“I absolutely agree on that, only I have a great but(t)”, sagde den danske politiker i Bruxelles (det var vist ikke engang wee Villy). Og så var der sportsjournalisten, der påstod, at “in Denmark we are used to play with balls”. Hvorfor vil danskere dog så gerne tale engelsk, når de ikke kan? Én, der kunne tale engelsk, Victor Borge, ærgrede sig, når han var på ferie her: “Jeg taler desværre ikke så godt dansk mere, men det er der jo heller ikke mange andre, der gør”. Hvorfor ikke mon?
Det spørger Christian N. Eversbusch, cand. mag. i retorik & tysk, os om i denne herlige artikel, som jeg vil anbefale sprognørderne iblandt jer at læse. Det spørger jeg også tit mig selv om; samtidig med, jeg går og strør om mig med engelske ord, fordi jeg ikke umiddelbart kan finde det bedste ord på dansk. Lyder det lige højrøvet? Det gør det nemlig. Det er det. Men det er desværre også sandt, selv om jeg virkelig forsøger at lade være. Min (dårlige?) undskyldning er, at jeg bruger engelsk temmelig meget på arbejdet, og at vi der mikser vores danske og engelske fagudtryk, så det må være en ynk at høre på for andre, mens vi selv knapt nok tænker over det mere.
Christian kommer i artiklen ind på, at det ikke er spor flovt at bede om en tolk. Jeg ville ønske, at det ville blive hørt af mange (jeg nævner ingen navne) … men som sagt: læs selv. Han har mange gode betragtninger, synes jeg.
I jobannoncer kræves der kækt, at man er “flydende i engelsk”, og jobansøgeren svarer lige så kækt tilbage, at det er vedkommende skam.
Faktum er, at de danskere, der taler flydende engelsk, vist tæller meget, meget få hoveder. Der er mange, der er meget gode til engelsk, og der er mange flere, der tror, de er det, og der er stadig meget langt for dem alle til at tale/skrive det flydende.
Jeg er god, men på ingen måde flydende. Jeg er bedre på skrift end i tale, fordi jeg ofte får sagt noget ævl i farten, og man kan som bekendt ikke holde kæft med tilbagevirkende kraft. Når jeg skriver, kan jeg gennemlæse og rette teksten; lige som jeg er virkelig god til at finde andres fejl.
Nogle af jer kender måske følgende tekst. I må gerne stoppe her … resten kan bare, som jeg, hygge sig med den og undres over sprogenes finurligheder.
Og kom så lige og påstå, at I er flydende i engelsk …
If a house burns up, it burns down. You fill in a form by filling it out and an alarm clock goes off by going on. You get in and out of a car, yet you get on and off a bus. When the stars are out, they are visible, but when the lights are out, they are invisible.
How can a slim chance and a fat chance be the same, while a wise man and a wise guy are opposites? How can the weather be hot as heck one day and cold as heck another?
There is no egg in eggplant, nor ham in hamburger; neither apple nor pine in pineapple. And while no one knows what is in a hotdog, you can be pretty sure it isn’t canine. English muffins were not invented in England nor French fries in France. Sweetmeats are candies, while sweetbreads, which aren’t sweet, are meat.
We take English for granted. But if we explore its paradoxes, we find that quicksand can work slowly, boxing rings are square, and guinea pig is neither from Guinea nor is it a pig.
And why is it that writers write, but fingers don’t fing, grocers don’t groce, and hammers don’t ham? If the plural of tooth is teeth, why isn’t plural of booth, beeth? One goose, 2 geese. So one moose, two meese? Is cheese the plural of choose? One mouse, 2 mice. One louse, 2 lice. One house, 2 hice? If teachers taught, why didn’t preachers praught?
If a vegetarian eats vegetables, what does a humanitarian eat? Why do people recite at a play, and play at a recital? Ship by truck or car and send cargo by ship? Have noses that run and feet that smell? Park on driveways and drive on parkways?
And why, when I wind up my watch, I start it, but when I wind up this essay, I end it?
English is a weird language … it doesn’t know if it is coming or going!!!
War never determines who’s right. War only determines who’s left.
