Vi har vel alle hørt om dyr som egern og mus, der indsamler vinterforråd. Fuglene gør det også – skovskaden kan oven i købet huske, hvor den gemmer forrådet.
Jeg formoder, at grunden til, at dette fremhæves for skovskaden, er fordi der er andre fugle, der ikke kan huske det. Men hvorfor gemmer de det så?
Nå. Men vores fugle ikke bare samler ind og gemmer. De sørger selv for at dyrke næste års høst. Det er da intelligent fremtidssikring.
Der dyrkes lystigt både solsikker, raps, hirse, noget, jeg ikke ved hvad er, og noget, jeg godt ved hvad er, men ikke vil skrive navnet på (med afslørende googlesøgninger i tankerne).
Det, jeg ikke ved hvad er, ses til højre. Nogen bud? Det ligner en snerleplante, men blomsterne ligner bestemt ikke snerler.
Første gang jeg skrev om de unævnelige, var jeg lidt spændt på, om planterne ville blive til noget.
Det ville de sandelig gerne; på trods af, at Anna og Aubie prøvede at udrydde dem, da de var her sidst i august. De blev høje og flotte, og politiet har ikke opdaget dem. Naboerne næppe heller, da de stadig er godt skjult for omverdenen af troldhaslen.
Blomsterne ses nedenfor i to forskellige faser. Gad vide, om de når at sætte frø. Hunfrø, selvfølgelig, ikk’oss’, Christian ![]()
Eller… oh skræk… det er vel ikke både han- og hunplanter, vi har? For så er det vist bare med at få dem hevet op. Er der en ekspert til stede?
På vej hjem fra Sverige i søndags holdt vi ind i Citygross i Höör for at se, om de havde fået jordnødder og solsikkefrø i sækkevis.
Det havde de, også hampfrø, men det købte vi ikke; investerede i stedet i 10 kilo jordnødder, 10 kilo solsikkefrø og en stor spand mejsekugler. I forvejen har vi jo vores fantastiske Hansen-blanding, så der er lagt op til endnu en gourmetvinter for de lokale fugle; både her og i Sverige.
Ifølge vores seneste videnskabelige test kunne vi konstatere, at den nuværende affodring i Sverige ikke holder i 14 dage, men holder mere end en uge. Vi har derfor købt lidt ekstra til at servere maden i, så nu satser vi på, at foderet kan vare fra det ene besøg til det næste. Det har altid gjort lidt ondt på mig, at alt var så gabende tomt, når vi ankom – men det må stadig være bedre end slet ikke at fodre, er min naive holdning til det… det må alt andet lige være et velkomment tilskud i en ellers hård vinter.


hehe, nej vi nævner ingen navne på planterne…Det er da smart at fuglene selv at så til næste år, vidste ikke at skaderne samlede og gemte troede kun at det var gnavere der gjorde det..;D
Kommentar af rejen — 21. september 2011 @ 19:29
Nej, det gør vi ikke
Jo, det gør de skam – hvis du orker, så se her
Kommentar af Ellen — 21. september 2011 @ 20:04
Jeg er ikke god til det med planter. Men de ser flotte ud. Vi har også haft et mylder af planter lige under foderautomaten og alle mejsekuglerne. Her på grunden bliver fuglene vinterforkælet. Med korn og kugler og æblerne, som når at ligge lidt for længe i frugtskålen.
Kommentar af Susanne — 21. september 2011 @ 19:33
Dejligt, at I også er fugleforkælere
Og ja… jeg glemte jo helt æblerne, som er højt elskede af solsortene.
Kommentar af Ellen — 21. september 2011 @ 20:06
Vet ikke om det er en trøst, men lokalavisen kunne fortelle her om dagen at det vokser slike unevnelige planter borte ved siden av politikammeret…
Kommentar af Kamelryttersken — 21. september 2011 @ 19:33
Haaaahahaha – og politiet har slet ikke opdaget noget?
Åh jeg elsker sådanne historier…
Kommentar af Ellen — 21. september 2011 @ 20:07
Sikkert ikke før de leste det i avisen…
Kommentar af Kamelryttersken — 21. september 2011 @ 20:59
Det bliver det jo ikke mindre morsomt af
Kommentar af Ellen — 21. september 2011 @ 21:01
Det er helt sikkert ikke fra mig, du forventer at få svar på hvilken plante det er… så jeg vil holde mig til sandheden og tilstå… at jeg ved det sørme heller ikke..

