Hos Mommer

19. april 2012

Dér var det!

Arkiveret i: Uncategorized — Ellen @ 18:31
Tags:

imageI dag kom det. Foråret.
Desværre har det ikke tænkt sig at blive weekenden over – i hvert fald ikke i der, hvor ødegården ligger. Hvis det var i næste weekend, vi skulle derop, er udsigten klart bedre, men der skal vi noget andet.

Vi John får travlt – der skal fabrikeres en strikketøjsudblokningsramme til mig – jeg har strikket Windswept færdigt og har fået en kanongod ide. Mere om det i weekenden. Jeg har fået ideen og købt materialerne – John udfører det praktiske arbejde. Det er det, der hedder arbejdsdeling …
Der skal hænges et nyt, gammelt spejl op, samt nogle nyindkøbte metalespalierer på en tudegrim væg, og så skal der investeres i to klematis ‘Montana’, hvorefter der skal krydses fingre for, at de får etableret sig godt og overlever de første par vintre.

Miniminidrivhuset, som vist rettelig må kaldes en mistbænk, udfører foreløbig sit arbejde fint på terrassen. Selv nætterne med frostvejr har chilierne og tomaterne klaret fint.
Lerpotter er indkøbt. 10-liters, som gartneri Toftegaard anbefaler, så chilierne kan vokse sig store og stærke (!)

P1020235

Jeg kan slet ikke vente med at se det hele gro, men sådan har jeg det jo hvert forår.
Det underlige grå i baggrunden er en salvie, der nåede at blive meget flot stor fra baby sidste år, men den døde desværre ung … sammen med rosmarinen ved siden af. Jeg havde haft den samme velvoksne salvie og rosmarin i årevis, men vinteren 2010/2011 tog revl og krat – den var for streng for det hele, desværre, og de nye planter havde åbenbart endnu ikke fået etableret sig nok til at kunne tåle denne vinters barfrost.
På’en igen – andet er der vel ikke at sige til det.

P1020163P1020164
Til sidst en lille sjov ting fra weekendens tur … han er altså ikke ret stor, ham der bor i nr. 26.

About these ads

23 kommentarer

  1. Heroppe i det nordlige var det nu noget blæsende, men det går den rigtige vej. Fyren i nr. 26 er en træmand, som ikke har erkendt, at vi er vokset fra stammesamfundet.

    Kommentar af Eric — 19. april 2012 @ 19:24

    • Jeg håber I får en lunere weekend end vi åbenbart har udsigt til … og jeg elsker stadig din sproglige genialitet :-D

      Kommentar af Ellen — 19. april 2012 @ 20:11

  2. Så fik du også drivhus ;-) I går var jeg ude at købe lidt tomatplanter og en peberplante, men de stod i et opvarmet drivhus, der var varmere end vores hus, så de skal lige vænne sig til vores indendørstemperatur, inden jeg planter dem ud. Jeg kiggede også på chiliplanter, men lod dem foreløbig stå, da de var mere sårbare.
    Det må være en lille dværgnisse der bor i træet! Godt fundet på med stigen :-)

    Kommentar af pigenfralandet — 19. april 2012 @ 19:55

    • Mistbænken må gerne vokse af bar’ stolthed over at blive kaldt et drivhus ;-)
      De har da haft det enormt varmt, de tomatplanter – håber de overlever flytningen.
      Ja – skæg ide :-)

      Kommentar af Ellen — 19. april 2012 @ 20:15

  3. Så er vores planlægning for en gang skyld OK, vi skal derop i næste weekend, denne weekend er booket her på Sjælland.. :-)
    Sjov ide med træet.. jeg er sikker på det er en trænisse..
    God tur nordover, og hils Sverige og sig vi overtager tjansen om en god uges tid.

    Kommentar af Inge — 19. april 2012 @ 20:42

    • Det har I fået timet noget bedre end os! Jeg håber for jer, at det holder – jeg skal lægge et godt ord ind for jer, når vi er deroppe.
      Trænisse … ja – det kan i hvert fald ikke være en havenisse ;-)

      Kommentar af Ellen — 19. april 2012 @ 20:48

  4. Sådan en arbejdsfordeling er jeg helt med på! :)
    Jeg er lidt misundelig på jeres forår – selvom alting er sprunget ud hernede er det ishamrende koldt for tiden. Temperaturen kommer ikke over 10 grader og jeg hundefryser.
    Glæder mig til at se din gode ide!