Nu vil vi køre til Sverige lige om lidt, og hvis der er radiotavshed fra min side til søndag aften, så ved I sikkert efterhånden hvorfor.
Hav en rigtig god og laaaaang weekend alle sammen.
Billedet er en chokoladeblomst – det hedder den, fordi den dufter af kakao.
KAKAO – ikke cacao 
Det var et vægtigt indlæg for sproginteresserede. Har nu ikke nået artiklen endnu, er generelt bagud, men bare rolig, har planer om at skrive noget om “smør tenoren”, særskrivere og samskrivere. Overvejede at udsætte den nederste engelske smøre for google translate for at se hvad der sker, men det er der ingen grund til. Vi har vel tilsvarende underfundigheder på dansk. Det gøre sproget fornøjeligt og svært. Gøre mig i øvrigt ingenforhåbninger om at være hverken nogenlunde eller god til engelsk, men jeg håber det jeg skriver på danglish giver mening. De danske politikere og sportsjounalister der ikke kan uden tolk burde knytte den engelsktalende sylte. God helligdag, fredag og weekend i Sverige.
Kommentar af Jørgen — 16. maj 2012 @ 16:19
Hehe – ‘smør tenoren’ … med hvad?
Selvfølgelig har vi tilsvarende underfundigheder på dansk – de er bare lidt mere synlige for os, når de ikke bliver skrevet på vores modersmål, hvor vi ikke tænker så meget over, hvor ulogisk det i virkeligheden er.
Kommentar af Ellen — 16. maj 2012 @ 16:24
Nu har jeg læst artiklen om at danskere til ænglis – og det er da ganske forskrækkelig at læse om vore bestræbelser på hverken at kunne tale dansk eller engelsk. Det er også forskrækkeligt at 800 af 1000 nye ord er engelske.
Den fine artikel burde være pligtlæsning mange steder.
Forleden besværede jeg mig over at lokalavisen Heden skrev om en Old Food Festival et så dansk sted som Lejre forsøgscenter. Faktisk er det dem selv, der skriver det på hjemmesiden. Mærkværdigt – og med hvilken hensigt. Det lyder selvfølgelig ikke godt at skrive Gammel Mad Festival – det leder jo bare tanken hen datoforvanskninger af hakket kød.
Kommentar af Jørgen — 17. maj 2012 @ 20:46
Det glæder mig, at du synes om artiklen – jeg synes nemlig, den er kanongod.
‘Old Food Festival’ – du godeste – det er da præcis lige så slemt på engelsk som på dansk. Old food betyder simpelthen gammel mad, så dette er en eklatant understøttelse af artiklen om, hvor dårlige vi er til engelsk.
De kunne have kaldt det ‘Jernaldermadsfestival’ – ‘Stenaldermadsfestival’ – ‘Iron Age/Stone Age Food Fête’ – stort set alt andet end Old Food Festival. Fete eller Fête (eller det amerikanske ‘Fair’) er i denne forbindelse bedre ord på engelsk end festival, så det kan næsten ikke blive værre
Kommentar af Ellen — 17. maj 2012 @ 21:05
Tak i lige måde, jeg skal arbejde på fredag
Måske taler jeg ikke engelsk flydende, men jeg har kunnet arbejde i England på et hospital og både forstå og gøre mig forståelig både blandt patienter og personale. Hvorimod de engelske sygeplejeelever, som var jævnaldrende med de danske ufaglærte sygehjælpere, ikke kunne begå sig i Frankrig på fransk. Det på trods af at vi havde haft henholdsvis engelsk og fransk lige lang tid. Så det kan godt være, at vi danskere ikke er de skarpeste til engelsk, men vi tør kaste os ud i det. At en politiker eller erhvervsmand så måske ville stå sig bedre med en tolk i en forhandlingssituation er noget helt andet
Kommentar af Lene — 16. maj 2012 @ 16:20
Jamen så god arbejdslyst på fredag
Lene, jeg påstår slet ikke, at vi ikke skal tale engelsk på livet løs, når vi har brug for det, og selvfølgelig skal og kan du klare dig i en arbejdssituation. Englænderne selv er generelt temmelig dårlige til fremmedsprog og er ydmyge over for os fra de små lande, som behersker både to og sommetider tre fremmedsprog.