I er altså meget sødere ved jeres svenske fugle end vi er, vi fodrer når vi er der, fylder op når vi kører, og ved at der er tomt på under. 1 døgn.. Lige så snart der er fred på matriklen, tømmer fuglene trugene meget hurtigere end når vi er der.. Forslugne bæster.
Hvis vi skulle lægge mad ud, så der er mad, til vi kommer næste gang ville det ruinere os.
Jeg har i øvrigt samme naive tilgang til fodring.. det jeg kan give dem er det en hjælp til det de finder i naturen.. og der er altså meget at finde i denne tid, også hvis man er en lille fugl.
Er du ved at være frisk og rask igen..??
Kommentar af Inge — 21. september 2011 @ 19:41
Nej, Inge – det havde jeg nok heller ikke ventet
Vores glorier er også ved at være ret tunge, men vi er bare så glade for alle de mange fugle i Sverige, som vi slet ikke ser i DK. Men… de vil sikkert også tømme meget hurtigere om vinteren. Ikke fordi vi er væk, for de lader sig overhovedet ikke genere af vores tilstedeværelse, men fordi der simpelthen er så meget mindre mad i naturen i forhold til nu, som du selv er inde på.
Jamen, det er jeg da
Kommentar af Ellen — 21. september 2011 @ 20:18
“Det er før set, at det, folk troede, var deres glorie, viste sig at være deres horisont.”
Uden sammenhæng, i øvrigt!
Kommentar af AagePK — 23. september 2011 @ 12:16
Kender den godt. Ikke aktuel for mit vedkommende
Kommentar af Ellen — 24. september 2011 @ 17:24
De er mig noget fremmelige de der to børn.. Nu ikke noget forbudt VEL?
Dejligt at vide at fuglene har det godt hos jer!
Kommentar af Kong Mor — 21. september 2011 @ 20:20
Nejnejnej, det kunne jeg ikke drømme om – det er kun hanplanterne, der er forbudt. Tror jeg nok
Hvis der fandtes en fugle-Michelinguide, tror jeg godt, vi kunne få en stjerne…
Kommentar af Ellen — 21. september 2011 @ 20:26
Hvem der bare var fugl i jeres nærhed.
Kommentar af betty — 21. september 2011 @ 20:58
De har det skam også godt, Betty… vi bor bare i et ‘kedeligt’ område, så variationen er meget begrænset, desværre. Vi må have os et hus et andet sted…
Kommentar af Ellen — 21. september 2011 @ 21:02
Jeg tror du rammer plet med bemærkningen at det altsammen hjælper. Det er kun i de yderst vanskelige vintre, at fuglene ikke flytter lidt rundt for at finde alternative mad-ressourcer.
Men vi har jo haft nogle yderst strenge vinterperioder både 2010 og februar 2011 – jeg glemmer ikke den lille solsort, som gemte sig i buxbommen og kom næsten helt hen til mig når jeg kom med mad.
Kommentar af Donald — 21. september 2011 @ 21:47
Det vil jeg også helst tro, at det gør…
Stakkels lille sultne solsort – det var godt, du gav den mad – den må jo nærmest have været desperat af sult
Kommentar af Ellen — 22. september 2011 @ 08:51
Jeg glemte at fortælle om den TV-udsendelse med en “forsker” som havde fundet ud af at en skade faktisk er meget klog, som du siger, og den kan bruge redskaber; han viste, at den kunne tage en krog-agtig tingest fra et rør og bruge den til at hive mad ud af et andet rør.
De mindre fugle har “får bare lyst” til at gemme noget på en bestemt slags steder, og hvis de gemmer mange steder fx. under en bestemt slags plante eller træ, så ramler de jo nok ind i dem igen om vinteren – men jeg tror nu nok mest det er når de sluger fx. kirsebærsten at de er med til at skabe beplantning – de kommer jo hele ud i den anden ande, kirsebærstenene (og mispelbær, cotoneasterbær, heggebær – og så videre.)
Kommentar af Donald — 21. september 2011 @ 21:56
Alt i naturen har jo et formål
Jeg har også læst, at skader er meget intelligente fugle. “Klog af skade” burde snarere være “klog som skade”
Kommentar af Ellen — 22. september 2011 @ 08:53
Der er ikke jagttid på skader mere, det gør sidste bon mot endnu mere aktuel.
Kommentar af AagePK — 23. september 2011 @ 12:17
Her har vi en sann variasjon, hele året rundt. Det er bare det at spurvehauken også ser et “matfat”, nå ja den skal også leve.
