Det behøver vi overhovedet ikke at tænke på – de tager selv…
Dog ikke Gevaliaen, for den kunne de ikke nå; ejheller noget som helst spiseligt i huset … de har i stedet været ude og rane fuglefoder ude fra haven og slæbt det med ind i stuen, hvorefter de har holdt ædegilde i min garnkurv.
Der har også været lunt og varmt, vil jeg tro.
De havde ikke gnavet i noget som helst i kurven – både den og alt garnet var intakt – men der var ingen tvivl om, at der havde siddet et par mus og hygget sig med vores lækre fuglemad.
Det kom helt bag på os, at der havde været mus i stuen – det har der aldrig været før, så vi regnede den for musesikker. Vi fandt dog hurtigt ud af, hvor de var kommet ind; det er dog så meget underligt, at de ikke fandt den vej sidste vinter, nemlig via samlingen af væggen til de tre værelser, vi slog sammen sidste sommer, og som vi lod stå helt rå, fordi vi synes det ser meget rustikt ud.
Det finurligste var nu, at de har været ude ved fuglefoderpladsen for at samle føde – og de har rendt frem og tilbage en del gange, kunne vi se på mængden. De kan ikke komme til det nede i kælderen; det har John sikret 100 %, så der har kun været udendørsmuligheden tilbage for dem.
Oppe på værelserne på førstesalen har de også gnavet sig vej ind, de små bæster.
For første gang … henne ved døren har der været så lille en revne, at de aldrig har kunnet kommet igennem her, men søreme om ikke de har gjort revnen bredere ved at gnave sig gennem gipsvæggen, de små sataner. Det kan da ikke passe, at vi skal til at armere huset med stål for at holde dem ude?
Og hvorfor lige nu??? Sidste vinter var så skrækkelig lang og streng, og der var ikke en eneste mus inden døre; denne vinter er knapt nok begyndt endnu. Mig ikke forstå. Men jeg har jo heller aldrig været en lille, grå mus…
Det sner helt vildt, men det er en enkelt grad over 0, så der er håb om, at det forsvinder igen. Jeg håber bare ikke, ikke, IKKE, at det er snevejr, når jeg skal køre helt alene herop d. 22. Jeg hader at køre i sne – noget der er kommet med alderen; da jeg var yngre og ung, syntes jeg bare, det var spændende. Det kan man selvfølgelig stadigvæk godt kalde det, men på den mere maveknugende måde.
Englænderne lander i København den 22. klokken så sent som 21. Dem venter John på for at hente dem i lufthavnen. Jeg kører herop direkte fra arbejdet for at sørge for, at hele huset er dejlig varmt, og at alle sengene er redt op og ligeledes dejligt varme, når hele min lille flok ankommer ved midnatstid.
Hvis der skulle være faldet sne, har vores flinke nabo lige lovet at sørge for, at jeg – og senere de andre – kan komme ind på grunden; jeg ville ikke synes det var spor sjovt at skulle bruge de første to timer på at komme ind.
Vi kan altid regne med naboen – bare han ved, hvornår vi kommer, så er her fint ryddet. Vi kan ikke rigtig gøre noget for ham til gengæld, så han har i dag fået fået sin julegave i form af noget af det bedste, vi kan give ham: en ramme gode, danske juleøl. Sådan en ramme øl med jævne mellemrum, og det er lige før, han synes, han skylder os noget.
Det gør han så afgjort ikke, men det er da dejligt, at vi på denne måde kan gøre lidt gengæld for al hans hjælpsomhed.


Kan ikke si jeg unner deg å rydde opp etter de små luringene. Ikke no trivelig å komme fram til hytta og få en slik velkomst.
Har sikkert vært en naturlig utvelgelse siden sist vinter. Må da ha vært både tre og fire musegenerasjoner siden sist det var kaldt? Og med et slikt smågnagerår som vi har hatt det siste året, er det større sjanse for at det er noen av de nyerere generasjoner som har skjønt det med å trekke i hus når det blir kaldt.
For å si det med salig Darwin, “Survival of the fittest”
Original Kamelrytterske, bare på Karavanseraiet.no, om å tørre snakke om alle sidene ved en sak
Kommentar af Kamelryttersken — 10. december 2011 @ 15:07
Det var da en forklaring – og sikkert en rigtig forklaring
Darwin havde jo ret… men jeg synes alligevel, at det er mærkeligt, at vi ikke så så meget som et eneste forsøg på at komme ind sidste vinter…
Kommentar af Ellen — 10. december 2011 @ 15:28
Musene skal ikke have mange millimeter for at komme ind
Dejligt med en snerydningsnabo der i det svenske :-9
Rigtig god weekend
Kommentar af Per — 10. december 2011 @ 15:11
Nej, det skal de desværre ikke

Han er guld(øl) værd, er han
Tak i lige måde
Kommentar af Ellen — 10. december 2011 @ 15:29
Sidste år var en kold vinter – men mest ovenpå sneen. Der hvor vi var. Under sneen lavede musene de herligste iglooer og hyggede sig så meget at de fik sat flere ekstra kuld i verden. De havde superbetingelser under den isolerende sne. I år er jorden bare kold og hård og slet ikke noget rart sted at være – så nu søger de indenfor. Men ærgerligt for jer at møde det syn,
Tror ikke sneen holder så længe den her weekend… så tag det roligt.. lidt endnu.
