Hos Mommer

3. april 2012

Destination: London

Arkiveret i: Uncategorized — Ellen @ 16:30
Tags: , ,

P1010432

Med ankomst til London Heathrow allerede kl. 8:30 var vi på hotellet allerede kl. 10:30 og kunne naturligvis ikke checke ind endnu – men vi kunne smide al overflødig bagage og begive os ud i Londons mylder.
Hjemmefra havde vi købt hver et Oystercard, så vi bare kan hoppe på tog og busser, når det passer os – man tanker kortet op efter behov og det tæller nedad hver gang man bruger det – med en væsentlig rabat i forhold til, hvis vi købte billetter hver gang. Hvad man naturligvis aldrig gør, for det er suverænt den dyreste måde at komme rundt på.
Rigtig meget er sprunget ud herovre – bl.a. magnolierne, som det ses.

Første destination var Victoria & Albert museet, hvor vi ville ind og se The Gilbert Collection – især mikromosaikkerne. Jeg har set den to gange, dengang den befandt sig i Somerset House, men den flyttede til V&A i 2007. Jeg er dybt, dybt fascineret af mikromosaikkerne … de enkelte stykker mosaik kan ses så små som 0,2 mm … og jeg mente, at nu måtte det være på tide, at John også kunne beundre samlingen, jeg så ofte har talt om.

P1010439

Se fx denne tiger – ikke engang hvis I klikker billedet stort, kan I se, det er en mosaik. Detalje af pelsen ses herunder – i tre gange naturlig størrelse …

P1010440

Et bord med en detalje til højre.

P1010437P1010438

Det gamle Rom – detaljer nede under det store billede. Klik endelig billederne større og lad jer fascinere af de fantastiske arbejder. Naturlig størrelse for de tre detaljebilleder er cirka halvdelen af, som de vises på skærmen. De her viste er lavet i slutningen af 1700-tallet.
Und jer selv at se denne samling ved lejlighed – og i det hele tget V&A-museet – det er ufattelig stort og meget meget smukt.

P1010444P1010445P1010446

Vi er nu på hotellet og har checket ind. En af os tager en morfar, en anden sender lige lidt mikromosaikker ud i cyberspace.
Når morfar vågner efter sin morfar, går turen ind mod centrum – så skal vi på æggejagt

About these ads

20 kommentarer

  1. Arrhhgggg I kunne da ha lånt vores oyster basis kort.. Nå det er jo for sent nu.. Nyd forårsdagene i den dejlige by.

    Kommentar af Inge — 3. april 2012 @ 16:37

    • Tak, men pyt med det – nu har vi vores egne til en anden god gang. De udløber jo aldrig, påstås det :-)
      Vi nyder, kan du tro – også selv om det lige har regnet … det har vi heldigvis taget højde for tøjmæssigt ;-)

      Kommentar af Ellen — 3. april 2012 @ 16:40

  2. Smukke magnolier. Normalt blomstrer de her omkring morsdag; men paa grund af den korte sommer, som vi havde for et par uger siden, blomstrede de allerede nogen steder for over en uge siden. Nu har vi haft nattefrost et par gange, og gad vidst hvordan de har klaret det? Det var ikke lige her i naerheden, at jeg saa dem. Mikromosaikker … ser utroligt ud. Fortsat god London!

    Kommentar af Salix Lene — 3. april 2012 @ 16:49

    • Man må da håbe, de har klaret frosten … her i London er det også blevet køligt igen, men dog ikke frost, og det har regnet meget i dag.
      Tak :-)

      Kommentar af Ellen — 3. april 2012 @ 21:02

  3. Håber I finder mange æg :) og se der mosaikker skal da lige checkes ud næste gang jeg er i London ;-)

    Rigtig god ferie …

    Kommentar af Tove — 3. april 2012 @ 17:27

    • Jeg fandt ingen i dag – vi leder videre i morgen – og tak :-)

      Kommentar af Ellen — 3. april 2012 @ 21:03

  4. Det meste er også sprunget ud hernede. Magnoliaer, æble og kirsebærtræer.
    De mosaikker er vidunderligt smukke – dem gad jeg godt se engang når jeg kan gå på museum uden at løbe igennem det hele.
    God æggejagt! Du tager vel et Fabergé æg med hjem?

