Det blev halvsent i dag, inden vi ramte målet. Klokken var otte, så solen var næsten gået ned, men vi fik lige de sidste lyserøde stråler med bag træerne.
John havde en lang taxatur sidst på dagen – det var selvfølgelig udmærket for økonomien, men det var også grunden til, at vi kom sent hjemmefra.
Det er containerweekend, og vi havde en hulens bunke sække med haveaffald, som vi meget gerne ville af med, så medmindre vi ville ankomme endnu senere til ødegården, var der kun én vej frem: ud med trillebøren, Ellen, mens John skyndte sig hjem sydfra.
Puh, det var tunge sække og der var mange af dem, så det blev til seks trillebørfulde, som skulle skubbes de 150 meter hen til containeren. Gloriepudsning.
John kommer hjem. Pakke bil. Køre. Ankomme. Tjekke temperatur. 10,5° inden døre. Fint. Tænde op i brændeovn og komfur. Fotografere. Lave marinade til morgendagens steg. Varme mad. Spise. Snakke om dagen, der gik og snakke om løst og fast. John sidde og flade ud med lidt mere end halvlukkede øjne.
“Jeg tror jeg går i seng, skat. Jeg har kørt godt 700 km i dag – jeg er en smule træt.”
Det kan jeg godt forstå. Det er meget godt gået kørt af en mand på 66 – jeg er sikker på, at jeg ville have været langt mere træt end ham, hvis det havde været mig …
Kødet skulle som sagt forberedes til morgendagens gæster.
Det skal i ovnen til langlangtidsstegning allerede ved middagstid, når vi kører af sted lørdag for at møde Pia og Allan ved Trollestenen, inden vi kører en tur for at ende ved Pulken for at kigge på traner i forhåbentlig massevis.
De fleste af materialerne til en god marinade ligger på brættet: frisk ingefær, chili og hvidløg i rå mængder, løg, lime og blegselleri (mest for at få det brugt).
Ned i fadet med hele pibetøjet, så kødet og til sidst det friske, grønne: persille, timian og rosmarin.
Salt, peberkorn og olivenolie på. Til sidst rødvin.
Det skal nok blive godt.


Er det nu nødvendig t, at vise billeder af de lækkerier vi ikke skal have..
ok vi bliver ikke snydt rent madmæssigt her i sønderjylland. Øv at man ikke kan være to steder på en gang.
Hyg og hils..
Kommentar af Inge — 31. marts 2012 @ 06:32
Jeg skulle da lige vade lidt rundt i, hvad I går glip af
– men som du siger: I kommer ikke sultne tilbage fra Sønderjylland.
Tak – vi hilser
Kommentar af Ellen — 31. marts 2012 @ 06:34
Uhm…. mit øje skuer MAD, det lyder lækkert
Jeg forstår godt John. Der er da ikke noget mere trættende end at køre bil, jeg er glad for det ikke er min levevej. Allan ville til gengæld holde af det, som John gør.
Godt det er weekend både på Lolland og i det svenske:-) Vi ses.
Kommentar af pigenfralandet — 31. marts 2012 @ 06:34
Jeg håber, det bliver godt
John elsker at køre bil, man han bliver jo ikke yngre … ja, vi ses – indtil videre er det flot vejr, men koldt – 0° lige nu.
Kommentar af Ellen — 31. marts 2012 @ 06:37
Efter en lang dag bag rattet med mange km bag sig så kan man godt blive lidt træt….Uhmm det ser lækkert ud, god mad, gode venner og forhåbentlig masser af traner…God weekend til jer…;-D
Kommentar af Rejen — 31. marts 2012 @ 08:49
Det blev han sandelig også, men han er klar igen
Det lyder nemlig rigtig godt altsammen. Vi må finde ud af, at I kommer en tur herop sammen med Inge & Hasse.
God weekend til jer også
Kommentar af Ellen — 31. marts 2012 @ 09:00
Så fik I klaret det hele inden I tog til Sverige, og inden det blev alt for sent
Kan godt forstå John, at han var træt efter at have kørt så mange kilometer.
Og din mad eller forberedningen til maden i dag ser rigtig god ud
når I kommer så langt … buon appetito
Kommentar af Tove — 31. marts 2012 @ 09:45
Ja, det er lidt hårdt, men jo også godt :-
Tak – og god weekend
Kommentar af Ellen — 31. marts 2012 @ 10:09
Ih, jeg ville også have pudset min glorie. Det er bare så skønt at få affald væk. Godt arbejde, fru Nielsen
Og efter den lange tur til Sverie har du ovenikøbet energi til at lave marinade til dagens aftensmad.
Hav en fornøjelig week-end sammen med dine gæster.
Kommentar af Kisser — 31. marts 2012 @ 10:40
Hehe – johtak
Marinaden var nu ikke noget at tale om rent arbejdsmæssigt – desuden havde jeg slappet af i de godt to timer, det tog at køre herop …
Tak og god weekend herfra også
Kommentar af Ellen — 31. marts 2012 @ 10:55
Det ser altså for godt ud det du har gang i der
Man er passende misundelig.
Håber I får set en masse traner og at John får nogle rigtigt gode nærbilleder af dem. Vil lige holde øje med hans side.
Kommentar af overleveren — 31. marts 2012 @ 11:19
Det bliver forhåbentlig også godt
– hvis John får et par gode skud, vil jeg tro, han får dem lagt på i morgen.
Vi satser – de har nok ikke gidet flyve videre i den kulde
Kommentar af Ellen — 31. marts 2012 @ 11:52
MUMS hvor skal I smovse! Det lyder lækkert!
Jeg ved for en gangs skyld ikke hvad vi skal have i aften – vi skal ud – hele familien! Og køre i amerikanerbiler og hygge bagefter!
Spørg lige om de to med oktan i stedet for røde blodlegemer glæder sig?
Er sikker på at I hygger jer hele weekenden!
Kommentar af Kong Mor — 31. marts 2012 @ 14:44
Uhja, det var næsten synd, at du skulle se de madbilleder
Nej, hvor skal I hygge – og ja … jeg tror på, at der er nogen, der får sig en oplevelse 
God fornøjelse til jer alle.
Kommentar af Ellen — 31. marts 2012 @ 18:27
Men slidet var da vist det værd. Når I så kan smide benene op og nyde de smukke sverige, med god man og et glas (eller to)
Kommentar af havehyrden — 31. marts 2012 @ 19:18
Det var det bestemt
Og vi nyder … både mad og vin.
Kommentar af Ellen — 31. marts 2012 @ 22:17
Det bliver uden tvivl en lækker steg.
Kommentar af betty — 31. marts 2012 @ 22:29
Den blev ganske udmærket
Kommentar af Ellen — 31. marts 2012 @ 23:20
Det var dog en utrolig masse haveaffald fra jeres lille gårdhave? Bortset fra det, har I så begge fortjent at pudse glorien for en dags hårdt arbejde. Marinaden ser meget interessant ud.
Kommentar af Salix Lene — 1. april 2012 @ 20:31
Det lyder voldsomt, men jeg har altid mange krukker med blomster, og det var bl.a. jorden fra alle dem. Det er pokkers tungt, selv om man kun fylder sækkene halvt.
Marinaden kan anbefales – den er hjemmekomponeret, kraftig og god
Kommentar af Ellen — 1. april 2012 @ 21:12