Det jeg ømmer mig over, er de mange, der selv tror – og oven i købet praler med – at de taler det flydende, når man så tydeligt kan høre deres Valby-engelsk og ikke mindst deres mange grammatiske fejl, og hvis man har mange grammatikfejl, er man ikke flydende.
Christian siger det i sin artikel meget bedre end jeg kan – læs den hvis du har tid
Kommentar af Ellen — 16. maj 2012 @ 16:33
Ellen, jeg havde læst den, også før jeg skrev kommentaren
jeg er helt enig med forfatteren i, at hvis ikke vi passer på og plejer vores sprog,og her var jeg lige ved at skrive nurse;-), så ender vi med at være dårlige til begge sprog. Jeg har længe grinet af de engelske titler i Danmark, og også at mit uddannelsessted skal hedde University college Nordjylland, andre steder bliver de kaldt campus. Gid man kunne bruge danske ord til det. 
Kommentar af Lene — 16. maj 2012 @ 22:03
Ahh, Lene, dejligt at læse – så er vi jo i virkeligheden fuldstændig enige
Kommentar af Ellen — 16. maj 2012 @ 22:17
Lene: det danske ord for campus er slette: Mars-sletten i Rom, også kaldet Marsmarken, hedder på latin Campus Martius. Og det tidligere DTU blev også ganske enkelt kaldt Sletten, ikk’?
Jeg ved godt, at man i dag påstår, at et campus betegner et “Universitetsområde”, som vi så ikke skulle have et dækkende udtryk for, i mod sætning til et universitet. Københavns Universitet er jo spredt over hele byen, og kan derfor ikke kalde sig Campus: vor Herre bevares, det er jo pga manglende plads i nærområdet, oprindeligt lå det hele jo samlet omkring Frue Plads, ved hjørnet af Fiolstræde og Store Kan(n)ikkestræde. De fleste universiteter har afdelinger i øst og vest, sågar i Kina for nogles vedkommende. Så udtrykket Campus brugt i Danmark er udelukkende et udtryk for USAfili. Ligesom college er udtryk for Anglofili: de engelske colleges er selvstændige højere læreanstalter samlet om et universitet, der er ansvarligt for selve kontrollen med undervisningen, dvs examen.
Kommentar af AagePK — 17. maj 2012 @ 11:17
Ellen – en herlig artikel du linker til (jeg har jo tid til at læse den slags). Jeg kunne især godt lide hans eksempler fra IT-verdenen med musemåtten, der blev til mousepad og hjemmesiden, der blev til homepage. Det er rigtigt, at kulturen bor i sproget og at vi derfor skal passe på det danske sprog, for det er det, der binder os sammen. Jeg synes tilmed, det er lidt fattigt, hvis vi ikke kan finde ud af at udtrykke os på nuanceret dansk, og jeg kan være bekymret for den tiltagende “anglificering” af det danske sprog. Jeg forstår godt, at I på dit arbejde kommer til at tale et miks af dansk og engelsk, men det er sikkert naturligt for jeres branche.
I mange jobannoncer for økonomer står der, at man skal tale og skrive flydende på engelsk, så dem afholder jeg mig fra at søge, for jeg ved godt, at jeg ikke er flydende i engelsk. Men måske skulle jeg ikke holde mig tilbage, da jeg næppe er ringere end gennemsnittet, alle de andre påstår jo nemlig bare, at de taler flydende engelsk. Jeg vil give dig helt ret i, at det er der kun få der gør. Jeg taler glimrende engelsk til rejsebrug og vil til enhver tid kunne klare mig på engelsk, men flydende … nej. Engelsk grammatik er rigtig svært, fordi der er så mange undtagelser fra hovedreglerne, i forhold hertil er tysk grammatik jo logisk og struktureret og har man først lært hovedreglerne kommer man ganske langt på tysk. Jeg er sågar blevet taget for at være tysker, og det er jeg meget stolt af, men der var helt sikkert aldrig nogen, der ville tro, at jeg var englænder.
