Det pladrer slet ikke ned alligevel, men …

… hold da op, hvor VI pladrer. Op ad stolper og ned ad vægge. Fra midten og ud til siderne. Om alt og om intet. Om revl og krat. Om gamle og nye relationer. Om gamle kolleger. Om vores familier. Der er meget, der lige skal føres ajour.
Verdenssituationen er ikke klaret endnu – den venter vi med til i morgen, hvor den tredje Mädchen dukker op ved frokosttid. Vi skulle jo gerne være beslutningsdygtige; med mulighed for flertal og alt det der – det skulle jo gerne blive en god verdenssituation …

Skybruddet blev aflyst, men det er helt okay med os. Det har regnet rigeligt her på ødegården, kan jeg konstatere – alt er rigt og frodigt. Der er foreløbig sat syv squash af på den endnu temmelig minimale plante.

Det er FIRE uger siden jeg har været her sidst – fuldstændig uhørt længe siden, men når nu England også skal passes … man jeg kan desværre ikke nå det hele.

Mynten og persillen kæmper territorialkampen om førstepladsen i skolehåndvasken; med purløg lige i haserne. Rosmarinen er sakket godt bagud.
Den gamle, rustne spand er stadig gammel og rusten, men nu er det ikke så tydeligt mere.
Klematissen er suverænt førende på højrefløjen, hvilket naturligvis passer mig glimrende … selv om en bedre balance mellem de to kunne være ønskeligt …  
Timianen blomstrer på livet løs i det gamle drænrør; græsset er smukt og det er scabiosaen også.

Karen finder stjernebilleder på iPad’en og jeg skal lige have fyret dagens grønne bidrag af.
Livet er dejligt lige nu. Vi har fået gode oste og en herlig rødvin.
Livet er næsten altid dejligt, men kan stadig gradbøjes og aftenen er aldeles superlativisk.

About these ads