Tims mors mand fyldte for nylig 70 år, og i den anledning skulle der selvfølgelig findes på en gave til ham.
Mænd i den alder er generelt ikke de nemmeste at finde på gaver til; de har alt, og ønsker de sig endelig noget, er det ikke til at betale for menneskepenge. John er lige sådan – meget meget svær … det er jeg i øvrigt også, så i år giver vi hinanden en vinmenu-gourmetmiddag et eller andet passende sted. Nogle forslag, derude? Er der fx noget i Helsingør, hvor vi jo har vundet en overnatning? (Sikkert ikke, men det kunne da være).
Nå – men hovederne blev selvfølgelig lagt i blød i den lille engelske familie, og Anna kom frem med følgende forslag:
- Give him a newspaper!
- Ehhh – hvorfor synes du det er en god ide, Anna?
- He always reads newspapers! I’m sure he’ll be happy for a new one!
Klart … det må jo være det samme som en ny bog, som både mor, far og børn altid bliver så glade for …
Ellers er der ikke så meget nyt fra østfronten i dag. I aftes satte jeg frynser i Charlottes poncho, som jeg fik strikket i camperen – et projekt, jeg siden sidste vinter har gemt netop til dette formål, fordi det mildt sagt er et dødkedeligt arbejde. Til gengæld behøver jeg stort set ikke at kigge ned på strikketøjet, hvorfor det er ideelt til en bilferie, hvor det helst skal prioriteres at kigge på smukke landskaber.
Kedeligt var det godt nok; omgangene blev bare længere og længere og længere, men den blev færdig, inden vi var tilbage på ødegården.
Den er i sin enkelhed meget pæn at se på – ganske, som C bedst kan lide det. Den er også halvstor: spidserne vil gå hende til lige under knæet. Hvis ikke hun vil have den alligevel, skal jeg nok finde en, der vil … ikke noget problem.
ja mennesker i en vis alder har jo alt og er rigtig svære at købe gaver til, men Anna er da kommet frem med en glimrende ide
Ponchoen skal Charlotte også blive glad for, det er jeg sikker på
Kommentar af Tove — 1. august 2012 @ 17:57
Set fra hendes side var den genial
Mon ikke? Ellers beholder jeg den bare selv …
Kommentar af Ellen — 1. august 2012 @ 18:12
Ja takk, begge deler
Avis til den eldre engelske gentleman, og poncho til din datter. Akkurat passe
Kommentar af Kamelrytterske — 1. august 2012 @ 18:56
Det synes du?
Kommentar af Ellen — 1. august 2012 @ 20:34
Ja, det gjør jeg da. Avislesere liker å få flere aviser å lese, noe min far på godt over nitti er et utmerket eksempel på. Og blått er ikke helt min farve…
Kommentar af Kamelrytterske — 1. august 2012 @ 21:53
hehe godt forslag fra Anna, og hvis C ikke kan lide ponchoen får du bare min adresse at sende den til!…;-D
Kommentar af rejen — 1. august 2012 @ 19:48
Det skal jeg huske – så er der da en aftager
Kommentar af Ellen — 1. august 2012 @ 20:34
Man kan jo altid give sådan en herre et gavekort til en eller anden oplevelse.. Mad, vin, teater eller lign..
Mon ikke C vil have sin poncho, den ser da lun og lækker ud.
Kommentar af Inge — 1. august 2012 @ 19:58
De fandt ud af noget – husker bare ikke hvad …
Mon ikke? Ellers vil Annemarie
Kommentar af Ellen — 1. august 2012 @ 20:35
Den er yderst lækker – den poncho til C
God ide med avisen. Min datter ville juble i dagevis over sådan en ide – hun elsker de engelske aviser
Kommentar af Kisser — 1. august 2012 @ 20:59
Tak
Jamen du må da give hende et abonnement på hendes yndlingsavis til næste fødselsdag
Kommentar af Ellen — 1. august 2012 @ 22:01
Det danske vejr er ponchovejr… Og det er det engelske åbenbart også. Jeg synes, at den er rigtig fin. Men netop på grund af de monsterlange omgange har jeg aldrig fået lavet en.
Kommentar af Susanne — 2. august 2012 @ 07:09
Næh, kedelig er den godt nok at strikke … du må forsøge at få de samme forudsætninger som mig for at strikke den
Kommentar af Ellen — 2. august 2012 @ 07:40
Med det engelske vejr in mente (nej, ikke Creme de mente!) og mine erindringer fra Slesvigske Fodregiment i ’62-’64 i frisk hukommelse, må du hellere gummi-imprægnere den poncho. Hempalin gør den godt nok grøn på ydersiden, men så kan man jo vende den blå inderside udaf i godt vejr.
Det var ikke noget almindeligt guldkorn, Anna kom med, det var brilliant!
