Gårsdagens aften var præget af hygge på den overdækkede terrasse i buldrende tordenvejr og lige så buldrende regn. Skybrudsregn. Der faldt 18 mm på 20 minutter. Jeg skrev hygge og jeg mener hygge. Jeg elsker tordenvejr, bare jeg ikke bliver våd, og det gør jeg ikke på vores dejlige terrasse.
Da John gjorde mine til at gå i seng, sagde jeg: “John … i morgen …”
Længere nåede jeg ikke, før han afbrød mig og sagde: “Bare rolig, jeg skal nok være meget stille, så jeg ikke vækker dig.”
Hvordan kunne han vide, at det var det, jeg ville sige??? Vi havde overhovedet ikke talt om det hele aftenen.
John er startet med at køre Roskildefestival i dag. Taxaen kører 24 timer i døgnet; John fra 06-18 og makkeren fra 18-06. Det er hårde 10 dage, men også 10 dage, der kan betale hele sommerferien, hvis det går som forventet. Der er ikke noget, der hedder weekend for ham i denne eller næste uge – det er derfor jeg laver ødegården om til det efterhånden traditionelle Dreimädchenhaus i næste weekend.
Kender I det med, at man kan have tiet længe sammen og så – i munden på hinanden – buse ud med et emne, der absolut intet har med det eller de foregående at gøre? Det har John og jeg kunnet i mange år, og vi synes stadig, det er lidt underligt, hver gang det sker. Hvordan kan tankerne løbe så parallelt, som det må være tilfældet?
Det er underligt, men også meget hyggeligt – vi ved jo også, hvad den anden tænker i bestemte situationer, hvad man får bekræftet af de små smil, vi sender hinanden, når visse ting sker eller bestemte ting bliver sagt.
Det er anstrengende at køre sådan på i 10 dage á 12 timer, når man bliver 67 om en måned, så når Roskildefestivallen er overstået, er John næsten lige så færdig som den og vil trænge hårdt til den ferie, vi da også starter på umiddelbart efter. Men det bliver hans sidste Roskildefestival, så han tager det i stiv arm og synes nærmest, at det er helt vemodigt.
Vi snupper tre dage i total afslapning på ødegården, inden vi henter autocamperen om fredagen og begiver os nordpå – så er han frisk igen og helt parat til at køre de mange kilometer.
Jeg elsker også tordenvejr – især når jeg sidder herinde og oppe i mit tårn, og kan se det ud over hele byen! Og lynene
Jeg synes, at det var sjovere, da jeg var barn hos farmor og hun vækkede os, hvis det kom midt om natten. Så skulle vi have tordenpandekager! Jeg ved ikke, om det er typisk falstersk eller bare ude på landet, når man skulle våge over stråtagene på gårdene – vi gjorde det nu i det lille træsommerhus og børnebørnene elskede det!
Veninden og jeg har kun kendt hinanden i knap seks år – men vi oplever faktisk det, som du skriver om; samme tanker og at vide, hvad den anden tænker. Blot ved et blik! Sådan er F1 og jeg også – måske derfor, at de på arbejdet betragter os som et gammelt gift ægtepar (NEJ – et ægtepar, der har været gift i mange år … ikke gamle!) Jeg synes, at det er en skøn fornemmelse.
Det lyder ikke helt sjovt med de Roskilde-ture – jeg kan forestille mig et lidt blandet klientel. Men så er 6-18 måske bedre end 18-6?
Nyd dine alenedage og tanken om en dejlig ferie sammen
Kommentar af Nille — 30. juni 2012 @ 17:44
Pandekager fik vi ikke, men de voksne fik tordenkaffe … jo der blev skam våget i tordenvejr før i tiden.
Det er en meget dejlig og tryg fornemmelse at kende hinanden så godt
Det er helt okay med festivaldeltagerne – de er jo alle glade og i godt humør … men sommetider temmelig snavsede …
John har aldrig kørt om natten i de seks år, han har kørt taxa. Der er godt nok flere penge i det, men det kan han slet ikke holde til mere.