Kommentar af overleveren — 10. december 2011 @ 15:28
Det havde jeg overhovedet ikke tænkt på, men du har da ret! Det er barfrosten, der virker mod småkryb – og det vidste jeg da egentlig godt, hvis jeg bare kunne få slået hjernen til…
Sneen er allerede ved at være væk igen – jeg er spændt på, hvordan det vil være om 12 dage
Kommentar af Ellen — 10. december 2011 @ 15:32
kender du aftonbladet.se – de har nogle ret solide langtidsprognoser for byerne i sverige. Det er den jeg plejer at frekventere når jeg skal planlægge noget udenfor i sverige. Mener at de er begyndt at nærme sig d. 24.12 i vejrmeldinger… og hvis de siger snestorm – så kan man faktisk godt regne med den.
Kommentar af overleveren — 10. december 2011 @ 15:38
Den kendte jeg ikke – tak for den
Gad vide hvorfor de er bedre end de danske, som jeg ikke synes er særlig pålidelige?
Jeg vil holde øje med aftonbladet i stedet…
Kommentar af Ellen — 10. december 2011 @ 16:29
Danmark er et ualmindeligt svært område at lave vejrudsigter for: der er mange slags vejr at holde styr på. Fyn er stort nok til at skabe opdrift, så regnvejr trækker væk fra Ærø, England og Norge danner en fin tragt for orkaner, og meget, meget mere. Min kone har for længe siden opgivet at bande over, at hun har modvind BÅDE om morgenen og om aftenen.
Kommentar af AagePK — 10. december 2011 @ 20:07
Hun har nok ikke stemt på Jacob Haugaard, da muligheden var der
Det må være svært – for danske meteorologer er vel for pokker ikke dummere end andre landes meteorologer?
Kommentar af Ellen — 10. december 2011 @ 20:58
Vi havde en kursusrække på Marstal Navigationsskole for år tilbage; det flotte punktum i rækken var et foredrag af Voldborg. Derfra min viden.
Danske meteorologer ligger faktisk i top, og sælger vejrudsigter til mange lande, netop fordi de bliver opdraget med de vanskelige forhold her i landet mellem massive landmasser, de engelske øer, de norske fjelde, den skånske slette og det tyske kontinent.
Kommentar af AagePK — 10. december 2011 @ 23:20
Rart at vide. Man er vel patriot
Kommentar af Ellen — 10. december 2011 @ 23:30
Sikken et julekort du har lige udenfor vinduet! Jeg synes jo det er SÅ hyggeligt, men forstår nu godt at du helst vil være fri den 22. Vi havde altid mus inde i vores gamle torp. Alle madvarer var forsvarligt pakket i plastbøtter, men de åd med fryd af håndsæben! Men det var nu irriterende altid at skulle starte med den store rengøringstur når vi ankom, så jeg håber I får lukket hullerne effelktivt. Nyd det!
Kommentar af Ditte Fiberfryd — 10. december 2011 @ 16:11
Det er da smadderhyggeligt når det sner, Ditte, men når jeg skal køre i det, er fornøjelsen særdeles behersket fra min side.
Vi troede efterhånden, at vi havde musesikret huset, men de er snedigere end os – vores madvarer kan de dog heldigvis ikke komme til at røre. Vi har også fået spist af vores sæbe – de må have nogle meget uartige musebørn her i Sverige
Tak vi nyder – kan slet ikke andet
Kommentar af Ellen — 10. december 2011 @ 16:33
Det var dog nogle snefald som vil noget! Meget smukt. Jeg husker dengang jeg skrabede sne af min fine VW1600 og tænkte: Når jeg en dag synes det er forfærdeligt at skrabe sne af bilen, så ved jeg at jeg er blevet gammel. Men det sker jo. Sådan går det.
Jeg synes det er modigt af Englænderne at komme d.22. december, og jeg håber de får godt vejr og en god rejse.
Kommentar af Donald — 10. december 2011 @ 16:20
Ja, smukt er det – når bare man ikke skal køre i det.
Jeg har nu aldrig holdt af at skrabe sne af bilen, men jeg ved lige præcis hvad du mener
Modigt? Der er nok ikke større risiko d. 22. end d. 20., mon? De skal jo lige have juleferie, inden de kan rejse – men jeg håber da sandelig også, at de får en problemfri tur, ellers bliver det vist nogle overtrætte unger, inden de er fremme.