Heldigvis holder yngste datter matorgiene ved like, når vi er i sommerheimen.
I sommerheimen har vi også foringsplasser, til de ulike. Og der har vi hun som bor hele året ti å vedlikeholde mat-tilgangen, der.
Det er så fint med dyr og fugler, rundt seg.
BTW, vi har også unevnelige under den ene matstasjonen.
Ha en fin kveld.:-)
Kommentar af mormor — 21. september 2011 @ 22:18
Så I fodrer også hele året? Det gør vi også
Hvor må det være dejligt at se den store fuglevariation, I har deroppe – og dyrene. Jeg ville aldrig kunne bo i en by.
Hehe, så du kender godt den unævnelige? Det er en meget smuk plante, synes jeg.
Kommentar af Ellen — 22. september 2011 @ 08:55
Jeg troede først, at de “unevnelige” var negerfrø, som man vistnok laver til mel og bager negerboller af. Men hampefrø er jo nænt, så hvad er problemet? Det er forresten hunplanten, der i fravær af bestøvning forstærker sin interessante produktion. Dronning Victoria nød den mod menstruationssmerter. Det er altså hanplanten, der skal fjernes.
Nu om dage er de fleste europæiske sorter dog så lavalkoloide, så de frit kan sælges, og dyrkes i kæmpemarker i Tyskland, til fint papir, olie, vævning og isoleringsmåtter. Søg på Flachs.
Den anden plante kunne være Japansk Boghvede. Men det må tjekkes.
Kommentar af AagePK — 23. september 2011 @ 12:27
Jeg ved godt, at hanplanten er ulovlig, for det skulle være den, der er ‘sjov’ at gøre noget ved.
Jeg er dog ikke blevet arresteret endnu
Kommentar af Ellen — 24. september 2011 @ 17:23
Sorry, du har misforstået mig: så snart hunplanten er befrugtet, er stopper hun produktionen, derfor skal hanplanten fjernes. Hun er ulovlig, han er ikke.
Du må være voldsomt fixeret på hanplanten, altså! Fik du den om Japansk Boghvede, også kaldet Japansk Pileurt, ellers google, og læs hos Søren Ryge, der er også billede.
Kommentar af AagePK — 24. september 2011 @ 20:13
Ja, den fik jeg – jeg har bare fået at vide, at hunplanten ikke er sjov at ryge, hvis man er til den slags, men det er hanplanten til gengæld (kommentar i det indlæg, jeg linker til)… men i øvrigt ved jeg intet om den slags
Har ikke googlet endnu – er ikke hjemme og har ikke så meget tid til ‘at lege’
Kommentar af Ellen — 25. september 2011 @ 07:25
Har nu googlet… det er desværre ikke japansk boghvede. Bladene på min er mere hjerteformede, og blomsten ser også anderledes ud hos mig.
Kommentar af Ellen — 25. september 2011 @ 20:56
haha ja vi har den også, de sår jo sig selv når de falder af foderbrættet
Men jeg tror da bestemt at jeg vil lade dem gro næste år, som et tilskud til alt det købte fuglefoder. Der er måske penge at spare 
Jeg kan nu bedst lige når fuglene sår solsikker, de er så smukke.
Kommentar af havehyrden — 22. september 2011 @ 08:31
Også jer?
Lad dem endelig stå – politiet kan vel næppe begynde at arrestere alle danskere, der fodrer fugle 
Jeg er faktisk lidt spændt på, om der kommer nogle frø ud af det…
Kommentar af Ellen — 22. september 2011 @ 08:57
Jeg synes det er synd for fuglene, at de bruger så meget energi på at samle vinterforråd, hvis de ikke kan finde det bagefter……
Har ikke forstand på de unævnelige, man kan ikke lade være med at more mig over dem. Det bliver sjovt at se, om der kommer endnu flere næste år. Måske ender det med en hel mark.
Kommentar af jensdrejer — 22. september 2011 @ 13:02
Ja, det er synd, men så må de altså arbejde med den hukommelse
Det med marken er nu en rent fysisk umulighed i vores lille rækkehus-gårdhave, så det begrænser sig selv
Kommentar af Ellen — 22. september 2011 @ 18:41
Ja, der kan man bare se hvad pæne damer dyrker i deres baghave
Kommentar af Marianne — 22. september 2011 @ 18:02
Jah… man bliver forbavset ind imellem
Kommentar af Ellen — 22. september 2011 @ 18:42