Tosteberga enge og traner ved Pulken

Jo, der var traner. Nej, der var ikke mange tusind, desværre – kun omkring 1000. De er ved at drage væk igen, og den eneste, der kunne komme tæt nok på tranerne, til at det kan være bare en smule interessant, var John, så jeg pipper kun op med et meget lille tranebillede til slut i indlægget.
Men inden vi nåede så langt, havde vi været lidt omkring sammen med Pia og Allan.
Vi mødtes ved Trollestenen, men det blæste noget mere end ½ pelikan – eller måske rettere ½ pingvin, for der var snefnug i luften.
Vi udsatte derfor kaffedrikningen og satte fluks kursen mod Tosteberga Enge, som er et vidunderligt naturområde. Om sommeren.
Det må nok erkendes, at alting bare er kønnere, når der er blade på træer og buske, men vi fik os en god tur alligevel.
Lige inden vi nåede frem, måtte vi stoppe op, fordi vi fik øje på et stort antal rovfugle – der var 19 – nitten! – i luften over os, men da vi stoppede bilerne og steg ud for at fotografere, forsvandt de naturligvis, inden vi fik indstillet kameraerne.
Hov – var der nogen, der sagde lystfiskerhistorier? Nej, vel? Der var altså 19! Og vi fandt ikke engang ud af, hvad det var for rovfugle, men John var inde på, at det godt kunne have været glenter, for de var temmelig store.

I Tosteberga så vi masser af kaninhuller, men kaninerne lever livet farligt her; nok pga. de mange rovfugle i området … vi så temmelig mange pelsrester og skeletdele rundt omkring.
Vi fandt oven i købet et sted, hvor der var nogenlunde læ, så vi kunne få os den efterhånden ret savnede eftermiddagskaffe. At det så var oven på en betragtelig mængde indtørrede kolorte og en lille tornebusk eller to, generede ikke store ånder … tæppet blev bredt ud og der blev drukket kaffe!
De temperaturer, vi har haft i stykke tid, var i dag blot et minde, som vores effektive påklædning måske giver et hint om. Det var 3°! Jeg er slet ikke så tyk i virkeligheden – det er alle de lag tøj, jeg var nødt til at have på …
Nå. Tror I heller ikke på det?

Af sted mod Pulken, hvor der næsten var flere mennesker end traner, men vi fik da set nogle pænt store flokke flyve både ind og ud.

Jeg elsker mit Lumix, men det kan altså på ingen måde hamle op med Johns blærelinse, så hvis I vil se tranerne i øjnene, må I kigge over til ham senere. I morgen aften, måske.
Han kunne se tranedans. Han kunne se gravænder, krikænder, gæs og stære.
Jeg kunne bare se gravænder og traner.

Kikkerten? Den lå naturligvis hjemme på ødegården.

About these ads