Hos Mommer

2. september 2010

Ting der kommer bag på én. Mind the grab. Nåhnej… the gap…

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:34
Tags:

Jeg sidder lige og læser det seneste Illustreret Videnskabs ‘Metroer i tal’, der, som overskriften antyder, viser en masse statistiske kendsgerninger omkring klodens metroer. Det lyder måske kedeligt, men det er det ikke nødvendigvis – der er skam nogle ganske interessante imellem; bl.a. denne:
I Tokyos metro er der deciderede kvindevogne i 4 af dagens myldretimer, fordi lidt for mange mænd ikke kan holde fingrene for sig selv.

Det kan man da kalde pushere...Helt ærligt. Kan det virkelig være dagens kick at befamle fremmede damer i undergrunden? Det er sgu da sørgeligt.
Men o.k. – jeg har også været udsat for det i Londons Tube. Inden I begynder at grine hånligt, vil jeg lige sige, at det ligger en del år tilbage.
Scene: Tætpakket togvogn. Jeg mærker pludselig et fast greb på min ene balde og kigger på John, som godt nok står meget tæt ved mig, men begge hans hænder er beskæftiget med at holde sig selv og ikke mig fast.
Heldigvis er jeg inde i en periode, hvor jeg synes det er smart med meget lange negle, så jeg griber fat om den ukendtes hånd og borer af alle kræfter neglene så dybt ind, som jeg kan. Min arrigskab og vrede over idioten bevirker, at det heldigvis gør temmelig ondt på ham, kunne jeg høre på et ikke helt undertrykt gisp/støn/upf… hæhæhæ.

London UndergroundJeg har senere hørt nedenstående lille historie – jeg håber ved gud ikke, at det er en vandrehistorie, men det er det desværre nok, for den er lidt for god til at være sand. Men god er den:

Den forulempede kvinde tager fat i den fremmede hånd, løfter den højt op og annoncerer endnu højere: “Hey! Er der nogen, der mangler en hånd? Jeg har lige fundet denne her. Den sad fast på min balde. Ejermanden kan henvende sig til mig.”

Den måtte da gerne være sand. Ikke? Den kunne godt være sand… ikke?

About these ads

12 kommentarer

  1. Hahahaha… den bør være sand.. jeg ville ønske jeg kunne tænke så hurtigt i sådan en situation.. jeg har også oplevet det i en propfyldt bus, og jeg blev så forbavset, at jeg ikke gjorde noget som helst andet end at sende et par stinkende onde øjne mod ejermanden af hånden, og mase mig et andet sted hen. :-)

    Kommentar af Inge — 2. september 2010 @ 20:41

    • Inge – oftest er det jo desværre sådan, at man finder det perfekte svar lige præcis for sent. Men hvis blikke kan dræbe, burde den formastelige jo hurtigt have kunnet ses liggende og ralle et eller andet sted ;-)
      Bange bliver man jo ikke – der er vel næppe nogen, der vil forsøge sig med en fuldbyrdet voldtægt midt i myldretiden… jeg synes mere det kommer ind under kategorien ‘yderst irriterende hændelser’ :-)

      Kommentar af Ellen — 2. september 2010 @ 21:35

  2. Heldigvis er der mange slagfærdige kvinder, så historien kan sagtens være sand :-)

    Min bedre halvdel har i årevis spøgt med, at sligt kunne være en pikant oplevelse, men selv på den notoriske “gramserute”, bus nr. 64 fra Termini til Vatikanet, er hun til sin ærgrelse aldrig blevet forulempet. (Jeg er nu også sikker på, at hun ville blive stiktosset og måske endda voldelig, men derfor kan man jo godt spøge…)

    Engang bippede scanneren højlydt, da hun gik gennem sikkerhedskontrollen i Roms lufthavn. Der havde netop været bombetrusler mod et indenrigsfly, så nu måtte drømmen om kropsvisitation da blive opfyldt! Men nej, de flotte uniformer vinkede ligegyldigt blondinen videre.

