Har du talt med en forfatter i dag?

Titlen er en anelse misvisende, fordi det indikerer, at jeg har talt med en forfatter i dag.
Det har jeg ikke, men jeg lyttede til en i går, og det er jo næsten det samme …

Det er sommetider underligt, som tingene udvikler sig og kommer til at hænge sammen – i begyndelsen af måneden havde jeg denne lille snak med en fuldstændig fremmed kvinde på mit lokale bibliotek.
Jeg har nu færdiglyttet Det taler vi ikke om, og jeg er solgt.
Rasmine kommenterede fluks på føromtalte indlæg, at Anna Grue ville præsentere sig selv, sit forfatterskab og sin novellesamling (som udkommer i dag), onsdag den 25. januar på Avedøre bibliotek.

Det var to fluer med ét smæk – Rasmine og jeg fik hilst på hinanden, og vi plus en god snes andre, hørte en spændende Anna Grue fortælle – og svare på en del spørgsmål fra os lytteres side.

Hvis I undrer jer over opstillingen med projektoren, vil jeg bare sige, at det gjorde jeg også. Jeg tillod mig oven i købet at spørge om der, da vi jo rent faktisk befandt os på et bibliotek, dog ikke kunne findes noget lidt mere stabilt end en halvblød plastickurv! Jeg mener – de kan da ikke mangle bøger, og opstillingen vippede faretruende, mens de to damer rodede med at indstille højden.
De blev enige med sig selv og hinanden om, at det såmænd nok gik, hvortil Ellen nøjedes med at trække lidt på skuldrene …

Det var virkelig interessant at høre om, hvordan en forfatter skaber sit univers, sine plot og sine skikkelser – fordele og ulemper ved et fast persongalleri – fiktive byer kontra kendte osv. Især det sidste fremkaldte smil hos os lyttere: Bruger hun kendte steder, er der altid en masse, der henvender sig for at gøre hende opmærksom på alle de fejl, hun – mere eller mindre bevidst – har begået. I Christianssund, som hun selv har sat sammen af det optimale fra flere byer, bestemmer hun selv, og der er ingen, der kan brokke sig over, at politistationen ligger det forkerte sted eller lignende.

Jeg skal i gang med hendes kriminalserie om den skaldede detektiv, som jeg forventer mig en del af.
Til gengæld er jeg ikke sikker på, at novellesamlingen De Andre, som hun læste en af novellerne op fra, bliver hørt eller læst fra min side. Det bliver i hvert fald til sidst i forhold til hendes kriminalromaner.

Rasmine og jeg talte sammen i pausen og efter foredraget, og jeg tror ikke, det er sidste gang, vi taler sammen – det var vældig hyggeligt. Tak for i går, du

Dette var atter et eksempel på, hvordan ens univers kan udvides via blogland. Jeg havde ALDRIG af mig selv tænkt på at undersøge, hvad der sker på Avedøre bibliotek …

Dagens aftenbillede (!) er hverken en stor flammekaster eller en oliekilde, men såmænd bare dampen/røgen fra varmeværket ved Brugsen, lige før solnedgangen blev til en rigtig solnedgang.