Det var det også for over 100 år siden – se blot på denne lille bog, som jeg har fundet i gemmerne. Det var min farfars, og han fik den, da han gik på Stevns Højskole engang i tidernes morgen. For over 100 år siden…
Bogen her – eller rettere hæftet, for det er ikke noget digert værk – var 1902-udgaven – ‘Fjerde gennemsete Udgave’. Min farfar blev født i 1880, så den har sikkert været helt ny, da han erhvervede den formedelst 25 øre. Eller måske fik han den ligefrem foræret af højskolen? Hvem ved?
“DEN DANSKE SPROGLÆRES BENRAD”
Er det ikke pragtfuldt? “Skelet” må have været et nyt og væmmeligt ord, ellers kan jeg ikke se nogen logisk forklaring på den titel.
Forfatteren må have erkendt, at det godt kunne blive en sej en at komme igennem på trods af lidenheden, for den er ikke inddelt i kapitler eller afsnit, men i Første, Anden og Tredje Omgang. Noget af en kamp, åbenbart…
Naturligvis med aa for å og navneord med stort begyndelsesbogstav. Det blev jo først ændret i 1948. Tror jeg, det var.
Et meget lille uddrag:
§ 45 Fællesnavne deles i:
1) Enkelthedsnavne. Eks. Hest, Bordkant, Hær, Lov, Lyd.
2) Helhedsnavne. Eks. Smør, Blidhed, Kvæg.
Snoren er allerede knækket hos mig. Har I forstået forskellen på enkeltheds- og helhedsnavne? Jeg er i hvert fald ikke sikker, så hvis der er nogen derude, der kan forklare det for mig, vil jeg blive glad. Jeg har ikke udeladt noget – der er ikke yderligere forklaring. Mit bud er, at helhedsnavnene kan dække over mere; kvæg kan jo være af forskellig slags. Men altså… Smør er vel bare smør? Og lyd er da på den anden side ikke noget entydigt. Hjælp.
Om ca. 25 sekunder er jeg på vej til Sverige, så hvis der skulle være nogen venlige sjæle, der kunne finde på at kommentere på dette indlæg, ser jeg det altså ikke før søndag aften 
God weekend derude.
Er det ikke mere mængden? Lidt ligesom money, du kan ikke sige many money, det hedder much money. Der er ikke noget der hedder en smør eller et kvæg, det er en implicit mængdebetegnelse. Gætter på at gæld også er et helhedsnavn. Og dej. vand? Blidhed….bombom… der er ikke lidt blidhed eller meget blidhed? Man kan derimod godt have een lyd og to lyde.
kh Linda
Comment af Linda — 19. juni 2009 @ 19:24
Det kunne godt se ud, som om de med enkelthedsnavne mener tællelige, og helhedsnavne utællelige. Men det er nu ikke nogle distinktioner, man bruger mere.
Comment af Henny — 19. juni 2009 @ 21:12
Linda og Henny – det må da være det, de mente dengang. Mængdebetegnelser – much money – tælleligt og utælleligt. Godt der er nogen kvikke hoveder her.
Så mangler vi bare at finde ud af, hvornår begreberne forsvandt fra dansk grammatik
Comment af Ellen — 21. juni 2009 @ 20:38
Det var dog en skøn ‘benrad’, du dér har fundet
. Jeg vil ikke (trods min uddannelse 
) gøre mig klog på enkeltheds- og helhedsnavne – men Linda og Hennys udlægning lyder fornuftig.
Comment af Bente — 22. juni 2009 @ 08:11
Bente – ja, det er lidt sjovt at finde den slags i gemmerne.
Jeg tror bare vi skal aftale, at det var Linda og Henny, der kom med det rigtige svar
Comment af Ellen — 22. juni 2009 @ 18:03