Da vi ankom sent eftermiddag i går, gik der ikke mange minutter, før naboen stod der med den lift, han havde skaffet til træfældningsdagen – og den skulle da også lige afprøves …
Lige da han havde hævet sig selv op, ankom Pia og Allan, så vi var fire, der stod og kiggede beundrende op på ham, mens han fik savet et par grene ned.
Vi aftalte at mødes igen her til morgen kl. 9, og så var det ellers med at komme i gang.
Det gik helt fint – lige indtil de skulle have et forholdsvis lille træ af vejen for at få plads til at lægge det store rigtigt.
Der skete så desværre det, der sommetider sker for selv professionelle folk: Træet vred sig i processen og faldt i en vinkel mere end 90° fra den planlagte.
John så det komme, selv om tingene sker utrolig hurtigt, når et træ vælter. Træet havde helt uplanlagt retning direkte mod Allan, men John nåede at give ham et ordentligt skub, så han lige præcis kom uden for farezonen. Det gik derfor kun lidt ud over liften, men ikke mere end det kunne repareres med lidt svejsning. Det hele tog vel 10 sekunder, men man reagerer pr. instinkt i sådanne tilfælde.
Det var et lille, tyndt træ, der forårsagede hele miseren – det store træ faldt helt efter planerne. Det lille skulle væk for at få plads nok, så det store kunne falde, hvor de ville have det til at falde.
Det gjorde det også …
Efter frokosten – som stik mod alle odds blev indtaget på terrassen i et fantastisk flot vejr – gik mændene over på den anden side af vejen, hvor Allan lagde yderligere tre træer ned. SÅ var manden efterhånden også ved at være godt syret til i armene – se bare, hvor højt han var nødt til at holde motorsaven for at lægge det første træ ned, fordi sværdet på motorsaven ikke var langt nok til at klare stammediameteren neden for tvedelingen …
Da vi gik hjem fra at have ‘leget’ nede ved åen, agerede Allan ekspeditionsleder i det forrige århundredes Afrika, for den stakkels mand kunne ikke engang klare at bære saven hjem.
John gik derfor lige bag ham bærende på saven; derefter kom Pia med flækhammeren og kilerne. Jeg dannede bagtrop, bærende på mit kamera …
Det var en meget træt Allan, der kapitulerede ved 10:30-tiden og gik i seng. John var solidarisk …
Puha godt at John reagerede hurtigt, og ikke noget at sige til at Allan var træt, han har haft travlt…God lørdag til jer i det svenske…;-D
Kommentar af Rejen — 5. maj 2012 @ 04:57
Det var meget heldigt, at han opdagede vridet, ja … og tak i lige måde
Kommentar af Ellen — 5. maj 2012 @ 09:13
Det var dog dramatisk – heldigt at John reagerede hurtigt. Kommer der mon billeder til illustration af bedrifterne? Eller er der opladningsproblemer igen?
Kommentar af Jørgen — 5. maj 2012 @ 07:03
En anelse dramatisk, ja … og der skal nok komme billeder. På søndag … der er svære ‘opladningsproblemer’, som du kalder det
Kommentar af Ellen — 5. maj 2012 @ 09:28
Jeg kan ikke se billeder?
Kommentar af Kirsten b r — 5. maj 2012 @ 07:25
Det er jeg glad for – det er der nemlig heller ingen andre der kan
Netforbindelsen er igen elendig.
Kommentar af Ellen — 5. maj 2012 @ 10:42
Ser også frem til at se hvad der kom ud af dit slæberi – dvs at se nogle billeder
Men ved jo at du har visse net-problemer i Sverige, så det må vi vist vente lidt med.
Du har en mand med super reaktionsevne – I må have været noget rystede alle sammen.
Kommentar af overleveren — 5. maj 2012 @ 07:34
Det var mændene, der trak det store læs i går – mit arbejde starter først nu, hvor der skal ryddes op.
Ja, vi har i den grad netproblemer, så billederne kommer i morgen.
John var vildt hurtig – adrenalinpumpen havde været på overarbejde hos begge mændene – hvilket selvfølgelig var en medvirkende faktor til deres træthed.
Kommentar af Ellen — 5. maj 2012 @ 11:04
Hvorfor havde du kamera med? For at have noget i hænderne, så du ikke lavede ulykker med dem imens?
