Velkommen skal du være – du var ventet med længsel

Det var en velkomsthilsen til vores ferie, som lige er ankommet.
Nu er det endelig nu. Ikke helt de sædvanlige tre uger, men næsten. John kunne/ville ikke holde ferie i dag, og så gad jeg ikke bruge en feriedag bare for at bruge den – det kniber i forvejen med det nødvendige antal feriedage for mit vedkommende.
I aften skal der derfor hygges, nydes og snakkes. I morgen formiddag skal der pakkes, hvorefter turen i første omgang går mod ødegården og fra på fredag mod Norge.
Jeg tjekkede vejrudsigten for Norge i næste uge.
Det skulle jeg aldrig have gjort – regn, regn og atter regn der, hvor vi agter os hen i første omgang; nemlig det yderste vest i form af Riksvei 17 fra Steinkjer til Bodø. På Lofoten derimod er det upåklageligt lige nu – måske skulle vi bare haste afsted nordpå?
Ih, hvor er det svært at vide, hvad der er det rigtige at gøre – det er så ulempen ved at være frie som fugle – man kan hele tiden ombestemme sig … men det giver ingen garantier for, at det derfor bliver bedre.

Nå. Det er i virkeligheden fuldstændig ligegyldigt. Vi har ferie, har vi, og glæden ved det er der intet i denne verden, der kan ødelægge.

Selvom Norge bestemt er smukkest i solskin – lige som så meget andet er det.
Vi bliver dog nok ikke nødsaget til at gøre sådan her:

Denne Storm P-opstilling virkede såmænd udmærket for 11 år siden … men denne gang har vi forhåbentlig en autocamper, så vi kan sidde lunt og godt i tørvejr.

About these ads