Billige England, dyre England og masser af roser …

John bliver altid nærmest helt dårlig, når han ser bilpriserne herovre, men lige så billige bilerne er, lige så dyre er husene. Min paper pot maker var knapt halv pris i forhold til DK; æbleskrælleren var vist samme pris, da det kom til stykket.

Det er lidt gyngerne og karussellerne. Jeg sad og kiggede i et Country & Garden, jeg købte i lufthavnen.
Underkæben røg ned flere gange:
En stumtjener til små 20000 kroner. Jeps – £2100! Det er den til venstre, vi taler om; den til højre koster kun £35; altså 320 kr.
Eller hvad med en natskjorte til 2700 og et håndstrikket tæppe til at lune sig ved for 3700 kroner? Jeg strikker gerne tæppet, hvis I er villige til at betale mig den pris for det … kan ikke tage lang tid med den pindestørrelse. Må være strikket med kosteskafter.

Eller hvad med en seng til (gisp) næsten en kvart million kroner. Var det noget? Sover man bedre, når den har kostet så meget? Jeg er sikker på, at jeg ville sove elendigt, hvis jeg havde givet 235807 kroner for min seng.

Tingene på sidste billede koster 2000 kr for de to puder – tilsammen, altså … sikke et kup! Vattæppet koster 9155 kr, men den lidt aparte vintage metal campaign bed koster til gengæld kun 8106 kroner.

Jeg overtræder sandsynligvis alverdens copyrightlove med dette indlæg, men altså … det finder de retmæssige indehavere sikkert aldrig ud af, og nogle gange kan man blive nødt til at være en smule anarkistisk, hvis man har et budskab – eller lige står og mangler et blogindlæg …
Hvilket jeg gør, fordi det har været en lave-ingenting-dag i dag. Dvs. – vi har såmænd været flittige nok; det har bare været i haven, for vejret har været så absolut tåleligt.

Der er blevet leget lidt med panoramaeffekter, og en enkelt collage af David Austin-roser kunne det også blive til.

De rigtig gamle, engelske roser duftede meget og havde mange kronblade, men de blomstrede kun én gang. Under forædlingsprocessen for at få dem til at blomstre hele sommeren forsvandt duften fra de fleste af dem. David Austin gav sig selv den opgave at få de gamle rosers vidunderlige velduft tilbage; at beholde eller genvinde de hundredevis af kronblade OG få dem til at blomstre fra forår til efterår. Det er lykkedes ham meget fint, og Charlotte køber kun David Austin-roser til haven … de er nærmest berusende velduftende. Nogle dufter mest som stor knop; andre når de er fuldt udsprungne.

De gule er fotograferet på planteskolen i går – C vil ikke have gule roser, men ellers har hun lidt af hvert; fra kridhvide over pink, blålilla pink, mørkerød til næsten sortlig rød. Jeg ved godt, at der ikke er noget, der hedder sortlig, men hvad pokker, der er hvidlig, rødlig og alle mulige andre farvelig, så hvorfor ikke sortlig?

Denne er min absolutte favorit, men jeg kan bare ikke få den helt rigtige nuance frem. Næsten, men ikke helt. Der har mit lille Lumix åbenbart sine begrænsninger. Den har en meget speciel, blålillalyserød farve, en million kronblade og en skøn duft.