Nu må I have en rigtig god lang weekend i Sverige, og hvis jeg kender jer ret har I gang i tusind projekter med ting, der lige skal gøres. Rigtig god fornøjelse
Og så håber jeg, at du alligevel får hul igennem med Net1 (eller hvad det nu var det hed).
Kommentar af Stegemüller — 16. maj 2012 @ 17:43
Der er forhåbentlig andre, der også har tid til at læse den, men jeg er da glad for, at artiklen faldt i god jord hos dig.
Du skal bestemt ikke undlade at søge på dem med de høje engelskkrav – det er ‘flydende’ alt for meget inflationsramt til, at du skal tage alvorligt.
Flot, at du er blevet forvekslet med en tysker, men jeg er sikker på, at dit engelske er fint nok til det, der forlanges – afhængigt af selve jobbets art, selvfølgelig …
Tak og i lige måde, Hanne – vi har ganske rigtigt ikke ligefrem mangel på planer, men John har været forkølet i næsten en uge, så vi skal helst lige have ham helt rask igen
Kommentar af Ellen — 16. maj 2012 @ 21:34
Sprog er noget underligt noget. Vi snakker alle 6 som rene Brigitte’er. Blander rask væk dansk, engelsk og fransk i samme sætning.
Jeg har for fem minutter siden sagt til min yngste søn at han ikke måtte frottere sig i busken fordi så bliver han dårlig (allergi) til i aften og vi skal besøge vores venner. Jeg ved ikke om jeg skal blive bekymret over han forstod mig.
Kommentar af Kong Mor — 16. maj 2012 @ 18:42
Hahaha – jeg kan overhovedet ikke gennemskue, hvad du sagde, men om du skal blive bekymret over, at han forstod det? Nej, det tror jeg ikke – I taler bare samme sprog (selv om det er et mix af tre), og så er det da lige meget, om andre forstår det.
Det må være særdeles festligt at være der, når I hygger jer sammen
Kommentar af Ellen — 16. maj 2012 @ 21:37
Det er ret sjovt ja, når First Man siger: Allez faire vos madpakker…
Kommentar af Kong Mor — 17. maj 2012 @ 00:57
Det må være som ‘The Julekalender’ på fransk
Kommentar af Ellen — 17. maj 2012 @ 08:31
Tja hvad skal jeg sige.. jeg tænker det vigtigste er at man kan gøre sig forståelig på flere forskellige sprog, og det tror jeg rent faktisk mange af os danskere er gode til, at det så ikke er 100% grammatisk korrekt synes jeg ikke er det vigtigste. Jeg har oplevet både franskmænd og englændere rundt omkring i verden, som kun kunne tale deres eget sprog.. og det var ikke særlig “handy” for dem..
Uanset hvilket sprog du omgiver dig med i denne skønne forlængede weekend, så må I have det SÅ dejligt deroppe i jeres skov..
Kommentar af Inge — 16. maj 2012 @ 23:12
Tja … her er vi så for en gangs skyld ikke helt enige
Jeg synes det er fint, at vi kan gøre os forståelige næsten overalt, og dér betyder grammatikken heller ikke ret meget.
Men når vi taler om den dybt professionelle brug af fremmedsprog, så synes jeg ikke det er i orden, at vi tror, vi er flydende, bare fordi vi ikke er afhængige af underteksterne på tv’et. Det er ikke nok at kunne “gøre sig forståelig”, når man taler fagsprog, kontrakter, sundheds- og andre myndigheder, politik, osv. Her skal man være meget, meget sikker på, at man ikke bliver misforstået; at nuancerne både kan tales og at vi på den anden side forstår 100% af, hvad der egentlig bliver sagt – og ikke kun tror, at vi forstår det
Men tusind tak for dine fromme ønsker om en dejlig weekend – det er jeg sikker på, at vi får og håber at I også får, hvor I så end befinder jer
Kommentar af Ellen — 16. maj 2012 @ 23:44
Jeg er ikke særlig sproglig, men kan da gøre mig rimeligt begribelig på engelsk, til gengæld kom de der sproglige finurligheder i din engelske tekst ikke bag på mig. Det er kendt stof. Det er til gengæld også det eneste sprog jeg nogenlunde behersker. Forstår tysk, men taler det ikke. Det sproglige overlader jeg glad og gerne til kæresten og hendes bror (især sidstnævnte der kan begå sig på de fleste europæiske sprog, inkl nyere EU lande). Men du har så ganske ret, at når vi taler om professionel brug af sprog så er kravene noget højere – en grammatisk fejl i en kontrakt kan jo i yderste konsekvens koste temmelig meget på bundlinjen når regningerne skal betales.
