Hos Mommer

4. april 2012

A wet London and London Wetland Centre

Arkiveret i: Uncategorized — Ellen @ 16:25
Tags: ,

P1010497Da vi kom ud fra restauranten i Soho (Giraffe) i aftes, begyndte det at regne, så vi skyndte os at finde en bus, så vi kunne komme i tørvejr og hjemad. Dårligt var vi kommet op i bussen, før himlens sluser åbnede sig for alvor. På et splitsekund var fodgængerne forsvundet ind i taxaer, under paraplyer eller havde søgt tørvejr på anden måde. Vi hyggede os på bussens førstesal, og da vi nåede hjem, var det holdt op med at regne.

Det var en helt anden form for ‘London Wetland’, end der, hvor formiddagsturen gik til; nemlig London Wetland Centre, som ligger ikke langt fra Hammersmith Station.
Stadig inde i Storlondon finder man en herlig oase for alskens fugleliv – en slags zoo med indrettede vådområder for alverdens fugle og et dejligt område at bruge et par timer på at gå rundt i. Alle billeder kan med fordel klikkes større.

P1010535P1010561P1010596En mandarinand med frue.

P1010558P1010529

Idylliske pletter, islandske svaner og en sort ditto.

P1010564

Smukke vækster.

P1010567

Og en eller anden birdwatcher-society på udflugt, med en meget nysgerrig and som tilskuer under kaffepausen.

P1010589

Hvorfor tager man til London for at tage direkte ud til sådan et sted, der i princippet kunne have ligget hvor som helst og ikke har meget med London som sådan at gøre?
Det gør man, fordi det er interessant for os, og fordi vi har været så mange gange i  London, at vi har set alt, hvad ‘man’ skal se – flere gange endda, så det gælder om at finde på noget nyt. London Wetlands var nyt for os, men vi skal helt sikkert hertil en gang igen ved sommertide.
Det er fint nok at gense mange af Londons seværdigheder, men det er også rart at opdage og/eller opleve nye steder.
Lige om lidt tager vi til Westminster, hvorfra vi vil tage en flodtur ud til The Docklands.

About these ads

18 kommentarer

  1. Jamen ja – hvilket bestyrker min teori om at det regner ofte i London. Jeg har været der mange gange dog aldrig i solskin.
    Sjovt med et fuglested midt i London!

    Kommentar af Kong Mor — 4. april 2012 @ 19:26

    • Det regner ofte, ja, men jeg husker mere London som solrigt end det modsatte, så du er nødt til at prøve igen – det skal nok lykkes :-)

      Kommentar af Ellen — 4. april 2012 @ 22:20

  2. London Wetland.. det har jeg aldrig hørt om, men det er skrevet bag øret.. eller hvor den slags nu gemmer sig. :-)

    Kommentar af Inge — 4. april 2012 @ 20:59

    • Det er i hvert fald godt for en fotointeresseret – jeg tror John kom hjem med 200 billeder :-)

      Kommentar af Ellen — 4. april 2012 @ 22:22

  3. Du er en sand guldgrube af viden, Ellen. Fra nu af vil jeg kontakte dig først inden jeg planlægger ferie :-) God storbyferie, bagefter venter en rigtig countryferie.
    Et helt andet spørgsmål: mon Charlotte og Tim kender et firma, som samarbejder med en “fashion illustrator” (må også gerne arbejde med andet end mode illustrationer), og som er interesseret i at få en dansk studerende i praktik i 3 – 4½ måneder?

    Kommentar af Lene — 4. april 2012 @ 21:37

    • Uhada, tak Lene … det kommer nu nok an på, hvor I planlægger en ferie henne, men London er jeg godt hjemme i :-)
      Dit spørgsmål har jeg ikke et svar på, men jeg lover at spørge, når vi er landet hos dem sidst på ugen.