    Kommentar af Kong Mor — 3. april 2012 @ 17:36

    • Åhja – dejligt, at I lige når at få det hele med, inden I drager nordpå.
      Mosaikkerne kan anbefales – men du skal ikke regne med at se et Fabergéæg i min besiddelse ;-)

      Kommentar af Ellen — 3. april 2012 @ 21:04

  5. Fantastiske mosaikker. Tænk, at du må tage billeder af dem, men de er måske ikke så sarte som malerier? Har set magnolier på vej i blomst her i det midtjyske – hvilket jo er vældig synd med al den dumme nattefrost. I år er et af de år, hvor jeg ikke sukker over ikke at have min egen magnolie …

    God æggejagt – det ser sjovt ud :-)

    Kommentar af Fruen i Midten — 3. april 2012 @ 18:13

    • Der stod ikke, at man ikke måtte – jeg brugte ikke blitz, og i øvrigt er det jo sten det hele; der er ikke noget, der er indfarvet eller malet – det er bl.a. det, der gør mosaikkerne så fascinerende.
      Det er irriterende med den lidt slemme nattefrost lige nu – må ikke håbe, planterne lider for meget under det.
      Tak – vi leder videre :-)

      Kommentar af Ellen — 3. april 2012 @ 21:08

  6. Nå ja, magnolierne har kun lige tænkt på at de skal folde sig ud inden længe…
    fantastiske mosaikker — men jeg undrer mig over det der med det gamle Rom… det er vel det nye Rom, for ellers ville de vil være intakte… not?
    Museet har stået på min ønskeseddel i mange år, pga deres jugendstilsmykkesamling.
    glædelig påskejagt
    knus Linda

    Kommentar af Linda — 3. april 2012 @ 19:36

    • Du har da så ret :-D – jeg tænkte på en mosaik, jeg så (og fotograferede) af det gamle rom, og så satte jeg dette billede i … tænkte mig ikke lige om, må jeg sige.
      Det er et fantastisk museum, som man er nødt til at tage i mange bidder – det er ENORMT!
      Tak – og knus tilbage – rigtig god påske til dig.

      Kommentar af Ellen — 3. april 2012 @ 21:12

      • “Det gamle Rom” eller “den gamle rom”, Ellen?
        Den gamle Correcteur. ;-)

        Kommentar af AagePK — 4. april 2012 @ 11:18

        • Hvad er der nu galt med det, din gamle krakiler?? Det hedder da det gamle Rom – med mindre jeg har tænkt mig at drikke det :-)

          Kommentar af Ellen — 4. april 2012 @ 15:37

          • Jo, men du har skrevet rom—-med lille r!!! ;-)

            Kommentar af AagePK — 5. april 2012 @ 10:26

            • Helt ærligt … det har jeg jo ikke i selve artiklen – bliv nu ikke for pedantisk – jeg retter jo heller ikke alle dine tyrkfjel, vel?

              Kommentar af Ellen — 5. april 2012 @ 17:01

  7. De ser spændende ud, de mosaikker. Man kan jo kun beundre det arbejde der må ligge bag for at skabe så perfekte farver og kontraster med små stykker sten.

    Håber I finder nogle af æggene – har set billeder af dem andre steder og de er ganske fantastiske og visse er vist ganske godt gemt. Det er et spændende projekt London har lanceret dér. Glæder mig til at se billeder fra jagten.

    Kommentar af overleveren — 4. april 2012 @ 04:54

    • Præcis! Det er ikke fordi jeg ønsker mig en mikromosaik, men det er fantastisk håndværk, som jeg kun kan beundre.
      De har gemt de æg rigtig godt – det må være noget af et job at finde alle 209 – tror jeg det var … vi så ikke et eneste i går.

      Kommentar af Ellen — 4. april 2012 @ 08:04

  8. Hvor er det godt – Oystercard og Albert – spændende at læse om, og god tur ønskes! God påske!

    Kommentar af Donald — 4. april 2012 @ 11:35

    • Tak Donald, og i lige måde til dig :-)

      Kommentar af Ellen — 4. april 2012 @ 15:38


RSS feed til kommentarer til dette indlæg.

Theme: Rubric. Blog på WordPress.com.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.