Har I nogensinde hørt om The Leapfrog Tag System?
Det havde jeg ikke før mellem jul og nytår, hvor C kom i tanke om det, da vi sad og talte om, hvad John og jeg skulle give børnene i fødselsdagsgaver. Hun havde kun flygtigt studeret, hvad det var, men var kommet til den konklusion, at det vist var værd at ofre lidt penge på.
Det kan købes gennem Amazon, men jeg tror kun, det findes på engelsk indtil videre. Det er en lidt forvokset pencil-agtig ting, som i virkeligheden er en mini-computer, komplet med højttalere og det hele – det meste af dimsen er oven i købet fyldt ud af batterier.
Anna og Aubie fik hver en i fødselsdagsgave … dvs. de fik den først i lørdags, for det havde åbenbart været så populær en julegave i UK, at den gik i restordre.
Med fulgte nogle smagsprøver på de ‘bøger’, der hører til – der er i alt omkring 40 forskellige, der alle har til formål på en sjov måde at lære børnene noget brugbart.
Der kan fx stå en tekst, som Anna skal læse op. De ord, hun ikke umiddelbart kan gennemskue, fører hun pennen hen over – et af hendes tilfælde i lørdags var ‘fisherman’. Så bliver ordet sagt højt, og Anna kan fortsætte sin oplæsning.

Når Aubie åbner siden fra Cars, bliver han fx bedt om at tælle dækkene, som Luigi har stående på hylden, hvorefter han skal trykke på det rigtige tal. Så spørges han, hvor mange dæk der vil være tilbage, hvis McQueen kommer og køber to af dem. Selv om det er leg, er det også læring, hvilket jeg synes er en god kombination.
Anna elskede en leg med et kort over Afrika, hvor landenes navne samt visse af deres karakteristika blev nævnt, efterhånden som man førte pennen hen over dem. Når Anna trykker på Play, får hun stillet opgaver. Jeg ved ikke helt, hvordan det gik for sig, men dimsen husker, hvor mange gange man har leget den samme leg – fortæller bl.a. andet, om det var bedre eller dårligere score end tidligere.
Aubie var meget optaget af science-legene, hvor han får fortalt om det, han fører pennen hen over. Når han bagefter trykker på Play, er han fuldstændig opslugt af de opgaver, han bliver stillet.
Anna var meget opslugt af alt, hvad der har med regning og tal at gøre – det kunne sagtens konkurrere med Rapunzel- og Klokkeblomst-opgaverne.

C talte næsten en halv time om alt, hvad dette forbløffende lille stykke legetøj var i stand til – jeg kan slet ikke huske det altsammen, men jeg glæder mig til at komme over og se dem bruge det.
Der er læse-lærebøger, regne-ditto, videnskab, geografi, biologi og meget, meget andet, der er udviklet til forskellige aldersgrupper, så opgaverne vokser med børnene.


Ungerne fik dimsen og bøgerne lørdag morgen, og de bestilte ikke ret meget andet hele weekenden end at slå sig ned forskellige steder og tagge, som de kalder det.
Jeg kan dog se, at der blev tid til lidt udklædning ved siden af…
Tim sendte telefonbilleder i en lind strøm hen over lørdag og søndag; med teksterne Tagging – Still tagging – Even more tagging osv, og da jeg snakkede med C i lørdags, sagde hun, at hun lod dem bare blive ved, så længe de orkede, fordi det for det første havde nyhedens interesse, for det andet var det ikke en skærm, de sad og kiggede på, og for det tredje blev de jo hele tiden klogere…
På det sidste billede nåede Aubie ikke engang ud i køkkenet til mor og Anna, inden han måtte slå sig ned på tæppet i entreen.
Nu skal jeg have fundet et par bøger til dem, som de kan få, når jeg kommer derover i uge 7.
Senere:
Nu til noget helt andet: Er det kun mig, der er dødeligt uvenner med Blogger/Blogspot for tiden?
Jeg kan ikke kommentere hos nogle af jer, der bruger det (men det er nu nok kun de af jer, der ikke er vendt tilbage til pop-up-kommentarfeltet). Billeder bliver ikke vist. Hvis jeg vil kommentere via Diskus, sker der ikke en s…
Ofte kommer beskeden ‘Kan ikke vise siden’.
Det er således ikke fordi, jeg ikke gider kommentere hos jer, men det er søreme ikke altid nemt…