      Kommentar af Ellen — 4. april 2012 @ 22:43

  4. Det ser nu ud til at være et fint sted at besøge trods de øvrige fristelser i London. Fortsat god Påske-tur :-D

    Kommentar af Per — 4. april 2012 @ 21:45

    • Det ville lige være noget for dig :-)
      Tak – og god påske til dig også :-)

      Kommentar af Ellen — 4. april 2012 @ 22:44

  5. Endnu et sted skrevet bag øret af steder der skal ses :) og på trods af regn og gråvejr ser det ud til at I nyder tiden i London … fortsat god ferie :)

    Kommentar af Tove — 4. april 2012 @ 23:58

    • Begrebet ‘en dårlig ferie’ findes ikke i vores terminologi ;-) Man kan altid få noget godt ud af det – og indtil videre regnede det kun tirsdag aften …

      Kommentar af Ellen — 5. april 2012 @ 09:40

  6. Vidunderligt fristed lige midt i storbyen! Der kunne jeg også finde på at tage hen. Er England ikke ofte “våd”? Men derfor behøver det da ikke at regne hunde og katte, når I nu er i London. Igen flotte billeder – den sorte svane ser helt eventyragtig ud.

    Kommentar af Salix Lene — 5. april 2012 @ 04:26

    • Ja, ikke? Kan anbefales.
      Jeg ved egentlig ikke, om UK er mere vådt end DK, men det er rigtigt, at det ofte regner – som det også gør i DK ;-) Det regnede kun tirsdag aften, så det er vel billigt sluppet, og pyt med, om det er skyet – og vi er helgarderede mht. påklædning, så kan det ikke gå helt galt.

      Kommentar af Ellen — 5. april 2012 @ 09:43

  7. Ja, når I nu har set det hele skal jeg jo ikke sidde og svælge i minder om Soho, nu Le Macabre alligevel er lukket. Men Derry and Tom’s Roof Garden i Kensington Street burde du jo lægge et link til, for alle fugle- og blomsterelskeres skyld: http://www.roofgardens.virgin.com/en/the_roof_gardens/the_gardens
    Vi regner med en lunch deroppe her midt i måneden. For at fejre Margrethes fødselsdag.

    Kommentar af AagePK — 5. april 2012 @ 10:21

    • Tak for link, men det når vi så ikke denne gang, men det er skrevet bag ørerne.

      Kommentar af Ellen — 5. april 2012 @ 17:02

  8. Uh, jeg gad godt komme så tit til London, at jeg var nået til at skulle søge ‘de andre’ steder og ikke kun de største high lights. Gemalen er ikke til storbyferie, omend han ikke altid slipper helt. Det er dog ikke lykkedes at slæbe ham med til England. Til gengæld vil Pigebarnet gerne, og vi har planer om en tur med Mormor, inden der går alt for længe. Så jeg følger interesseret jeres færden, selvom Pigebarnets første besøg nok mere kommer til at handle om Madame Tussaud og shopping mm i hel traditionel turist-stil. Fortsat god tur, håber vejret vil arte sig lidt bedre fremover :-)

    Kommentar af Fruen i Midten — 5. april 2012 @ 12:04

    • Det er da også bare SÅ hyggeligt med sådan en dame/pigetur – og hvis I kunne tage en hel uge, kunne der sikkert blive både til de almindelige turistting og de lidt alternative oplevelser – som der er rigtig mange af.
      Snyd ikke jer selv for en tur på Themsen (det er godt nok en rigtig turistting…) :-)

      Kommentar af Ellen — 5. april 2012 @ 17:07

  9. Skægt. Det sted sted har jeg aldrig hørt om, men det er ganske givet et besøg værd når turen næste gang går til London. Dvs når vi er kommet på den anden side af et eller andet stort sportsarrangement, der vist skal finde sted her til sommer.

    Håber I fik fundet nogle af æggene forresten.

    Kommentar af overleveren — 5. april 2012 @ 15:08

    • Det er nok en rigtig god ide ikke at komme for tæt på netop det arrangement, men Wetlands er alle tiders for fotograferings- og fugleelskere.
      Æg? Hvilke æg? Jeg kan ikke finde nogen som helst æg – jeg tror efterhånden, at det er en joke ;-)

      Kommentar af Ellen — 5. april 2012 @ 17:08


RSS feed til kommentarer til dette indlæg.

Theme: Rubric. Blog på WordPress.com.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 25, der følger denne blog