkommen til.
Om ikke så længe finder du ud af, at vi ikke har for mange parkeringspladser, snarere tværtimod, hvorfor vi er nogle, der vil sætte stor pris på, hvis du kunne nøjes med at bruge én af gangen til din bil.
Venlig hilsen
Ellen i nr. XX”
Der gik ikke mere end nogle få dage, før han igen bredte sig over to pladser. Denne gang var tonen mindre høflig i mit skriv til ham. Det er simpelthen både dumt og arrogant, synes jeg – jeg fortalte ham, at han bare kunne henvende sig til mig i nr. XX, hvis han havde et behov for at lære at ramme kun én bås, men jeg hørte aldrig noget …
Til gengæld begyndte han at parkere lidt pænere. Sjældent pænt nok, men acceptabelt – han kan simpelthen ikke finde ud at at ramme midten af båsen, det lille pus.
Den afbildede parkering kom jeg hjem til i mandags. Som det ses, var han ikke helt færdig med at bære nogle ting ind – jeg mødte ham derfor og spurgte om han havde tænkt sig at blive holdende dér?
Jeg skal ikke kunne sige, om han havde tænkt sig det, indtil han mødte mig, men bilen blev flyttet.
Man behøver ikke at elske hele verden, vel?
Noen har også her i Norge tilbøyelighet til å gå frem på en måte som ser ut for at de eier hele verden. Det er ikke alltid lett å bli glad i alle.
Det kan tenkes at stressnivået hos unge ligger så høyt i dag, at vanskeligheter med å se lenger enn sin egen nese rekker, gjør seg gjeldende. Ikke vet jeg, men om så er, var det vel på tide å se litt viere på verden. Da ville verden blitt så mye finere, også for de som tror de er alene i den. Eller oppfører seg slik. 
Det kan vel tenkes at det ikke er bare unge som opptrer slik, men den største andelen tror jeg ligger i området før førti. Uten å ha gjort særlig vitenskapelige undersøkelser. I alle fall kan jeg ikke forstå slik oppførsel, kanskje fordi at jeg nettopp har fått med meg fra barndommen, en grunnleggende opplæring i skikk og bruk. Og viktigheten av å ta hensyn å vise omtanke for andre. Kanskje våre foreldre var flinkere på det området? Var det fordi de hadde bedre tid til å få med seg livet?
Kos dere med sommerens herligheter vidre, mens dere mimrer tilbake på hyggelig (og mindre hyggelige) opplevelser fra sommerens møte med “det fjellhøye nord”. Og glatte ferjegulv.
Kommentar af karlhalvorsenKarl — 7. august 2012 @ 18:57
Det er desværre ikke kun i Danmark, man oplever den slags opførsel, og jo, det er mest personer under 40, der opfører sig sådan, men det er jo en falliterklæring til vores generation, at vi ikke har formået at give de værdier videre, vi selv voksede op med. Okay – du og jeg har selvfølgelig
, og mange, mange andre, men ikke alle …
Vi taler tit om vores dejlige ferie i Norge – og prøver på at glemme den ene dårlige oplevelse
Kommentar af Ellen — 7. august 2012 @ 19:50
Uha.. jeg kan lige høre ham fortælle konen om hende madammen i nr. xx.. Han elsker helt sikkert heller ikke hele verden..
Det er en tåbelig parkering, og helt uden tanke for andre end ham selv… Det kunne ha’ været min søster, hun tager også gerne 2 pladser hvis hun kan slippe afsted med det.. Så er der ikke så stor risiko for at nogen banker en dør op i hendes bil er hendes irriterende svar når jeg siger det til hende.. 
Det går jo fint fremad med dit driverhus..
Kommentar af Inge — 7. august 2012 @ 19:23
Du har måske ret i, at han hælder vand ud af ørerne ved at brokke sig over mig, men han er da nødt til at fortælle hvorfor, og det har han sikkert ikke meget lyst til
Også din søster! Kan godt forstå, du påtaler det, og jeg køber heller ikke hendes undskyldning …
Du med dit ‘driverhus’
men det bliver det jo nok. Også 
Kommentar af Ellen — 7. august 2012 @ 19:52
Nogen gange er det med mænd og biler, som med deres mest værdsatte legemesdel. De tror ofte, den er væsentlig større end den virkelig er…..
Kommentar af Lone — 7. august 2012 @ 19:52
Det har du nok ret i
Kommentar af Ellen — 7. august 2012 @ 19:53
Når jeg besøger datteren i Valby Langgade, kan jeg få meget tid til at gå med at kigge på parkeringspladsen lige nedenfor: hold da kæft, hvor folk i hovedstaden parkerer elendigt! Jeg ser ualmindeligt sjældent, at bilerne holder indenfor de hvide streger.