Selv om man lægger snittene rigtigt, og har fjernet fortåen, kan træets krone sagtens have en vægtfordeling, så tyngdekraften får træet til at dreje omkring sin egen akse i faldet. Det må man have med i sine beregninger. Så man skal, som John, være meget vågen under træfældninger.
Kommentar af AagePK — 5. maj 2012 @ 08:58
For øvrigt: wordpress spammer mig med en afsenderadresse noreply(kringle)wordpress, der vil have mig til at confirme et eller andet. Er det udbredt bland kommentatorerne her at modtage den slags? Jeg er allergisk overfor uventede mails og forventer phishing overalt.
Kommentar af AagePK — 5. maj 2012 @ 09:03
Høhø
– jeg har altid mit kamera med – jeg behøver ikke at have det i hænderne …
Allan er professionel, og han havde taget højde for alt, hvad der nu skulle tages højde for, men det er naturen, vi har med at gøre, og den er desværre sommetider uberegnelig / uforudsigelig, hvilket var, hvad der skete her. Der er jo (desværre) en grund til, at selv professionelle kommer til skade – eller dør.
Jeg ved ikke noget om det, du nævner med WP (jeg ser det ikke selv nogen steder), men både de og Blogger har ændret en del ting – til det værre, vist desværre. Det er møgirriterende, men jeg tror ikke, du behøver at være nervøs.
Kommentar af Ellen — 5. maj 2012 @ 11:47
Det var så absolut ikke en kritik af Allan, mere en cadeau til John: man skal være opmærksom, og det var han.
Nu fik jeg igen en mail: noreply(snabela)wordpress.com : Subscribe Comments:Please confirm. Men det vil jeg altså ikke.
Kommentar af AagePK — 5. maj 2012 @ 22:47
Ja han var heldigvis.
Mon ikke det bare er et abonnement til mine kommentarer? Men hvorfor skulle du også gøre det? Det er altså irriterende, hvis WP hver eneste gang spørger. Ét nej burde være nok – helt enig.
Kommentar af Ellen — 6. maj 2012 @ 09:06
Jeg sad også og savnede nogle billeder – men siger ikke noget. Jeg venter pænt!
Det må have været et nervepirrende øjeblik.. GODT at John havde åndsnærværelse til at skubbe Allan ud af farezonen!
Kommentar af Kong Mor — 5. maj 2012 @ 10:41
Tak fordi du venter pænt
Det tror jeg også, at Allan (og Pia) var ret glad for … selv om vi lige har joket lidt med, at det er meget spændende at tage til Sverige – og ligefrem forbundet med livsfare at tage op og besøge Ellen og John
Kommentar af Ellen — 5. maj 2012 @ 11:54
Nå, så vil jeg ikke undre mig i høje toner over manglende billeder. Bare lige nævne det.
Hvor var det godt, John reagerede så hurtigt. Der er nok et par mænd, der er trætte og ømme i dag.
Kommentar af betty — 5. maj 2012 @ 12:50
Det er bare i orden
Det har du helt ret i, men Allan lagde da lige to træer mere ned i formiddags. Så var det også slut for hans vedkommende …
Kommentar af Ellen — 5. maj 2012 @ 13:11
Pyh ha sikke en forskrækkelse I alle sammen må have fået; godt at der ikke skete Allan noget takke være Johns snarrådighed. Nu ved jeg da lidt om træfældning og det i sær at man skal være påpasselig!
Kommentar af Stegemüller — 5. maj 2012 @ 18:11
Det var en anelse hårrejsende … men ja, man skal være meget påpasselig – og meget dygtig
Kommentar af Ellen — 5. maj 2012 @ 19:41
Tak for et par gode grin, både i aftes, her blandt kommentarerne og i formiddags. Sverige ER farligt at færdes i. Det oplevede vi også på hjemturen. Det var “bare” en tekst på et skilt
Vi tog ingen chancer 
Allan er glad for både John og liften
Kommentar af pigenfralandet — 5. maj 2012 @ 21:48
Selv tak, velbekomme og lige måde
– det var heldigt, at der var et par, der holdt hånden over Allan …
Vi hører sikkert om, hvad du mener med skiltet – jeg kigger over til dig.
Kommentar af Ellen — 6. maj 2012 @ 09:10