    Suk!

    Kommentar af Eric — 2. september 2010 @ 20:54

    • Eric – haha, hvem af jer har drømmen, og hvem af jer kom med dette dybfølte suk?
      Det var egentlig utroligt, at hun slap igennem; blondine eller ej… jeg har ikke tal på de gange, jeg har bippet i alverdens lufthavne, og jeg har INTET på mig – kan kun konkludere, at det må være min bøjle-bh. Måske mit armbåndsur.
      I starten satte man i lufthavne kvinder til at befamle kvinder, men det ser man nu stort og flot på i CPH. Og i Afrika. Jeg blev kropsvisiteret i Vic Falls af en meget lille, meget mørk mand, der dårligt kunne nå så højt som til at beføle mig bag skjortekraven…
      Du må derned med din lille lyse sambo – der er nogen, der vil nyde at få lov… og hun kan få drømmen opfyldt :-)

      Kommentar af Ellen — 2. september 2010 @ 21:45

      • Spøgen og sukket er bestemt Helles. Amager!

        Kommentar af Eric — 2. september 2010 @ 22:25

        • det tror jeg så på ;-)

          Kommentar af Ellen — 3. september 2010 @ 07:33

  3. Tja, alt efter alderen kan man vel tage det som sexchikane eller en komplinment…nej spøg til side, mænd har bare at holde hænderne for sig selv, medmindre de får lov…..Jeg tror også at jeg ville tabe mælet, og så bagefter have fundet på en masse smarte ting at sige…Godt med lange negle…hihi lød som om det gjorde ondt på ham…godt gået Ellen…,0

    Kommentar af Annemarie (Rejen) — 2. september 2010 @ 20:59

    • Annemarie – hehe, ja i dag ville jeg nok tage det som en kompliment, men ellers: ja, nemlig – som jeg også skrev til Inge, finder man oftest svaret lige præcis for sent.
      Mit problem er, at jeg lidt for ofte ikke tænker, men bare reagerer. John siger, at det vil koste mig et blåt øje, eller det der er værre, en dag, fordi jeg bare buser ud med ord uden at tænke mig om en ekstra gang.
      Men ham i London Underground har forhåbentlig stadig ar :-D

      Kommentar af Ellen — 2. september 2010 @ 21:52

  4. Skøn historie – som jeg virkelig håber er rigtig, men din reaktion var nu heller ikke ueffen :-)
    Jeg er sikker på mange har oplevet den slags chikane og ikke anet, hvordan de skulle reagere. Men bagefter… så ved man hvad man skulle have gjort. Jeg mindes min ungdoms ‘oplysende bøger til unge piger’, som belærte dem om mænds manglende evne til selv at kunne styre deres drifter. ‘Det er dit ansvar, så hold afstand’ var det underliggende budskab. Og det er jo svært i en proppet metro!

    Kommentar af Ditte — 2. september 2010 @ 23:25

    • Ditte – nej… det er godt nok en fysisk umulighed at holde afstand i en totalt proppet metro :-)
      ‘Oplysende bøger til unge piger’ – haha, dem kan jeg slet ikke huske, men jeg havde en særdeles kontant mor til at oplyse mig: “Hvis de ikke forstår et nej, kan det blive nødvendigt at gå håndfast til værks.” … Dette var så lidt mere penslet ud fra min mors side mht. til hvad der gør rigtig ondt på mænd :-D

      Kommentar af Ellen — 3. september 2010 @ 07:39

  5. Det er en ret morsom illustration til historien! Kudos :-)

    Kommentar af Donald — 2. september 2010 @ 23:52

    • Donald – tak :-) Jeg synes, den illustrerede historien på bedste vis, selv om herrerne i uniform gramser helt legalt…

      Kommentar af Ellen — 3. september 2010 @ 07:41


RSS feed til kommentarer til dette indlæg.

The Rubric Theme. Blog på WordPress.com.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 57, der følger denne blog