Det har jeg aldrig set før, det er ski da smart.. Hvis det slår rigtig an, mon så ikke man kan få det på dansk, når Emil om nogle år bliver gammel nok til den slags..
Kommentar af Inge — 23. januar 2012 @ 18:20 |
Jeg tænkte også faktisk på lille Emil, og mon ikke det når at blive oversat inden to år? Det spænder fra 3-10 år i relevans.
Kommentar af Ellen — 23. januar 2012 @ 18:22 |
Ellers må han jo lære engelsk.. den pc vi købte til ham i Spanien taler kun spansk, det synes han er helt fint..
Louise påstår han siger Hola ind i mellem, men vi er lidt usikre på om han også ved hvad det betyder..
Kommentar af Inge — 23. januar 2012 @ 19:57 |
Hehe, han er sød … men det er jo nu, der skal sættes ind, hvis han skal være to- eller sågar tresproget
Kommentar af Ellen — 23. januar 2012 @ 20:01 |
Jeg så en lignende dims på tysk tv for et par år siden: den var et generelt værktøj til at scanne og få højt-læst, eller oversat, ord fra en hvilken som helst bog.
Her er det jo mere sat i system, hvor man så er bundet til at købe de bøger, der også giver opgaver, sådan som jeg forstår din gengivelse. Bortset fra, at det er en god idé for børnene, er det sikkert også givtigt for udviklerne, efter razor-and-blade-systemet.
Så du “Evolution: Japan”? Jeg blev lidt irriteret over at de brugte ordet olden, hvor jeg ville have brugt bog: det var bøgens nødder, ikke både egens og bogens frugter, der var tale om.
Kommentar af AagePK — 23. januar 2012 @ 20:14 |
Jeg har ikke spor imod, at nogen tjener en masse penge, hvis konceptet er godt og ideen nærmest genial
Jeg så ikke udsendelsen, men forstår godt, du blev irriteret over brugen af ordet olden, hvis det kun skulle dække over bøgens frugter.
Kommentar af Ellen — 23. januar 2012 @ 21:00 |
Skjønner godt at ungene blir sittende med den der dims.
Har også problemer med å kommentere på Blogspot. Inntil noe annet er bevist, går jeg ut fra at det er meg…
Original Kamelrytterske, bare på Karavanseraiet.no, om abstinenser og PMS
Kommentar af Kamelrytterske — 23. januar 2012 @ 20:48 |
Det kan da ikke være dig, der er noget galt med, når det også gælder mig helt hernede i Danmark
Kommentar af Ellen — 23. januar 2012 @ 21:02 |
Nei?
Det har jo hendt at jeg har tatt feil. Sist var visst i 1923…
Kommentar af Kamelrytterske — 23. januar 2012 @ 21:12 |
HAhaha – Så tager du altså fejl cirka lige så ofte som mig
Kommentar af Ellen — 23. januar 2012 @ 21:20 |
Sikke et sjovt stykke legetøj, jeg må holde øje.
Jeg har også haft blogspot-problemer de seneste dage og må logge ind via min google-konto
Kommentar af Marianne — 23. januar 2012 @ 21:05 |
Ja, du må have det in mente til dine to børnebørn.
Lidt pudsigt, at du har tre piger, og nu kan den ældste åbenbart kun få drenge…
Jeg er i øvrigt meget flov over, at jeg ikke har ønsket dig tillykke med det sidste skud på børnebørnsstammen.
Et stort tillykke skal du have herfra – du har sikkert ikke engang fået hænderne ned endnu
Der må være noget galt med Blogspot. Det kan ikke være alle os, der er noget galt hos…
Kommentar af Ellen — 23. januar 2012 @ 21:11 |
Don’t worry, man kan ikke være alle steder hele tiden
Kommentar af Marianne — 24. januar 2012 @ 06:33 |
Næh … men alligevel …
Kommentar af Ellen — 24. januar 2012 @ 07:26 |
Jeg er også uvenner med blogspot. Ikke med disqus – og kan ikke kommentere hos en masse..
Fedt legetøj! Det er jo fantastisk!!
Kommentar af Kong Mor — 23. januar 2012 @ 21:35 |
De må hellere tage sig lidt sammen, hvis de vil beholde kunderne – ingen er vel interesserede i, at man ikke kan kommentere hos dem.
Ja, det er et kanongodt legetøj
Kommentar af Ellen — 23. januar 2012 @ 21:38 |
Det fantastiske stykke legetøj, har jeg heller ikke hørt om, men sådan som min familie er skruet sammen er legetøj heller ikke noget jeg bruger tid på.
Jeg har ikke stødt på et eneste problem med at kommentere via Blogger/blogspot eller Diskus, uanset hvordan bloggen er stillet op. Med Google Chrome virker det hele.
Det er mange år siden vi sidst har været ved Stevns Klint. Sidste år fik vi opfrisket Møns Klint, så måske er det snart tid for en tur til Stevns også
Kommentar af Pia — 23. januar 2012 @ 22:01 |
Næh, det er klart – når der ikke er små børn, er det ikke lige det, man bruger mest tid på