Kommentar af Ellen — 10. december 2011 @ 16:39
Ja ja, det ser meget idyllisk ud – men fan bliver jeg aldrig! Men det ser ret julekortagtigt ud må jeg jo indrømme. Men at køre i det, er en helt anden snak – jeg håber, at I slipper med skrækken.
Der bliver vist rush på Kastrup den 22. – jeg kan se, at dine englændere lander nogenlunde samtidig som jeg – der er vist mange udlandsdansker m/ familie, der rejser den dato i år.
Hav en hyggelig weekend med de uinviterede gæster!
Kommentar af Nille — 10. december 2011 @ 16:45
Enig! Og det lader det til, at vi gør…
Og du må hygge dig med din rekreationsfod…
Det er sikkert en af de helt store hjemkomstdage – og lidt en skam, at det ikke er mig, der skal hente min flok, så kunne vi have fået hilst på hinanden
Æhh, jotak da
Kommentar af Ellen — 10. december 2011 @ 16:56
Sikke nogle frække mus sådan at bryde ind i jeres hus!!!!. Der ser hyggeligt ud med sneen, men den må godt forsvinde igen…Jeg endnu ikke prøvet at køre i snevejr, der må vi se hvad min mave siger til det…sikkert ikke noget godt!!!. Dejligt med gode naboer…Fortsat god weekend i det svenske..;D
Kommentar af Rejen — 10. december 2011 @ 17:41
Ja, men de har vist sig helt umulige at opdrage

Du, som er så sej at køre på motorcykel, har sikkert ingen som helst problemer med at køre i sne
Tak og i lige måde
Kommentar af Ellen — 10. december 2011 @ 17:59
Gad vide, om musene døde af kulde sidste vinter, siden I ikke havde besøg af dem? Nogen må dog have overlevet. De har forstået at indrette sig hyggeligt i jeres lune stue. Øv for jer. I skulle låne et par katte over julen.
Hvor lyder det hyggeligt med jeres juleplaner. Vejrguderne må godt se med milde øjne på os.
Kommentar af betty — 10. december 2011 @ 21:48
Næh, tværtimod – hvis du læser Overleverens kommentar, så havde de fabelagtige forhold sidste vinter, og derfor er der mange nu.
Med det leben, der bliver her i hytten i julen, tør selv den mest frygtløse mus ikke så meget som komme i nærheden af huset. Det idelle ville være, at der var en vagtkat, når vi ikke er her, men den kan desværre ikke klare sig 14 dage af gangen uden mennesker
Vi glæder os til julen. Helst uden sne indtil d. 23. december
Kommentar af Ellen — 10. december 2011 @ 22:09
Jeg er absolut heller ikke vild med at køre i sne. Og jeg er på ingen måde vild med, at herren i huset kører 200 km. om dagen. De må meget gerne være snefri. Til gengæld forstår jeg mine drenge til fulde, når de savner sneen. Det er da lidt tamt med grøn jul.
De små pelsdyr må bekæmpes. Det gør vi året rundt her. Det er vidst prisen for at have købt huset ved siden af gården.
Kommentar af Susanne — 10. december 2011 @ 22:29
Hehe, det er vist bare prisen for at bo på landet

200 km!!! Og jeg, som har ondt af mig selv, fordi jeg kører 120! Stakkels din mand … og sne skal holde sig i haver, skove og på marker – det har intet at gøre på landevejene og fortovene
Grøn jul er trist – det må skam også gerne begynde at sne d. 23. december for min skyld. Bare det holder op igen d. 27…
Kommentar af Ellen — 10. december 2011 @ 22:57
Der er ikke noget, der hedder musesikkert: jeg har set mus klatre op ad lodrette gasbetonvægge. Og mus spiser alt muligt andet end ost: ristet bacon, f.eks; men jeg har også set fint tandmønster på en stegepande med fedt fra medister. Og som Overleveren er inde på: under sne er der lunt; men i år har det regnet, der er vådt og koldt overalt, og musegangene står måske under vand.
Og husk at ønske dig et glatførekursus-abonnement: fornemmelsen af, at det kan være sjovt, hvis man har styr på det, er meget vigtig at holde vedlige! John vil helt sikkert give mig ret. Og betale, med et stort smil.
Kommentar af AagePK — 10. december 2011 @ 23:15
Mus spiser ALT! Sæbe og stearin forstår jeg nok ikke helt, men de spiser heldigvis også musegift

Jeg ved ikke … jeg har 40 vintres erfaring (har jo altid boet på landet) i sne- og glatførekørsel. Jeg ved godt, hvordan man gør, jeg bryder mig bare ikke om det mere, men kan så absolut stadig blive irriteret på bilister, der kører aaalt for langsomt, når de skal køre i sne. Og jeg kan ikke skjule min fryd over Karl Smart, der kører alt for hurtigt og absolut skal overhale … og kører i grøften.