    Kommentar af Kong Mor — 19. april 2012 @ 20:43

    • Ja ikke? Sådan burde det altid være :-)
      vi har så sandelig også haft det hunderavende koldt lige indtil i dag, synes jeg, men nu kommer det lune vejr vel for pokker snart for at blive …
      Den gode ide er nok mest for sjalsstrikkere, men det er sødt at dig at sige det.

      Kommentar af Ellen — 19. april 2012 @ 20:51

  5. Herlige skønne træer og det er vist en lille træfyr der bor der…Sjovt fundet på..;-D

    Kommentar af Rejen — 19. april 2012 @ 21:10

    • Ja, meget skæg ide :-)

      Kommentar af Ellen — 19. april 2012 @ 21:33

  6. Det er altså ikke nogen trænisse. Det er da heksens træ fra Fyrtøjet! Spørgsmålet er så, om soldaten har været forbi og gjort det af med hende. Nemlig :-)

    Kommentar af Fruen i Midten — 19. april 2012 @ 22:42

    • Ja, Fyrtøjet.
      Ka’skesens at det så er soldaternummeret, og “was here” blot er faldet ned.
      Det er trods alt et par år siden han kom marcherende hen ad landevejen.

      Kommentar af Farmer — 20. april 2012 @ 06:41

      • I har het ret! SelvFØLgelig er det da træet fra Fyrtøjet! Tænk, at jeg ikke selv har tænkt på det … det er vist for længe siden, jeg har været barn :-)

        Kommentar af Ellen — 20. april 2012 @ 07:42

  7. Dejligt at du sådan kan finde på noget at beskæftige John med ;o) Jeg er meget spændt på at se både dit Windswept og ‘monstromet’ når I har fået begge dele klar!
    God tur østpå :o )

    Kommentar af fiberfryd — 19. april 2012 @ 23:42

    • Det er sjældent noget problem ;-)
      Jeg er selv spændt – det ser godt ud indtil videre og kan jo kun blive flottere efter udspænding.
      Tak :-)

      Kommentar af Ellen — 20. april 2012 @ 07:39

  8. Temperaturer på 20 grader er mere end velkomne, uanset om de kommer nu eller senere. I skal nok få dage i sverige, der er gode nok, selvom I bliver snydt lidt nu. Ser i øvrigt også ud til at I har nok af sysler at beskæftige jer med, som ikke nødvendigvis kræver alt for godt vejr.
    Er spændt på at høre om vandet har trukket sig tilbage i passende grad, forresten.

    Kommentar af overleveren — 20. april 2012 @ 09:31

    • Ja, det glæder vi os sandelig til, de dér lidt behageligere temperaturer.
      Det er jo udendørs sysler, så det gjorde såmænd ikke spor, at vi ikke behøvede at have overtøj på :-)
      Vandet? Vandstanden i åen? Er nok ikke helt med på hvad du mener …

      Kommentar af Ellen — 20. april 2012 @ 09:55

  9. Glæder mig til at se strikketøjsudblokningsindretningen, når den er færdig – og ham der bor i nr. 26. Pas nu på han ikke tager plads i miniodrivhuset! Min salvie fra 1992 har i øvrigt klaret alle vintre.

    Kommentar af Jørgen — 20. april 2012 @ 17:11

    • Glæder DU dig til at se den??? Jeg må indrømme, at jeg er en anelse overrasket, men du pønser måske på, om det ville være noget, der kan bruges til din kone? Han må såmænd gerne flytte ind i minidrivhuset – det kan være, at han vil vande planter som tak for boligen ;-)
      Har den? Hvorfor vil min så ikke, mon?

      Kommentar af Ellen — 20. april 2012 @ 19:20

      • Jeg er blot nysgerrig at se effekten af arbejdsdelingen, og tænker det må være et eller andet spændende apparat gemalen skal fremstille – eller har jeg misforstået det hele?

        Kommentar af Jørgen — 20. april 2012 @ 21:25

        • Nårhh på den måde … hmmm, apparat og apparat … det er vist så meget sagt. ‘Apparat’ indikerer noget med bevægelige dele, gør det ikke? Så passer det vist mere med dit valg af ordet ‘indretning’, og egentlig tror jeg så nok, at du bliver lettere skuffet, når du ser, hvad det er ;-)

          Kommentar af Ellen — 20. april 2012 @ 21:40

  10. Siger årrrrrrrhhh til nr 26!

    Kommentar af DJ´s krimiblog — 21. april 2012 @ 22:07

    • Ja, sød og sjov ide :-)

      Kommentar af Ellen — 22. april 2012 @ 08:51


RSS feed til kommentarer til dette indlæg.

Theme: Rubric. Blog på WordPress.com.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 25, der følger denne blog