Hmmm – der ødelagde du lige statistikken
Stevns må være et snarligt udflugtsmål – men Møn er jo lidt flottere … Stevns er bare tættere på os.
Kommentar af Ellen — 23. januar 2012 @ 22:03 |
Smart legetøj, og man kan håbe at det bliver oversat til flere sprog i løbet af et par år…Jeg har også problemer med at kommentere hos andre og få vist siderne hos blogger, møgirreterende…;-D
Kommentar af Rejen — 24. januar 2012 @ 05:56 |
Så foretrækker jeg alligevel WordPress
Kommentar af Ellen — 24. januar 2012 @ 07:27 |
Tror det er mange som sliter med Blogspot.
Jeg har problemer noen ganger, ikke veldig ofte, men litt irriterende er det jo.
Det leketøyet var en fin gave. undrer på om det kommer i en norsk variant.
Ha en god dag
Kommentar af mormor — 24. januar 2012 @ 09:38 |
Ja, det er ret irriterende – jeg synes det er ofte, der er problemer.
Mon ikke det bliver oversat til norsk? Det er jo en god indtjeningskilde
Kommentar af Ellen — 24. januar 2012 @ 10:18 |
Jeg har aldrig hørt om det system før – men det lyder jo helt fantastisk! Lære og lege samtidig må da være ethvert barns (og forældres og bedsteforældres) drøm. Jeg er nemlig heller ikke fan af skærme i for mange timer ad gangen! Hvor er det ærgerligt, at det ikke findes på dansk – men markedet er jo nok for lille.
Jeg ved ikke om der er problemer med min blogspot – det tror jeg nu ikke, da mit er et pop-up vindue; jeg har da heller ikke hørt det fra andre – eller faktisk selv oplevet det. Pudsigt…
Kommentar af Nille — 24. januar 2012 @ 14:41 |
Det kan selvfølgelig være … at markedet er for lille altså, men ja, det er helt utroligt, hvad ungerne får ind af lærdom, samtidig med, de hygger og morer sig.
Jeg har heller ikke haft problemer hos dig – blogspotproblemerne har vist noget at gøre med, hvilken browser man bruger, men det har jeg nu ikke tænkt mig, at de skal bestemme!
Kommentar af Ellen — 24. januar 2012 @ 16:22 |
Efter at jeg installerede google chrome på den ene computer og firefox på den anden, kan jeg læse de bloggere som bruger kommentar indlejret under indlæg. Jeg vil frygtelig gerne ha den svarfunktion, som du også har, men ikke så længe at Internet explorer ikke kan åbne bloggens kommentarfunktion.
Og når jeg en gang får børnebørn er der garanteret rigtig meget af sådanne pædagogiske tiltag
Kommentar af Lene — 24. januar 2012 @ 17:38 |
Jeg forstår godt jeres dilemma – at I synes, individuel kommentarfunktion er det bedste, og på den anden side også gerne vil have, at alle skal kunne kommentere.
Det er ikke kun det, at blogudbyderen ikke skal bestemme, hvilken browser jeg skal køre med – på mit arbejde kan vi ikke vælge andre end IE, og jeg bruger arbejdspauser til at kigge lidt rundt
Det vil jeg da håbe for dine kommende børnebørn, for dette er noget af det bedste elektroniske legetøj, jeg har set.
Kommentar af Ellen — 24. januar 2012 @ 18:11 |