Selv min yderst dygtige og rutinerede mand synes, jeg er en habil vinterbilist, så jeg er ikke sikker på, at han ville betale med et smil
Jeg er simpelthen bare ved at blive gammel…
Kommentar af Ellen — 10. december 2011 @ 23:27
uuuhhhh – mus, det er bare slet ikke mig. Jeg husker tydeligt, da jeg var med veninderne i et sommerhus, hvor 2 jagtede 1 mus, 2 (inkl. undertegnede) stod forskanset bag stole m.m. i køkkenet, og 1 syntes, terrassen pludselig var vældig interessant – i mørket.
uuuhhhh.
Kommentar af conny — 11. december 2011 @ 01:00
Hahaha Conny – helt ærligt … I forestiller jer vel ikke, at de små mus går korporligt til angreb på jer?

Lov mig, at I aldrig køber ødegård i Sverige
Jeg synes, at mus er de mest nuser, små dyr – ude i naturen. Jeg synes de er ulækre indenfor, fordi de gnaver, ødelægger og efterlader deres lort alle vegne.
Det hjælper ikke at jagte dem; det fanger man dem ikke af. Gift er den bedste måde, synes jeg.
Kommentar af Ellen — 11. december 2011 @ 09:30
Ud med musene. Her i huset høres de af og til på loftet, det ses at de har ædt lidt af æblerne – og nu har to fået et gevaldigt drag over nakken. Lad det være året museinvasion.
Det er meget fine snebilleder. Men – snefaldet på billederne er ved at skjule motiverne i snedryssende snemængder!
Vi må alle håbe vejrguderne holde sig i ro til jul – så trafikken og det hele kan glide stilfærdigt.
Kommentar af Jørgen — 11. december 2011 @ 09:51
Ja, det kunne man håbe … men jeg kunne sagtens frygte, at det var det ikke
Det var helt bevidst, at jeg lod sneen være så dominerende – motivet var mindre vigtigt.
Ja, vi ønsker bestemt ikke en gentagelse af sidste jul.
Kommentar af Ellen — 11. december 2011 @ 11:06
Det var nu sneen der til stadighed daler ned og ned jeg tænkte på…
Kommentar af Jørgen — 11. december 2011 @ 17:09
Ups – jeg er sommetider lidt langsom
Kommentar af Ellen — 11. december 2011 @ 19:21
Museerindring:
Jeg var 6-7 år gammel. Til morgenmad havde jeg fået havregryn med mælk. Jeg bad om en portion til ,og vi gik ud i køkkenet. Mor åbnede spisekammeret og tog en æske solgryn frem og hældte op. I næste nu skreg hun og tabte tallerkenen. for en kæmpestor fed mus sprang ud og pillede væk.
Da hun havde sundet sig, tog hun en uåbnet æske og forklarede: “Du kan da nok se, den har der ikke været mus i!”
Men NEJ TAK, der gik lang tid før havregryn igen blev en del af min morgenmad.
I lange tider efter blev jeg ved med at spekulere på, om de mørkbrændte havregryn nu havde været havregryn eller…….
Kommentar af Rimkogeren — 11. december 2011 @ 10:25
Arrrggghhhh – adddr! Det var især den med de ‘mørkbrændte havregryn’, der gjorde indtryk på mig- det kunne vist have givet mig en livslang havregrynsfobi
Tak for et skønt erindringsglimt – altså for os, som ikke var hovedperson(er) i dramaet…
Kommentar af Ellen — 11. december 2011 @ 11:14
Små sataner – helt enig!
Hvor er det skønt med sådan en nabo – er det ikke også ham, som forsyner Jer med vildsvinekød? Jeg kan godt forstå, at han bliver glad for en ramme danske juleøl; det ville jeg også blive. Her kan vi købe Carlsberg (som er brygget i USA på licens, så vidt jeg ved) og for det meste af tiden også Tuborg (som er brygget i Danmark) både grøn og guld; men aldrig julebryg.
Kommentar af Salix, Lene — 13. december 2011 @ 15:34
Forøvrigt et SMUKT postkort, du har der!
Kommentar af Salix, Lene — 13. december 2011 @ 15:52
Det er det lige præcis, så han skal plejes godt! De gode, stærke øl koster helt vildt meget i Sverige, så han bliver så glad hver gang, han får en ramme.
Smukt? Jamen tak da – det er jo bare et forhenværende, rødmalet hønsehus, man næsten ikke kan se for bar’ sne
Kommentar af Ellen — 13. december 2011 @ 18:06