Agurke- og ferietid

Dagen har ikke været præget af de store og epokegørende begivenheder, men en lang og hyggelig snak hjemme hos Mia, hvor jeg skulle hente den tidsskriftholder, jeg havde sat mig på blandt de varer, hun har sat til salg på QXL. Vi fik os en lang snak om England (selvfølgelig), om autocampere, om Brügge og om så meget andet – jeg var forbavset over, at der pludselig var gået 1½ time, men tiden flyver som bekendt i godt selskab.

På min internetfærden i dag faldt jeg over denne annonce:

 

Ih hvor er I seriøse … der er fem trekanter, og se da lige at få fjernet det ekstra k …
(Det er agurketid, sagde jeg jo …)

I Brugsen købte jeg et par blade, jeg vil sende over til børnebørnene, så de har lidt nyt til den lange køretur til Provence om en måneds tid. For mine medlemspoint har jeg købt en dvd-afspiller til bilbrug (med to skærme), så der i krisesituationer kan sættes en dvd på til adspredelse for ungerne og afslapning for forældrene.  
Ikke fordi de er så umulige, som jeg måske får det til at lyde her – det plejer faktisk at gå meget godt, men det er en lang tur, og Aubrey når sandlynligvis at spørge op til flere gange: “Are we nearly there?”
Dette specifikke spørgsmål stammer fra, at forældrene engang; efter 10000 afarter af spørgsmålet “are we there soon?”, i utvetydige vendinger forklarede børnene, at lange ture tager den tid, lange ture tager; de skal ikke spørge mere, og de skal nok få at vide, når de er tæt på at være fremme; “… when we’re nearly there … “

På det ene af de indkøbte blade var der en advarsel på bagsiden:

Små dele? Kvælningsfare??? Der er ikke så meget som et klistermærke i … hæftet indeholder udelukkende sider med opgaver af varierende art – og i øvrigt vil ingen af dem kunne løses af børn under tre år. Okay – måske den, der hedder Hvem får først øje på en grøn lastbil? Men anden del af samme opgave lyder Hvem får først øje på et elektronisk vejskilt? Den kan en toårig vist ikke klare.

Nogle vil måske synes, at en lang biltur med to børn på fem og seks år er at bede om problemer, men da de første gang forsøgte sig med en tur til SoundOfMusic-land (som Østrig stadig hedder) og Venedig for to år siden, gik det over al forventning, og selv om Aubie altså kun var 3½ år, kan han huske en del fra den ferie. Jeg har flere kolleger med mindreårige børn, som hvert år kører til Sydfrankrig og Italien; også uden de store sværdslag undervejs (jaja – det er altså ikke børnene, der kører, selv om grammatikken mere end antydede det).
Jeg havde C med i bil til Skotland, da hun var 2½ og til Jugoslavien (som det hed i 1980), da hun var 3½. Det gik fint. Børn er sjældent en hindring for ret meget – man skal bare tænke lidt anderledes og måske lidt kreativt, så får alle en god ferie – man kan sagtens tage hensyn til alles interesser undervejs. 

About these ads