Jeg nyder
Kommentar af Ellen — 30. juni 2012 @ 19:02
Jeg kender det så udmærket – det med at sige ting, som den anden har siddet og tænkt på. Jeg spekulerer bare på, om det overhovedet er nødvendigt at snakke sammen, når vi bliver ældre… ti hi.
Det lyder hårdt med sådan nogle festivaldage, men på den anden side er det meget rart at give den en ekstra tørn, når man så ved, at det betaler ferien bagefter. Den slags benyttede jeg mig rigtig meget af før i tiden, hvor jeg i perioder havde to jobs – et “normalt” i dagtimerne og et ekstra om aftenen. Det lyder spændende med autocamperen; det glæder jeg mig til at høre om…
Kommentar af Mia Folkmann — 30. juni 2012 @ 18:21
Hehe .. tavsheden er måske sommetider lidt længere end den var, da vi var yngre, men det gør ikke noget – vi nyder bare at være sammen
Ja, det er til at holde ud, når udbyttet er derefter, men to jobs er meget at skulle klare, synes jeg.
Du vil slet ikke kunne undgå at høre mere om autocamperen – hvis ellers vi kan få vores mobile netværk til at virke undervejs
Kommentar af Ellen — 30. juni 2012 @ 19:06
Kender godt det med at sige, hvad den anden tænker. Kender dog også det modsatte; at jeg godt vil have Gemalen til at forstå et eller andet, som jeg ikke lige har lyst til at sige lige ud, og så forstår han nul og nix! Det er mindst lige så irriterende, som det første er sjovt.
Håber din John får en fin sidste Roskilde-festival
Kommentar af Fruen i Midten — 30. juni 2012 @ 18:55
Hammerirriterende! Derfor er jeg også holdt op med det og siger tingene rent ud – det kan de forstå. Faktisk er det nu John, der er god til de subtile hentydninger her på matriklen
Vi håber den kan blive mindeværdig god …
Kommentar af Ellen — 30. juni 2012 @ 19:08
Endnu en tordenvejrsfan her. Ganske vist har jeg ikke et tårn som Nille, men jeg bor øverst og har en væg, der næsten kun består af vinduer. og ingen genboer, så jeg har første parket til både lyn og nytårsfyrværkeri.
Noget i retning af at vide, hvad den anden tænker, har jeg oplevet med min bror. Man ser bare på hinanden. Da vi stadig boede hjemme begge to, kunne vi sidde og se fjernsyn sammen med vores forældre og så pludselig begynde at grine samtidigt, uden at vores forældre forstod hvorfor, hvad de fandt lettere irriterende, for de var jo ligesom udenfor.
Jeg tror, jeg forstår, hvorfor John bliver lidt vemodig over, at det er sidste gang med festivalen. Sådan nogle hårde arbejdsperioder kan have noget festligt over sig, fordi man ved, at presset er tidsbegrænset. Det var i alt fald sådan, jeg havde det på min sidste arbejdsplads, når årsregnskabet skulle være færdigt.
Kommentar af Rasmine — 30. juni 2012 @ 20:58
Godt med sådan en væg – det er bedre end tv
Det er en helt speciel følelse af sammenhold, du/I også har oplevet – og som forældre må man da bare glæde sig over, at børnene har det godt sammen …
Du har helt ret, og jeg forstår det absolut også godt – mon ikke det er sådan på mange arbejdspladser efter en hektisk periode?
Jeg synes jo også, at det virker helt surrealistisk, når jeg i arbejdsmæssig sammenhæng til flere og flere ting kan sige, at “dette var sidste gang med det-og-det…”
Kommentar af Ellen — 30. juni 2012 @ 21:16
Tordenvær er flott, Jeg og min bror ble kalt “tordenbarna” for vi MÅTTE bare se. Og fortsatt nyter vi tordenvær sammen når vi kan. Så til dette med å ha vært gift lenge og fullføre hverandres setninger. Det er hyggelig synes jeg, Og helt til skutt, til lykke og ha noen gode dager fremover, selv om John kjører masse.