Når jeg hører om lande hvis indbyggere kun kan begå sig på deres eget sprog tænker jeg altid – mon deres tvprogrammer og film bliver eftersynkroniseret til eget sprog? For så vidt jeg kan se er der en klar sammenhæng mellem evnen til at klare sig på andre sprog og netop dette sære fænomen.
Kommentar af overleveren — 17. maj 2012 @ 07:44
Hvor må det være skønt at være sådan et sproggeni. Tænk at kunne begå sig stort set overalt.
Bare tag den klassiske bommert, som rigtig mange begår (inkl. Poul Nyrop, som jeg hørte bruge ordet forkert); nemlig eventually, som IKKE betyder ‘eventuelt’, men ’til sidst’: in the end. Der er ret stor forskel …
Jeg har nu aldrig forstået, hvorfor film og tv skal eftersynkroniseres – det er jo det samme som at påstå, at befolkningen ikke engang kan læse. I England tekster de, ganske som vi gør herhjemme.
Kommentar af Ellen — 17. maj 2012 @ 08:39
Oh, why can’t the English learn to speak? Og så må man faktisk ikke skrive can’t, hvis det skal være ordentligt engelsk, selvom Rex Harrington som Prof. Dolittle udtaler ordet can’t.
Og sådan er det med danskere, preussere og franskmænd og do damer: fordi sproget ikke står stille, alle har en mening, og ingen kerer sig om ordenes oprindelse, men tror at vide noget. For så ville ingen undre sig over, at ham intet har med hammer at gøre, og vide, at cargo var opfundet før car. Jeg brugte langt mere tid på etymologi end staveord og orddeling i undervisningen, fordi kendskab til ordets historie huskes bedre end sort terperi. Mine gamle elever giver mig ret. Og deres resultater taler for sig selv.
Jeg har, ifølge studier fra The University of Keel, en god baggrund for at lære engelsk, og jeg har da også undervist i det i mange år. Men jeg ville aldrig formaste mig til at påstå, at jeg er flydende i engelsk, snarere at det flyder lidt. Og jeg kan gøre mig rimeligt forståelig, endda i timevis. Men jeg ville nu gerne have haft mulighed for at tage en af Cambridges sommerstudier i professionelt engelsk.
Sidst vi var i London fandt jeg det også interessant, så meget af sproget, der har forandret sig siden 1964, da jeg var der første gang, samtidigt med, at selve indholdet, måden, man tiltaler hinanden på efter hvad man mener at kunne placere samtalepartneren efter (upstairs-downstairs), stadig holder ved. Det samme gælder også i Tyskland. Der er man også meget klassebevidste.
Men nu håber jeg for jer, at I ikke nedslåes af det frygtelige syn af jeres have, når I vender hjem: når flagstangen er rejst, plænen stukket af, træerne sprunget ud, og resten er skudt——–i vejret.
Kommentar af AagePK — 17. maj 2012 @ 11:43
Ordenes etymologi er meget interessant at studere – man bliver så klog af det. Jeg har en sjov historie om ordenes oprindelse i UK, men det må blive en anden gang – den er alt for lang til en kommentar.
– men vores plæne er stukket af for en del år siden og flagstangen er aldrig ankommet 
Alle sprog er i konstant udvikling – tænk bare på, hvor meget dansk har forandret sig siden 1964 – en dansk film fra dengang er jo nærmest grinagtig at høre på i dag.
Hehe – sikken en uartig have
Kommentar af Ellen — 17. maj 2012 @ 14:30