… hold da op, hvor VI pladrer. Op ad stolper og ned ad vægge. Fra midten og ud til siderne. Om alt og om intet. Om revl og krat. Om gamle og nye relationer. Om gamle kolleger. Om vores familier. Der er meget, der lige skal føres ajour.
Verdenssituationen er ikke klaret endnu – den venter vi med til i morgen, hvor den tredje Mädchen dukker op ved frokosttid. Vi skulle jo gerne være beslutningsdygtige; med mulighed for flertal og alt det der – det skulle jo gerne blive en god verdenssituation …
Skybruddet blev aflyst, men det er helt okay med os. Det har regnet rigeligt her på ødegården, kan jeg konstatere – alt er rigt og frodigt. Der er foreløbig sat syv squash af på den endnu temmelig minimale plante.
Det er FIRE uger siden jeg har været her sidst – fuldstændig uhørt længe siden, men når nu England også skal passes … man jeg kan desværre ikke nå det hele.
Mynten og persillen kæmper territorialkampen om førstepladsen i skolehåndvasken; med purløg lige i haserne. Rosmarinen er sakket godt bagud.
Den gamle, rustne spand er stadig gammel og rusten, men nu er det ikke så tydeligt mere.
Klematissen er suverænt førende på højrefløjen, hvilket naturligvis passer mig glimrende … selv om en bedre balance mellem de to kunne være ønskeligt …
Timianen blomstrer på livet løs i det gamle drænrør; græsset er smukt og det er scabiosaen også.
Karen finder stjernebilleder på iPad’en og jeg skal lige have fyret dagens grønne bidrag af.
Livet er dejligt lige nu. Vi har fået gode oste og en herlig rødvin.
Livet er næsten altid dejligt, men kan stadig gradbøjes og aftenen er aldeles superlativisk.


God weekend til jer, I skal nok få hygget igennem med eller uden regn
Kommentar af Lene — 6. juli 2012 @ 21:53
Det har du fuldstændig ret i, Lene – og tak i lige måde
Kommentar af Ellen — 6. juli 2012 @ 21:57
Det lyder dejligt og ser meget frodigt ud. God weekend.
Kommentar af betty — 6. juli 2012 @ 22:56
Tak i lige måde, Betty
Kommentar af Ellen — 7. juli 2012 @ 09:01
Der er godt nok blevet frodigt det ser skønt ud, håber det holder tørvejr så I kan klare verdenssituationen udendørs…;-D God weekend
Kommentar af rejen — 7. juli 2012 @ 06:02
Foreløbig ser det meget fint ud – vejret
Kommentar af Ellen — 7. juli 2012 @ 09:02
Å måtte det fortsette slik.
God weekend og finnere dere en god løsning på verdenssituasjonen, så er det deilig
Kommentar af mormor — 7. juli 2012 @ 07:28
Vi skal gøre vores bedste – der trænger til at blive ryddet lidt op i den verden …
God weekend herfra også.
Kommentar af Ellen — 7. juli 2012 @ 09:04
…og der hygges igennem mens I pladrer..
Lyder som en super weekend.
Kommentar af Inge — 7. juli 2012 @ 07:40
Det gør der – det bliver en dejlig weekend
Kommentar af Ellen — 7. juli 2012 @ 09:05
Tror der venter dig/jer en rigtig god weekend.. og jeg håber at vejret vil være med jer så I rigtigt kan nyde at være ude og slappe af.
Vil vente spændt på om I har fundet selveste løsningen på den der verdenssituation.
Kommentar af overleveren — 7. juli 2012 @ 08:06
Det bliver en herlig weekend – og vi sender hvid røg op, når vi er klar
Kommentar af Ellen — 7. juli 2012 @ 09:06
Hvor ser det dejligt ud. Ja, fire uger er vel i overkanten, men der er meget der skal passes. Forhåbentlig bliver der snart mere tid til alt det vigtige…
Kommentar af Mia Folkmann — 7. juli 2012 @ 09:37
Det ene skal passes og det andet må ikke forsømmes – men ja … om en snes måneder har jeg forhåbentlig tiden
Kommentar af Ellen — 7. juli 2012 @ 09:46
Det lyder som en fantastisk tøseweekend – godt, at I har gemt det vigtige til i dag… og forhåbentlig også både ost og rødvin
Hav en skøn weekend!
Kommentar af Nille — 7. juli 2012 @ 10:28
Vi kommer overhovedet ikke til at mangle noget – hverken snak, mad eller drikke
God weekend til dig også.
Kommentar af Ellen — 7. juli 2012 @ 16:42
OK, den her MÅ jeg fluks sende til dig: http://politiken.dk/navne/foedselsdage/ECE1680788/manden-der-demokratiserede-moderverdenen-fylder-90-i-morgen/ ; en stavefejl der vil noget
D
Kommentar af Linda — 7. juli 2012 @ 13:55
TAK, Linda
Den er skøn … og lige neden under stod der, at han er barnløs … harmonerer måske ikke helt fint med ‘moderverdenen’
Kommentar af Ellen — 7. juli 2012 @ 16:41
jamen det er da på den måde at han har demokratiseret moderverdenen; lidt ala Ritt Bjerregaards folkeskoleprincip: hvad alle ikke kan lære, skal alle ikke lære. Så hvis alle ikke kan være mødre…
Kommentar af Linda — 7. juli 2012 @ 18:27
Den vinkel havde jeg ikke lige tænkt på
Kommentar af Ellen — 7. juli 2012 @ 20:56
Det må nydes…. Rigtig god weekend hos jer.
Kommentar af Susanne — 7. juli 2012 @ 15:34
Det må der, og det bliver der – tak i lige måde
Kommentar af Ellen — 7. juli 2012 @ 16:41
Efter så mange uger er man slet ikke i tvivl om der er sket noget, spørgsmålet er nok bare hvad, om det gror eller er gået ud
Dette ser nu rigtigt godt ud lige som din weekend
Her er vejret varmt og solrigt, rigtigt lummert. I må hygge
Kommentar af pigenfralandet — 7. juli 2012 @ 16:27
Ja, jeg var søreme også lidt spændt på, hvordan det hele havde det, men det kunne næsten ikke have været meget bedre
Lige nu regner det, men ikke mere, end vi kan sidde ude under parasollen, så vi kan sagtens hygge
Kommentar af Ellen — 7. juli 2012 @ 16:45