Jeg kan på en måde godt forstå Inges søster, for hvor tit ser man ikke, at børn knalder bildøre ind i nabobilen, fordi deres forældre ikke har fattet deres børns begrænsede evner mht afstandsbedømmelse, ligeså, når de får lov til at ræse afsted med indkøbsvognen. Så jeg leder altid efter en yderplads, når der skal parkeres, så får man da kun skrammer på den ene side.
Men gutten her holder jo virkeligt dårligt; man skulle tro, han ejede hele vejen, og han ejer vel knap nok bilen.
Kommentar af AagePK — 7. august 2012 @ 20:43
Jeg synes desværre, at der er lige så mange voksne, der knalder døren op i min bil. Det er i hvert fald ikke børn, der gør det på min arbejdsplads, og der er mange skrammer, der stammer derfra.
Hehe, nej, han ejer sikkert ikke bilen, men han kommer nok fra København, og han ejer helt sikkert hele vores parkeringsplads
Kommentar af Ellen — 7. august 2012 @ 21:06
Han er vel bare moderne, ham p-manden. Han lægger vægt på uordentlighed. Stakkels hans arbejdsplads.
Kommentar af Jørgen — 7. august 2012 @ 21:28
Uha, den har han skam også helt styr på, den arbejdsplads. Det ved jeg, fordi han meget ofte taler meget højt i sin mobiltelefon, og som han dog bare kører derudad …
Kommentar af Ellen — 7. august 2012 @ 21:57
Øv hvor irriterende
Jeg har tit undret mig over, at mænds (det er næsten altid mænd) parkeringsevner er omvendt proportionale med bilens værdi. Jo større bil, jo ringere parkering. Ja, måske tror de, at de ejer hele verden, men de burde da kunne forstå, at deres (sikkert højtelskede) bil er temmelig udsat for skrammer, når den er parkeret så uhensigtsmæssigt. Iøvrigt et argument, du gerne må låne i din videre krig 
Kommentar af Fruen i Midten — 7. august 2012 @ 22:24
Ha, tak for argument, og ja, det er ved at udvikle sig til en hel nabokrig … jeg parkerede engang min bil så tæt på hans, at han kun ville kunne komme ind fra passagersiden. Men så kan han jo bare lade være med at holde på den hvide streg
Kommentar af Ellen — 7. august 2012 @ 22:47
Han er alle steder. Sådan lidt i overført betydning. Selv er jeg også et fjols til at parkere. Jeg generer vidst ikke noge med det, men jeg kan altid finde den blå polo. Bagklappen rager lidt længere ud end de store passater og audier. Men der er laaaangt ind til muren ved fakta ;o)
Jeg gad godt jeres drivhus. Vi skal selv have sat et nyt op, men der er vidst et par bump på vejen (læs kroner) der skal klares først. I øvrigt er det godt at se, at der er gang i gårdsdagens fødselar. Så går det forhåbentlig bedre med ryggen.
Kommentar af Susanne — 7. august 2012 @ 22:59
Bare du ikke breder dig over to pladser, så må du gerne fylde i længden
– men er stærkt på vej.
Drivhuset var på tilbud i Bilka – vi sparede omkring 2500 kr. Prøv at se jer lidt omkring – der er vist mange, der sælger ud af drivhusene nu, for det er alt for sent at starte på en vækstsæson.
Det går meget bedre med hans ryg, heldigvis. Han er ikke helt normal
Kommentar af Ellen — 7. august 2012 @ 23:03
Hmm sikke en bøv, og så er det garanteret sådan én der sidder og råber i bilen om at kvinder kan sgu ikke finde ud af at køre bil!!…;-D
Kommentar af rejen — 8. august 2012 @ 04:46
Haha, ja sikkert. Og vi to lufter da bestemt heller ikke fordomme her
Kommentar af Ellen — 8. august 2012 @ 08:48
Jeg har heller ikke altid været nogen ørn til at parkere, og en dag (for maaaange år siden), hvor jeg nok var kommet lidt skævt ind i en p-boks ved supermarkedet, sad der et fint lille visitkort i min vinduesvisker. Det var en velkomsthilsen til klubben for dårlige parkerere (det var nok formuleret lidt anderledes, for det ord findes da vist ikke … Det var i hvert fald mindre diplomatisk formuleret). Gad vide om jeg kan finde det i gemmerne, for så kunne du jo få det til din nye nabo
Kommentar af conny — 8. august 2012 @ 08:52
Go’ ide, Conny – giv du mig bare det kort, hvis du kan finde det – du vil sikkert gerne af med det
Det kan godt være, at jeg er lidt underlig i den retning, men hvis jeg opdager, at jeg holder skævt, så sætter jeg mig ind i bilen igen og får den rettet op
Kommentar af Ellen — 8. august 2012 @ 09:00
Nej, der er (desværre) mange fjolser til! Jeg synes, at det er herligt, at du skriver små sedler til ham (jeg ville have gjort det samme), men han forstår givetvis ikke ironi. Det kan også være svært på skrift. Jeg havde solgt et dukkehus til en mand i Jylland, og han har bare ikke været her og hente det endnu (han har dog betalt det). På et tidspunkt var jeg så irriteret over, at det stadig stod her, at jeg (igen) skrev til ham – at han endelig skulle give sig god tid, for jeg skulle jo ikke flytte før den 1. september. Det var ment ironisk, men blev opfattet bogstaveligt, så dukkehuset står her endnu. Suk!