Kommentar af AagePK — 2. august 2012 @ 07:35
Hehe, jeg overvejede faktisk at fore den med en tynd voksdug
Synes du? Jeg synes ærlig talt også, det var ret godt tænkt
Kommentar af Ellen — 2. august 2012 @ 08:36
Min rare mand er heldigvis nem endnu, for han elsker film – og jeg plejer at give ham en stak DVD’ere, som han ikke kender og ser med fryd.
Ih, hvor den poncho ser god ud. Jeg havde engang én, som jeg vist nærmest sled op – den var hyggelig at gå tur i og hyggelig at putte i hjemme om vinteren, når det var min tur til at se film…
Kommentar af Mia Folkmann — 2. august 2012 @ 08:09
Go’ ide – de film får du formentlig også selv glæde af
Jeg håber det er lige præcis sådan, C vil bruge ponchoen …
Kommentar af Ellen — 2. august 2012 @ 08:36
Klog ide, Anna kom med. Jeg fik engang et års avisabonnement i julegave. Jeg elsker aviser. Måske den 70 årige sværger til en bestemt avis? Hvad fandt I på? Jeg er altid på jagt efter gaveideer. Synes, det er svært at finde på.
. Det må være spændende at være barn der.
Sikke en fantasifuld og iderig far, du fortalte om i dit forrige indlæg.
Kommentar af betty — 2. august 2012 @ 09:05
Jeg kan ikke huske, hvad de fandt frem til, men det var ikke et avisabonnement
Ja, han må være en dejlig far.
Kommentar af Ellen — 2. august 2012 @ 10:39
Mænd er altså håbløse mht gaveønsker,og det bliver kun værre med alderen. Som ung ønskede min far sig som regel en mejetærsker og to artige børn. Ikke en gang det ønsker han sig mere. Men en avis til en aviselsker er jo ret godt tænkt af den gode Anna
Flot flot poncho!
Kommentar af Fruen i Midten — 2. august 2012 @ 09:15
Ja, det bliver kun værre med alderen … fik din stakkels far aldrig de artige børn, mon?
Og tak …
Kommentar af Ellen — 2. august 2012 @ 10:40
Det er et smukt sjal, det er jeg sikker på, at hun bliver glad for. Flot arbejde (misundelig smily)
Kommentar af Marianne — 2. august 2012 @ 09:16
Tak, tak, men det er såmænd så enkelt, som det kan være
Kommentar af Ellen — 2. august 2012 @ 10:41
Flott farge på C’s deilige poncho. Aviser og tegneserier er flott gaver. Synes jeg
Ha en vakker dag
Kommentar af Mormor — 2. august 2012 @ 09:23
Tak, mormor … og jeg kan altså ikke huske, hvad de endte med at give ham
Kommentar af Ellen — 2. august 2012 @ 10:43
Nå har jeg lest om “håpløse menn” og gaver, og fått med meg morsomme utsagn fra barn. Der kan det hentes enorme mengder av den slags. Og i tillegg fikk du tankene mine på gli om å få unge til å drikke vann.
Akkurat den historien skulle ha vært tatt hos meg, på et tidligere stadium i livet. Vann er ikke det beste jeg vet. Det føles nesten som mobbing når vår svigerdatter som kommer fra Bulgaria kommer med sin storslagne lovprisning av det norske vannet. 
Angående gaver, så trenger en ikke å være søtti for å ha sine vanskelige trekk i forhold til det. Som du sier, har vi alt og det jeg øsnker meg når jeg blir spurt er: “En av hver”. Ikke enkel øsnkeliste det å ta med seg på handleturen. De vet at det største ønsket mitt, er å ha en lykkelig familie som lever i fordragelighet med hverandre og sammen kan glede seg over livet. Det er gaver som ikke kan omgjøres i kroner og øre.
Nå har det seg nå slik da, de finner på et og annet til stadighet, som jeg setter stor pris å få.
Det får bli med disse få ordene denne gangen, så vet du at også du er i mine tanker gjennom dagen. Ha en fin dag og fine dager, du og din mann. Håper han har kommet seg skikkelig på føttene igjen etter det harde møte med Norge.
Kommentar af karlhalvorsen — 2. august 2012 @ 09:30
Børnenes herlige bemærkninger kan man ikke få nok af
Jeg elsker vand! – Både norsk, svensk og dansk – men jeg kan også godt lide vin
Det er rigtigt, at der er andre ting, der bliver prioriteret højere end gaver, når vi når til, hvor vi er nået i vores liv. Det kan børn og unge bare ikke rigtig forstå.
John har det meget bedre, tak – det er dog ikke helt overstået endnu, og han skal passe på med sine bevægelser, men han ender med at blive 100 % i orden igen – ja, det var et ‘hårdt’ møde med Norge
Kommentar af Ellen — 2. august 2012 @ 10:47