Ha en flott søndag
Kommentar af mormor — 1. juli 2012 @ 07:59
‘Tordenbørnene’ – hvor sødt
– men ja, der er noget aldeles betagende over tordenvejr.
Det er hyggeligt og virker så dejligt trygt, når man kender hinanden så godt.
God søndag til dig også, mormor
Kommentar af Ellen — 1. juli 2012 @ 08:06
Der er en speciel hygge når regnen trommer på terrassetaget.
Det er skønt med fællesskabet i ægteskabet – eller andre relationer – og at vide hvad den anden vil sige.
Ønsk din mand god arbejdslyst. Fremme i tiden venter uforglemmelige oplevelser.
Kommentar af Kisser — 1. juli 2012 @ 08:08
Enig i det hele, Kisser
– uh, vi glæder os sådan til den ferie i autocamper – I havde vist sådan en, så vidt jeg husker – det er bare en kanongod måde at holde ferie på.
Kommentar af Ellen — 1. juli 2012 @ 08:19
Det lyder hårdt, men er sikkert spændende og varieret. Nyd ferien.
PS. Du nyder butikkernes mærkværdige skiltning, så kig indenfor på min blog.
Kommentar af Rimkogeren — 1. juli 2012 @ 10:07
Njah, det første er rigtigt, men de to sidste er jeg ikke helt sikker på, at han synes ham John …
Men det bliver dejligt, når ferien indfinder sig.
Tak for smil – jeg har kigget … og skrevet
Kommentar af Ellen — 1. juli 2012 @ 12:48
Det er da godt at I har styr på logistikken – ja jeg kan godt forstå at det er en ordentlig omgang når man er 67, og jeg kan da også se, at det er vemodigt. Jeg kender de følelser. Håber det bliver forholdsvis tørt vejr de næste mange dage!
Kommentar af Donald — 1. juli 2012 @ 13:46
Der er styr på det meste
Ja, du har været igennem det samme – men John er moden nu til at stoppe med at arbejde. Vi har ret ondt af dem, der er nødt til at blive ved, til de er 70.
Vi krydser fingre for tørvejr t.o.m. på søndag!
Kommentar af Ellen — 1. juli 2012 @ 14:32
Lyder som et hårdt program din mand skal igennem, jeg håber at han klarer denne sidste omgang med festivalkørsel godt og uden problemer. Men 3 dage til udhviling lyder altså bare ikke af ret meget inden han lige kører en autocamper nordpå.
Tordenvejr – det elsker jeg. Intet mindre. Men mest om aftenen og om natten hvor lynene er flottest og fotografer-bare. Der hvor jeg var havde vi også torden i flere timer, og masser af vand. Men heldigvis kun vand på de autoriserede steder, dvs udenfor og i toiletkummen
Kommentar af overleveren — 1. juli 2012 @ 14:54
Tre dage er rigeligt til ham – du skal ikke være bekymret … han elsker simpelthen at køre bil
Vi skulle vist også have haft tordenvejr i nat eller til formiddag, men det er kravlet helt uden om os.
Enig: det er smukkest, når det er mørkt, men det er endnu ikke lykkedes nogle af os at indfange et lyn med kameraet. Vi håber stadig …
Kommentar af Ellen — 1. juli 2012 @ 15:13
Dejlig historie, det er jo lige det der er så rart, når man har kendt hinanden længe. Jeg venter lige lidt med at ønske jer god tur nordpå
Kommentar af Marianne — 1. juli 2012 @ 16:39
Det er nemlig (en af) de gode ting
Vi ‘tales’ jo nok også ved et par gange endnu inden vi når så langt
Kommentar af Ellen — 1. juli 2012 @ 16:46