Kommentar af Mia Folkmann — 8. august 2012 @ 08:58
Den nye nabo er ganske rigtigt typen, der ikke engang kender ordet ironi – lige som din dukkehuskøber. Du er nok nødt til at skrive til ham igen og give ham en eksakt afhentningsdato …
Kommentar af Ellen — 8. august 2012 @ 09:02
Store skridt er at foretrække, når det er fremskridt, små er bedst, hvis det er tilbageskridt.
Måske skulle jeres beboerforening splejse til en time hos en kørelærer, så han kan lære parkerings ædle kunst at mestre…
Kommentar af Rimkogeren — 8. august 2012 @ 10:00
Jeg synes nu, at også små fremskridsskridt er i orden … det vigtigste er, at det er frem- og ikke tilbageskridt
Det var da en ide, Rimkoger, men jeg er bange for, at manden er uden for pædagogisk rækkevidde …
Kommentar af Ellen — 8. august 2012 @ 10:21
Hold da op for en parkering. Hvor irriterende. Og han er ikke engang flov over sine manglende færdigheder
Fra Henriks vindue er der udsigt til en gade med smalle parkeringsbåse i ve. side af vejen og paralle pladser i hø. side. Enten forlader bilisten den efter første mislykkede forsøg – eller også er det mest de rutinerede, der kommer der og svinger ind enten forlæns eller baglæns i et hug. Jeg er iøvrigt selv blevet meget bedre til at parkere, efter jeg for 2 år siden fik en bil med servo. Servo er lykken.
Jeg vil vove den påstand, at østjyderne er rigtig gode til parkering.
Din nye nabo er vidst udenfor pædagogisk rækkevidde?
Godt gået af John. Så kort tid efter, han slog sin ryg.
Kommentar af betty — 8. august 2012 @ 10:32
Han er overhovedet ikke flov, vist nærmere irriteret over, at nogen tillader sig at sige noget til ham
– jeg klarer den nu også (oftest) i et hug, men baglæns kan jeg altså ikke klare uden flere forsøg, og da det er så pinligt, tager jeg den gerne forlæns.
Det kan da godt være, I er bedre i Østjylland
Servostyring er en god ting – det ville jeg også gerne have …
Ja, det er godt for (og af) John – der er kun gået 2½ uge, men lægen forudsagde også mellem 2 og 7-8 uger, afhængigt af, hvad der var sket derinde. Men dejligt er det, og selv om han ikke er helt i orden endnu, så er vi fulde af fortrøstning til, at han bliver det.
Kommentar af Ellen — 8. august 2012 @ 11:26
Han ved da, hvordan han skal gøre sig bemærket
men det er så ikke den heldige måde han bliver bemærket på … Han må virkelig tro at parkeringspladsen er hans og kun hans – tåbe nakke …
Og så må jeg hellere lige komme med et forsinket tillykke til John, hvor er det godt, at han er nogenlunde fit for fight igen og kan i det stille begynde at hygge-samle drivhuset. Det skal I nok få glæde af næste år
og sikke en dygtig blomst at blomstre på Johns fødselsdag
Kommentar af Tove — 8. august 2012 @ 12:50
Der er helt sikkert bedre måder at gøre sig bemærket på end denne båtnakkes
Tak for hilsen til John – jeg tror det er held i uheld, at han er nødt til at tage det lidt roligt – jeg skal, som du siger, ikke bruge det før næste år
Kommentar af Ellen — 8. august 2012 @ 13:00
Parkering er nok vanskelig. Godt jeg slipper
Ha en deilig dag og å godt å lese at Johns rygg er bedre.
Ha en flott dag
Kommentar af Mormor — 8. august 2012 @ 12:58
Så det har du valgt fra?
Ja, John har det bedre – og jeg håber, at du har det godt, mormor
Kommentar af Ellen — 8. august 2012 @ 13:01